Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kom i gang / De første skridt / Tips for begyndere

Tips for begyndere
1. Begynd med dig selv/dine forældre
For at du kan komme i gang med slægtsforskning, er det nødvendigt, at du kender navn, fødselsdato og fødesogn på mindst én person, der er født i 1960 eller tidligere. Det kan faktisk godt lade sig gøre at komme i gang, hvis man kun har oplysninger, der stammer fra perioden efter 1960, men det kræver besøg og lidt ekstra indsats; fx kontakt til kirkekontoret i det relevante sogn, forespørgsel på borger.dk (se mere under punktet CPR) eller besøg på Rigsarkivet . Er du fra før 1960, så kan du finde oplysningerne på internettet. Se mere her.

2. Snak med de gamle i familien
En af de allerbedste og sjoveste kilder er dine ældre slægtninge. Her kan du få alle de spændende historier om familien, hvem var familiens sorte får, hvor gik bedstemor og oldefar i skole? Hvad arbejdede de med, og hvor boede de? Hvordan fejrede familien jul og fødselsdage? Hvor tog de hen på sommerferie?
Tag gerne udgangspunkt i de gamle billeder i familiens fotoalbums. Her vil dine ældre slægtninge med entusiasme fortælle om familiens boliger, konfirmationsfesterne, ferieminderne, etc.
Spørg også ind til, om der måske findes gamle breve eller andre dokumenter (måske gamle pas, vielsesattester, dåbsattester eller andet), som fortæller noget om familiemedlemmerne. Især de personlige dokumenter som fx gamle breve eller dagbøger, er fuldstændig unikke, og vil kunne give din slægtsforskning et helt fantastisk indhold ud over de kolde fakta med oplysninger om fødsels- og dødsdatoer, etc.

3. Husk at notere dine kilder
Det er vigtigt fra første færd at notere, hvor du har fundet dine oplysninger. Når man finder en oplysning, er man som regel virkelig glad, og noterer dét, man har fundet – men ikke hvor man har fundet det henne. Når du så – måske 2-3 år senere – finder ud af, at der kunne være nogle andre oplysninger knyttet til den oprindelige oplysning, som du bare ikke fik noteret ned, så kan du måske bruge flere dage på at finde ud af, hvor du egentlig fandt den oprindelige oplysning. Så derfor – brug de 3 ekstra minutter på at dokumentere dit fund – gerne som et billede af dokumentet (hvis du er Windows-bruger, så brug ”Klippeværktøj” (Windowstast+Shift+S)), og sørg for at etablere en struktur i din stifinder, som gør det let for dig at genfinde oplysningerne.

4. Hvad er målet med din slægtsforskning?
Når man lige starter på slægtsforskning, så har man typisk blot et ønske om at finde sine aner tilbage så langt som muligt. Men måske er det lige en overvejelse værd at tænke over dit mål. Vil du kun finde dine mandlige aner tilbage i tiden? Eller vil du fortælle den helt særlige historie, som du kender lidt til, om din tipoldemor og hendes 8 børn? Eller er du måske vild efter at finde alle dine kvart- og ottendedelskusiner og -fætre, altså alle efterkommere efter dine tipoldeforældre?
Afhængigt af dit mål, så skal den måde, du slægtsforsker på, tilrettes, så den passer til målet .

5. Vær kritisk – tjek, tjek, og tjek igen
Det nok vigtigste, du altid skal gøre, er at sikre dig, at dine oplysninger er helt rigtige. Der er ikke noget værre end at have gravet en stor slægtsgren frem med masser af personer, for så efterfølgende at opdage, at det var den forkerte ægtefælle, du byggede hele slægtsgrenen på. På den anden side kan du også helt uventet støde på mærkelige og spændende oplysninger, som kan lede dig på afveje. Og det er selvfølgelig oplagt at følge disse “afveje”, som kan være den spændende historie, der virkelig giver kød på slægten!
Især er det vigtigt, at man er meget kritisk over for de familier, man finder ved sin søgning på internettet. Der er mange, som kritikløst kopierer oplysninger fra det ene slægtstræ til det næste uden at overveje, om det nu faktisk også er sandsynligt, at oplysningerne er korrekte.
Så derfor: krydstjek oplysningerne. Sikr dig via opslag i fx kirkebøger og folketællinger, at oplysningerne er rigtige!

6. Brug et slægtsforskningsprogram
I dag er det sådan, at man i løbet af meget kort tid kan finde utroligt mange oplysninger frem om sin slægt. For at oplysningerne ikke skal drukne i tusindvis af stykker papir bør du indtaste dine oplysninger i et slægtsforskningsprogram. Der findes mange programmer at vælge imellem. Du kan læse mere om valg af slægtsforskningsprogram her.

7. Søg oplysninger på nettet
Nu er det på tide at gå i gang med at søge oplysninger på internettet.
Det er nemlig sådan, at rigtig mange oplysninger i dag er tilgængelige online, så du kan sidde i ro og mag hjemme ved pc’en og søge dem frem.
De vigtigste kilder, som man som begynder skal starte med, er folketællingerne og kirkebøgerne. Der findes indtastede folketællinger fra 1787 – 1940. De kan søges forskellige steder. Du kan læse mere om søgning i folketællingerne her. Langt de fleste kirkebøger findes kun som indskannede dokumenter, som man skal blade fysisk (digitalt) igennem, side for side. Læs mere om brug af kirkebøgerne her.
Andre kilder på internettet kan du læse mere om her.

8. Søg hjælp
De vigtigste hjælpekilder kan du læse mere om her.