Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kilder / Find slægt uden for Danmark / Grønland

Grønland

Der er nogle muligheder for at finde slægtsoplysninger fra Grønland på nettet.

da.nka.gl er den dansksprogede version af Grønlands Nationalmuseum og Arkivs hjemmeside. Under kirkebøger findes de tilgængelige grønlandske kirkebøger. I lang tid var Grønland en missionsmark og kirkebøgerne registrerer kun menigheden. Udøbtes fødsel og død findes ikke i kirkebøgerne. Den kirkelige inddeling har skiftet gennem tiden, se opslaget Hvilken kirkebog. Herrnhuterne havde fire missioner i Grønland 1733-1900. Deres kirkebøger der noget anderledes end de danske og er ført på tysk.

Under Qangagooq findes museets fotosamling og de kilder, Nationalarkivet er begyndt at scanne. Det drejer sig om forstanderskabernes forhandlingsprotokoller, kommunerådsprotokoller, KGHs årlige mandtalslister, Skematiske indberetninger, præste- og kateketdagbøger og privatarkiver.

 

www.upernavik.museum.gl, Stamtræ, har fine personalhistoriske oplysninger om 3994 personer med tilknytning til Upernavik. Her kan søge på fornavn, efternavn m.m.

 

www.ammassalik.museum.gl finder man under roots2share en stor billedsamling fra Ammassalik, skal i samarbejde med et par hollandske museer.

 

Har man behov for personhistoriske oplysninger fra perioden, hvor kirkebøgerne ikke er tilgængelige, kan man finde præstegældenes og provstiernes adresser på www.ilagiit.gl.

 

www.sa.dk under folketællinger findes de grønlandske folketællinger 1834-1921 indscannet, idet dog 1880 og 1890 er gået tabt.

 

www.ddd.dda.dk dækker også de grønlandske folketællinger. Man skal dog være opmærksom på, at der er en del problemer især med danskernes familier. Et andet problem er, at i flere tilfælde står en hel boplads som om det er en enkelt husstand.

 

www.arktiskebilleder.dk er Arktisk Instituts billedsamling med tusindvis af fotos. Der er gode søgemuligheder på personer, steder og emner.

 

Det kongelig Bibliotek www.kb.dk har også en stor billedsamling, herunder fotos af mange personer med tilknytning til Grønland.

 

Mange danskere, der var ansat i Grønland, blev gift med grønlandske kvinder. Det krævede en tilladelse, og at ægtemanden gjorde indskud i en enkekasse, så konen også var forsørget efter hans død. www.fogsgaard.org registrerer ægtemand og hustru i Den almindelige Enkekasse 1775-1845 med oplysninger om disses fødsel og død.

 

Januar 2020. Niels H. Frandsen

Litteratur 

Vejledning: 

Niels H. Frandsen: Slægtsforskning i Grønland. Personalhistorisk Tidsskrift 1997:2

Niels. H. Frandsen: Problemer i grønlandske kirkebøger og mandtalslister. Personalhistorisk Tidsskrift 2009:2

Niels Frandsen: Den almindelige enkekasse. Personalhistorisk Tidsskrift 2012:2
 

Person- og slægtshistorie: 

  1. H. Frandsen: Nogle grønlandske slægter. Forlaget Atuagkat 2011.
    
Karl Heilmann: 
    Kalaallit kinguaariit. Nuuk 1996. Bogen er på grønlandsk, men det er let at se, hvornår en person er født, gift og død. 

    H. Ostermann: Biografiske oplysninger i G.C. Amdrup m.fl.(red.): Grønland i
    Tohundredeaaret for Hans Egedes Landing. MoG 60 & 61. Kbh. 1921. 

    Hother Ostermann: Danske i Grønland i det 18.
    Aarhundrede. Kbh. 1945. 

    Hother Ostermann: Nordmænd
    paa Grønland 1721-1814. Oslo 1940.

For yderligere litteraturoplysninger, se

Niels H. Frandsen: Et udvalg af grønlandsk slægtslitteratur. Personalhistorisk Tidsskrift 1998:1
  

Maj 2017 
Niels H. Frandsen 

Grønlandske arkivalier på Arkivalieronline 

Arkivskaber: Det kgl. oktrojerede almindelige Handelskompagni: 

Arkivserie: Gagebog for betjente og mandskab i Grønland (1759-1775)1759 C mm  

Arkivskaber: Direktorat Kgl. Grønlandske Handel, Bogholder- og Korrespondancekontor 

Arkivserie: Gagebøger (for  betjente og mandskab i Grønland): 

Gagebog (1775-1880)1775,1780 E mm. 

Gagebog (1775-1880)1782,1786 G mm. 

Gagebog (1775-1880)1786,1789 H mm. 

Gagebog (1775-1880)1789,1792 J mm. 

Gagebog (1775-1880)1792,1795 K mm. 

Gagebog (1775-1880)1795,1798 L mm. 

Gagebog (1775-1880)1799 M m.m. 

 

Arkivserie: 

Gagebog for betjente og mandskab i Grønland (1759 - 1775) 

Arkivskaber: 

Det kgl. oktrojerede almindelige Handelskompagni (1759-1775) 

Arkivseriens navn: 

Gagebog for betjente og mandskab i Grønland (Officielt) 

Arkivseriens datering: 

Dannelse: 1759 - 1775 

Referencer: 

Guide I s. 553 Folioreg. 140 

 

 

 

Arkivserie: 

Register til gagebog (1775 - 1880) 

Arkivskaber: 

Direktorat Kgl. Grønlandske Handel, Bogholder- og Korrespondancekontor (1775-1880) 

Arkivseriens navn: 

Register til gagebog (Officielt) 

Arkivseriens datering: 

Dannelse: 1775 - 1880 

 

 

 

Arkivserie: 

Gagebog (1775 - 1880) 

Arkivskaber: 

Direktorat Kgl. Grønlandske Handel, Bogholder- og Korrespondancekontor (1775-1880) 

Arkivseriens navn: 

Gagebog (Officielt) 

Arkivseriens datering: 

Dannelse: 1775 - 1880 

Meddelt af Niels Holger Jensen