Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Begynd med det du ved, og arbejd dig bagud generation for generation.
Har du oplysninger om dine forældre eller bedsteforældre fx:
Har du ikke præcise oplysninger, må du arbejde lidt bredere.
Du kan være nødt til at undersøge nabosogne eller søge hjælp i CPR.
(Teksten fortsætter under billedet)
Når du har fundet en person i kirkebogen, bør du også lede efter familien i den nærmeste folketælling. Kirkebøger og folketællinger supplerer hinanden og gør det lettere at kontrollere oplysningerne.
De indtastede folketællinger er de nemmeste at begynde med:
Folketællinger giver et øjebliksbillede af familien. Her kan du blandt andet se
Disse oplysninger gør det lettere at finde personerne i kirkebøgerne.
Finder du eksempelvis en slægtning i én folketælling, men ikke i den næste, kan det skyldes, at vedkommende er død eller flyttet.
Kontrollér altid oplysningerne i kirkebogen.
Kirkebøger er mere pålidelige end folketællinger. Alderen i folketællinger er ofte upræcis, og personer blev ofte skrevet med det navn, de brugte.
Omvendt kunne præster også begå fejl. Sammenlign altid flere kilder, hvis oplysningerne ikke stemmer overens.
Fadderne ved en dåb var ofte nære slægtninge. Den kvinde, der bar barnet, var ofte en søster eller svigerinde til en af forældrene.
Forloverne ved en vielse var ofte fædre eller brødre. Disse personer kan give værdifulde spor, når du arbejder videre.
Mellem 1814 og 1875 skulle man melde flytninger hos præsten. Oplysningerne blev indført i kirkebøgernes til- og afgangslister.
Disse lister fungerer som datidens folkeregister og kan ofte bruges til at følge - især unge - menneskers flytninger fra sogn til sogn.
Det kan være tidskrævende at bladre side for side gennem kirkebøgerne. Heldigvis findes der mange registre og indeks.
Skriv altid alle oplysninger ned og notér, hvor du har fundet dem. Detaljer kan senere vise sig afgørende.
(Siden er revideret 24/7-2026)