Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Som slægtsforsker støder du på slægtskabsbetegnelser, du ikke kan overskue, og ikke sjældent støder du på forkert brug af de specielle betegnelser.
Ved kommunikation med slægtninge i udlandet eller ved nøjere granskning af udenlandske (amerikanske) slægtsprogrammer opdager du, at:
Probanden er udgangspunktet. Ofte dig selv.
Du kender betegnelserne: fætter, kusine, onkel, tante, moster, niece etc., men du ved måske ikke, hvad grandtante, halvonkel, næstsøskendebarn o.lign. dækker over.
Det kan betyde, at du ikke bruger betegnelserne på de fjernere slægtninge. Det kan spille ind, at du kun sjældent har kontakt med disse.
Far og mor (forældre), søn og datter (børn), søster og bror (søskende) samt farfar, farmor, morfar og mormor (bedsteforældre) er almindeligt brugte og præcise betegnelser på den nærmeste familie.
Børnebørnene kan kaldes sønnesøn, sønnedatter, dattersøn og datterdatter, men betegnelserne bruges ikke så meget.
Betegnelserne bliver mere komplicerede, når du kommer ud over den nærmeste familie.
Til betegnelse af forældres søskende har du farbror, faster, morbror og moster, men ofte bruges onkel og tante, der kan omfatte forældres søskende og deres ægtefæller. De sidste er ikke kødelige slægtninge.
Søsters eller brors børn kan angives som søstersøn, søsterdatter, brorsøn og brordatter, men nevø og niece er de mest brugte, selv om de ikke oplyser, til hvilken side barnet hører.
Svoger og svigerinde er søsters eller brors ægtefælle eller ægtefælles søster eller bror. Betegnelserne kan også bruges om ægtefælles søsters eller brors ægtefælle.
Børn af forældres søskende kaldes fætter og kusine og kan også kaldes søskendebørn. Der findes ikke betegnelser for fætre og kusiner, som angiver, om de er på fars eller mors side.
Der eksisterer ikke betegnelser for børn af fætre og kusiner, selv om de er relativt nære slægtninge.
Der findes også betegnelser for slægtninge i 3. led. Grandonkel og grandtante er betegnelserne for brødre og søstre til ens bedsteforældre, men kan også bruges om ægtefæller til de nævnte brødre og søstre.
Grandonkel er blevet et andet ord for en fjern slægtning. Børn og svigerbørn af en grandonkel eller grandtante kaldes halvtante og halvonkel. Deres børn kaldes grandfætter og grandkusine eller halvfætter og halvkusine. Halvfætre og halvkusiner kan under ét benævnes næstsøskendebørn.
Grandonkel og grandtante samt halvtante og halvonkel dækker både over kødelige slægtninge og indgifte; akkurat som det er tilfældet med betegnelserne onkel og tante.
Halvfætre og halvkusiner kan ifølge Ordbog over det Danske Sprog ikke bruges om indgifte. Det gælder også ”almindelige” fætre og kusiner.
Tilføjelsen ”halv-” kender du fra de tættere beslægtede halvbror og halvsøster, dvs. søskende til en person, hvor kun den ene af forældrene er fælles.
En ny ægtefælle eller samlever til en persons far eller mor kan betegnes stedmor eller stedfar, og har vedkommende selv børn, bliver de personens stedbror eller stedsøster.
Sprogligt ligger dansk ikke langt fra norsk, og de to lande har i mange år været nært knyttede.
Når det gælder den nærmeste familie, bruges de samme betegnelser, dvs. mor, far, bror, søster, onkel, tante, kusine, fetter, bestefar, grandonkel osv.
Når det gælder fjernere slægtninge, er det norske sprog rigere. Du har ”menning”-begrebet, der beskriver, hvor mange slægtled en slægtning er væk fra den aktuelle person.
De engelske betegnelser minder om de norske. Der er to fundamentale forskelle.
| Norsk/dansk | Engelsk |
|---|---|
| foreldre | parents |
| besteforeldre | grandparents |
| oldeforeldre | great-grandparents |
| tipoldeforeldre | great2-grandparents |
| tip2-oldeforeldre | great3-grandparents |
| tip3-oldeforeldre | great4-grandparents |
Siden er inspireret af en artikel i bladet Slægt & Data 2/94 af Svend-Erik Christiansen.
(Siden er revideret 22/7-2026).