Med idébanken ønsker foreningen at bidrage til et frugtbart og inspirerende arbejde med at fylde kød på slægten.

Her kan du finde gode idéer til, hvordan du kan finde oplysninger om dine aner.

Idebanken er under opbygning/revision

Emne 1: Københavns Overpræsidium er (bl.a.) en såkaldt overøvrighed og svarer i den henseende til amterne rundt om i landet. Overøvrighederne er det vigtigste forbindelsesled mellem centraladministrationen og de lokale verdslige myndigheder, og deres opgaveportefølje er ganske betydelig. For slægtsforskere påkalder overøvrighedernes opgave i familieretlige sager sig især opmærksomhed. Familieretlige opgaver er eksempelvis adoptioner, separationer, skilsmisse, navnebevillinger, alimentationsbidrag o. lign.

Københavns Overpræsidiets arkiv er centreret om funktionen som overpræsident i København. Overpræsidentens vekslende beføjelser i forhold til Københavns Magistrat har været bestemmende for det omfattende arkivs arkivalske tilhør:

Indtil 1857 befinder arkivalierne sig i Københavns Stadsarkiv

Efter 1857 befinder arkivalierne sig i Landsarkivet for Sjælland, nu Rigsarkivet. Efterfølgende drejer sig alene om arkivalier fra tiden efter 1857

Blot et hurtigt opslag i Online registreringen ”DAISY”gør det klart, at der er tale om et enormt arkiv med store, store mængder af forskellige journaler, forhandlingsprotokoller, kopibøger og alskens journalsager.

I den målrettede indsats for at gøre adgangen til centrale kildegrupper enklere og smidigere, har Statens Arkiver tilgængeliggjort af en række af de mest centrale journalrækker frem til og med 1936 (hvilket er tilgængeligheds grænsen på 75 år), nemlig:

OJ-journaler: Rummer almene overøvrighedssager, sager vedrørende adoption, samkvem, fri proces, forældremyndighed
Starter 1858

SJ-journaler: Separation og skilsmisse
Starter 1858

AJ-journaler: Alimentationsbidrag, fastsættelse af bidrag
Starter 1873

BJ-journaler: Inddrivelse af alimentationsbidrag
Starter 1891

Alle journalrækker har alfabetiske navneregistre og er således trods et overvældende antal af årligt behandlede sager overskuelige at komme i gang med. Man skal være opmærksom på, at der alene er tale om de mest centrale af journalrækkerne, og at der således er en masse, der ikke er scannet

Ovenfor anførte er behandlet mere uddybende i en artikel, som publiceres i Slægt&Data 2012 nr. 1.

Erik Kann
31/1 2012

Emne 2: Fra vugge til grav - Skoleforhold:

I Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenets arkiv (på Rigsarkivet) kan man finde en masse materiale om forholdene i de danske skoler i perioden mellem 1850 og 1915.

Materialet stammer i vidt omfang fra indberetninger til ministeriet og lokale skoleforhold. I de såkaldte skole beretninger kan man således finde årlige indberetninger om alt fra antallet af elever i hver klasse til oplysninger om undervisningsmaterialer og opvarmningen af skolestuerne. Materialet er ordnet topografisk nogenlunde som folketællingerne.

Fra vugge til grav - Fødselstidspunkt:

Vores aners fødselstidspunkt kan fra 1861 ses i de såkaldte Jordemoderprotokoller, der er bevaret i distriktslægearkiverne i landsarkiverne.

Emne 3: Fattighjælp og forsorg - Sygekassearkiver

Sygekasserne opstår i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Arkiverne fra disse rummer en masse spændende oplysninger om vores forfædre. Prøv for eksempelvis ”Medlemsbøgerne”, der er fortegnelser over sygekassens medlemmer med oplysninger om optagelse, kontingent og eventuel udmeldelse af sygekassen. Det var af stor vigtighed for sygekasserne at være helt opdaterede med medlemmers adresser mm. Derfor er de gode, når man vil følge anernes flytninger

En meget stor del af Sygekassearkiverne er samlet i Svendborg byhistoriske arkiv.

Emne 4: Soldaterudskrivning og militær Soldaterforhold 

Hvis man har soldater blandt anerne er der efter 1788 i hvert fald tre steder, man altid bør lede efter informationer:

- I lægdsrullerne, som er en samlet (civil) registrering af alle de, der kunne komme i betragtning ved udskrivning til militærtjeneste.

- I udskrivningskredsenes arkiver (på Landsarkiverne), der giver oplysninger om sessionsbehandlingen af de unge mænd.

- I de militære enheders arkiver, der fortæller om anernes egentlige soldatertid.

Emne 5: Erhverv og arbejdsliv - Styrmænd

“Min farfar var styrmand i sejlskibene”, om erhvervet som styrmand

1. Hvor tog han eksamen, måske på en Navigationsskole? Offentlig eller privat navigationsundervisning? http://www.sofartsstyrelsen.dk

2. Hvor mønstrede han ud? (Kbh. Mønstringskt. Provinsen. Toldkontorerne)

3. Hvad ved vi om skibene? Måske er der oplysninger i Søfartens Bibliotek http://www.sbib.dk/, der har bl.a. skibslister, dansk søulykke-statistik)

4. For Sønderjyder måske Hamburg, hvad så?

5. På www.skippere.dk findes en del gode links

6. Handels- og søfartsmuseet http://www.maritime-museum.dk/ , som bl.a. har en online tilgængelig billedsamling

 

Hans Chr. Elberg

hcelberg@mail.dk

 

Rebslager

• Havneby

• Laugsbundet

• Hvordan bliver man uddannet

• Råvarer

• Afsætning

• Sygeprotokoller

• Arbejdstilsyn – ender som fattiglemmer ofte

• Tid

• Markedsprotokoller?

 

 

Handskemager

 

Toldbetjent

• Offentlige

• Roersbetjent

• Privat

• Hvor var der toldbetjente – havne, grænser …

 

Gårdmand

 

Almisselem

 

Ledvogter

• Arbejdsforhold

• Hvordan forholdt man sig under sygdom

• Boligforhold

• Jord med

• Uniform

• Lokalbaner eller DSB

• Bornholm – ledvogtere – Almindingen – kvæg

• Nummer på ledvogterhusene – der findes mange endnu

 

 

 

Lokomotivfyrbøder

• Hvor lang arbejdstid

• Ferie

• Pension

• Natarbejde

• Adresser – hvor boede de

 

Høker

• Næringsbrev

• Adressen

• Vareudvalg

• Regnskab/skat

• Høkerlaug?

• Lovregler

• Ansatte

• Retten til at sælge bestemte varegrupper

• Spiritusbevilling

• Brugsforeninger

• Telegrafbevilling (på landet)

• Købmandsgård contra høker

 

Mælkeforpagter

• Hvilke opgaver

• Økonomisk grundlag

• Selvstændig eller lønmodtager

 

Hegnsmand

• Offentlig ansat eller privat

• Tjenestebolig

• Landmålere? - godsarkiverne

• Tvister

 

Dorte og Erik Kann
Oktober 2011

Arbejde og næring

I 1857 fjernede Næringsloven de fleste af de privilegier, som lavene havde haft, og reguleringen af adkomsten til næring blev i langt højere grad end hidtil lagt i hænderne på offentlige myndigheder.

Det er først og fremmest rådstuerne i byerne og retsbetjentene på landet, der fik opgaverne med at regulere næringsadgangen, og arkiverne efter disse myndighederne er således meget relevante, hvis man har en ane efter 1857, der f.eks. er anført i folketællingen som høker.

Amtsarkiverne er også vigtige, da man bl.a. her kan finde de såkaldte næringsvedtægter, der er en samlet angivelse af de erhverv, til hvilke man trods næringsfriheden alligevel skulle have offentlig tilladelse til at udøve.

Fæstebreve og overtagelse af fæstegårdene

Fæstebrevets datering er ikke nødvendigvis lig med datoen for overtagelsen af fæstegården. Ofte flyttede fæsteren ind på gården længe før udstedelsen af fæstebrevet. Dette blev først udstedt, når hele den såkaldte indfæstningsafgift (depositum) var betalt. Kig derfor i godsets regnskaber, som ofte oplyser om betalingstidspunkter for bl.a. indfæstningsafgiften

Emne 6: Ungt kød på slægten

Under dette emne ligger Eriks præsentation om ungt kød på slægten

Ungt kød på slægten     Kildeoversigt