En kilde kan være mundtlig eller skriftlig.
Den mundtlige får du, når du taler med dine slægtninge og beder dem fortælle, hvad de husker. Det kan også være historier, som er overleveret fra det ene familiemedlem til det andet, måske fra generation til generation.
Oplysninger og historier, du hører, er altid er fortalt af en person. Der kan været pyntet på sagen, ting kan være udeladt, de kan være forkerte eller løgnagtige. De er set fra fortællerens vinkel.
Skriftlige kilder kan være dåbsattester, eksamensbeviser, skøder etc. Det kan være kirkebøger, retsprotokoller, folketællinger etc.
Endelig kan det være breve eller dagbøger, du har fra din familie. De sidste er udtryk for den skrivendes opfattelse.
Attester og protokoller etc. er altid troværdige.
Blandt kilder må også nævnes genstande. Fx kan medaljer berette om udmærkelser, gamle sølvskeer er af og til forsynet med initialer, der måske fortæller om personer og begivenheder (fx vielses- eller dåbsdatoer).
Billeder kan fortælle mere end mange ord. Pas på dem!
Slægtsforskerregel nummer et er: "Slægtsforskning uden kildeangivelser er den rene mytologi".
Sæt kilder på alle dine oplysninger. Det gælder også billeder. Notér hvem du har fået/lånt billedet af og hvornår.
Lige nu husker du let, hvem der fortalte dig noget, i hvilken folketælling, du fandt oplysningen, eller at det var moster Oda, der lånte dig billedet af fætter Kurt. Men om 20 år ...
Læs mere om kilder og kildekritik her.
(Siden er revideret 10/7-2026)