Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
DS-Wiki har en artikel om slægtsforskning i Sønderjylland. Her finder du links til alle relevante sider, forklaringer på ord og begreber m.v.
I sønderjysk slægtsforskning er der nogle facts, der skal være på plads, før du går i gang.
Det, der i almindelighed kaldes Sønderjylland, var før 1920 det samme område, som det tidligere Hertugdømme Slesvig. Sydgrænsen var floden Ejderen.
I området lå indtil 1864 nogle enklaver, som hørte under Kongeriget Danmark.
Mest kendt er området omkring Møgeltønder, men der var flere. Desuden hørte Ærø og Fehmarn til Sønderjylland.
Efter 1864 kom enklaverne under det amt, der dækkede oplandet, Ribe blev ’landfast’ med Nørrejylland, Ærø kom under Svendborg amt og Fehmarn under Holsten – og otte sogne syd for Kolding fjord blev flyttet til Vejle amt.
Desuden var inddelingen i herreder ikke gennemført som i Kongeriget Danmark.
Der fandtes indtil 1864 en del ældre jurisdiktioner – mest kendt er nok godsjurisdiktionerne. Resultatet er, at folketællingslister for et sogn i Sønderjylland ofte er fordelt på flere protokoller; se f.eks. Varnæs sogn.
Efter 1864 opbygges efterhånden en preussisk lokaladministration. Fra slutningen af 1875 gennemføres civil registrering af fødsel, vielse og død.
Protokollerne er ordnet efter kommuner, der oftest er mindre end sognet. Vielse fandt sted hos en giftefoged (indtil 1926), mens fødsel og død i dag stadig skal meldes til kommunen.
Det er altså i personregistrene, du skal lede efter:
Gyldigt navn og eventuelle navneændringer står i personregistret.
Når du slår op på DS-Wikis sognesider, får du overblik over de slesvigske jurisdiktioner og over, hvordan du finder de preussiske personregistre for kommunerne i sognet. De mange ændringer i kommuneinddelingen frem mod 1920 er også noteret i DS-Wiki, se f.eks. Vojens sogn.
Du opdager hurtigt, at et par af folketællingsårene afviger fra de kongerigske: 1803 (ikke 1801) og 1835 (ikke 1834) – og for årene 1864-1920 leder du forgæves efter folketællinger fra Sønderjylland. De preussiske folketællinger er destrueret.
De eneste, der har overlevet, er folketællingskort for danske statsborgere på tysk jord 1885. De er interessante, for her finder du danske statsborgere i Sønderjylland, de såkaldte optanter.
Kirkebøgerne rummer det problem, at de er ført på tysk.
De fleste ord findes i DS-Wikis tyske ordliste; med de centrale gloser på plads er opgaven løst.
De fleste tysksprogede stednavne finder du også på DS-Wikis sognesider, hvor alle sognenavne er noteret på både dansk og tysk.
Ellers dækker den tyske stednavnedatabase GOV de fleste tosprogede stednavne i Sønderjylland.
I øvrigt er der i Sønderjylland dobbelt kirkebogsføring allerede fra 1763 (ikke 1814).
Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan du (indtil ca. 1880) se på mikrokort på Rigsarkivets forskellige afdelinger – eller (mod betaling) læse online hos Archion, der gør tyske evangeliske kirkebøger tilgængelige op til fristerne:
Næste skridt er skifter og lægdsruller. Her bliver det klart, at Sønderjylland ikke var under kongerigsk lovgivning.
Du finder kun ganske få skifter fra Sønderjylland, da skifter ikke var et offentligt anliggende; de, der findes, er registreret på Dansk Demografisk Database så du let finder den scannede version.
I preussisk tid var skifter og testamenter en privat sag, der kun sjældent efterlod spor i privatarkiver.
Lægdsrullesystemet var ikke organiseret som i kongeriget, men ligger på Rigsarkivet i Aabenraa i amtsarkiverne; før 1800 som en slags jordebøger, fra 1800 ff. som udskrivningsprotokoller.
Almindelig værnepligt indførtes først i 1850. I Trap: Slesvig (1864) finder du de gældende lægdsnumre – læs Trap: Slesvig 1864 på DS-Wikis sognesider.
Du kan finde enkelte sønderjyske soldater blandt ansøgere om erindringsmedalje for deltagelse i krigene 1848 og 1864 – selv om de ved tildelingen var bosat i Preussen.
Efter 1864 indfører preusserne et meget effektivt udskrivningssystem, de alfabetiske lister. De er ordnet efter fødselsårgang, amt, kommune og efternavn og omfatter alle fødte mellem 1848 til ca. 1900, uanset om de er døde inden session, udvandret eller deserteret. Listerne er under indtastning.
Sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig, og som faldt eller blev invalideret, har efterladt invalide- og enkepensionssager. Disse sagsmapper er meget omfattende og følger ydelsesmodtageren til hans/hendes død.
På DS-Wiki findes en liste over modtagerne, som kan hjælpe til at finde den rigtige sag på Rigsarkivet Aabenraa.
En del andre krigsdeltagere kan du finde på de tyske Verlustlisten, men kilder vedrørende soldater, der ikke kom til skade, er gået tabt under 2. verdenskrig.
De faldne soldater er desuden nævnt på Sønderborg Slots hjemmeside, hvor du kan finde mere omfattende personbeskrivelser.
Efter 1920 indgår Sønderjylland i 7. udskrivningskreds og sessionspapirerne kan findes på https://lægdsruller.dk/
Før 1864 var Sønderjylland en del af Helstaten uden at være en del af Kongeriget. Men da der var fælles konge, da administrationen med Danske og Tyske Kancelli lå i København, og da kirken var den samme, kan du finde en del personer med tilknytning til Sønderjylland i:
Desuden finder du hjælp på de mange sønderjyske lokalarkiver; f.eks. er den nordlige del af Als omfattet af Alsnissen; Felsted Sogns lokalarkiv har lavet ejendomshistorie, og alle sognearkiver har lokale navnedatabaser, der ofte kan findes spor af på arkiv.dk.
Kontakt til et lokalarkiv kan lette søgningen efter mange facts, også om ejendomsforhold, som i øvrigt kan virke ret uoverskuelige.
Ca. 1800 kom der gang i de såkaldte Skyld- og panteprotokoller, hvor gæld i fast ejendom blev noteret.
Indtil da var låntagning et forhold mellem to personer, der blev fastholdt i skyldbreve.
Efter 1864 blev det preussiske system indført. Det noterede gæld i fast ejendom efter ’Bind og Blad’ i de preussiske grundbøger. Dette overlevede genforeningen og blev først erstattet af det danske grundbogssystem efter 2. verdenskrig. '
En god vejledning til at søge viden om ejendomsforhold er udarbejdet af Rigsarkivet.
Områdets statsarkiver, Rigsarkivet Aabenraa og Landsarkivet Schleswig dækker sammen Sønderjylland/Herzogtum Schleswig.
Det meste materiale befinder sig på det geografisk oplagte arkiv, men grænsen 1920 skabte problemer med opdelingen.
Tønder amt blev delt i to halvdele. For at det lettere at søge i arkivalier fra amtet lettere har de to arkiver udgivet en fælles arkivfortegnelse/Findbuch for perioden 1867-1920.
Vanskeligere er det at finde kilder, som er skabt af overregionale myndigheder: f.eks. skal tildeling af brændevinsbrændingslicens for Bommerlund findes på LA Schleswig.
Hvis du ikke finder den søgte kildetype via Daisy, bør du forsøge med en forespørgsel på LA Schleswig. Du kan læse den relevante arkivfortegnelse/findbücher for LA Schleswig på Rigsarkivet Aabenaas læsesal eller finde en onlineversion på Hamburg University Press.
(Siden er revideret 26/7-2026).