Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kom i gang / Tips til søgning / Søgning i kirkebøger og folketællinger

Søgning i kirkebøger og folketællinger

Den gyldne regel, når du skal søge oplysninger om din slægt, er: Du går ud fra noget, du kender, og bevæger dig herfra videre.

Det skal forstås på den måde, at hvis du ved, hvor og hvornår dine forældre blev født, evt. via dåbs- eller vielsesattest, finder du i kirkebogen for det pågældende sogn frem til begivenheden. Her vil du kunne læse oplysninger, du kan bruge i den videre søgen. Ved fødslen er barnets forældrenes navne anført og måske også deres fødselsdato, og hvor og hvornår de blev gift. Hvilke oplysninger, du finder, kan variere efter tid og sted. Med denne viden i bagagen går du videre og finder oplysninger om næste led i slægten, dine bedsteforældre.

Hvis du ikke har præcise oplysninger at gå ud fra, er det ikke helt så let. Du kommer måske til at lede i kirkebøger fra flere sogne. Du kan forsøge dig på Folkeregistret, der evt. kan hjælpe dig med oplysninger. Mere om folkeregistret her. Adoptioner og ukendte barnefædre, der ikke er nævnt i kirkebogen, giver andre problemer. Læs mere om adoptioner og ukendte barnefædre her.

Når du har fundet oplysninger om en fødsel eller vielse i kirkebogen, er det en god idé at kombinere med søgning i folketællingerne (FT). Find den tælling, der ligger tættest på begivenheden og forsøg at finde din familie her. Det er nemmest at bruge de indtastede FT, og hvis den, du skal søge i, ikke findes hos DDD eller Danish Family Search, kan du bruge Familysearch, der har indekseret alle danske FT fra 1787 til 1930. I folketællingen får du et øjebliksbillede af, hvordan familien har set ud, og med alder og fødested på de enkelte medlemmer vil det være rimeligt nemt at finde deres fødsler i kirkebøgerne. Er en farmor, der ellers har boet hos familien, pludselig fraværende i en FT, kan du med en vis sikkerhed gå ud fra, at hun nok er død. Men gå altid til kirkebogen og find dødsindførslen der. Også gamle mennesker kunne finde på at flytte!

Hav i baghovedet, at oplysningerne i kirkebøgerne normalt er mere pålidelige end folketællingernes. Navnene i FT er tit de navne, folk brugte til daglig, og alderen tog man det ikke altid så tungt med, især ikke når vi kommer længere tilbage i tid. Men ingen regel uden undtagelser. Også præster kunne tage fejl, og måske havde de ikke altid helt styr på, hvor tilflyttere til sognet var født.

Læg mærke til fadderne ved dåben; de var tit i familie med barnets forældre. Især tilfaldt æren at bære barnet som regel en nær kvindelig slægtning, en søster eller svigerinde til en af forældrene. Forloverne ved vielsen var heller ikke tilfældigt valgt; ofte var det parrets fædre, der her trådte til, hvis de overhovedet var i stand til det, ellers kunne det være brødre til brud eller brudgom. Udnyt denne viden, når du skal videre med slægten.

Mellem 1814 og 1875 skulle folk melde flytning til og fra et sogn hos præsten, som så førte det ind i kirkebøgernes til- og afgangslister. Disse lister fungerede som en slags folkeregister for den tid, og med lidt held kan du her følge især unge menneskers bevægelser fra sogn til sogn. Desværre er de ikke altid ført efter hensigten.

Det er tidkrævende at blade kirkebøger igennem, men heldigvis er mange af dem ved at blive indekseret, forsynet med registre, som man kan søge i. Det gælder samtlige danske kirkebøger fra perioden 1814-1891, som kan søges i på Rigsarkivets side.Til mange af de ældre kirkebøger, der er endnu mere besværlige at have med at gøre, er der heldigvis også hjælp at hente; slægtsforskere og foreninger har lavet mere eller mindre fuldstændige afskrifter af eller registre til en del af dem. Se liste over dem her.

En anden gylden regel: Skriv alt, hvad du finder, ned, gerne så ordret som muligt og med alle detaljer. En ting, som du synes er ligegyldig, kan siden vise sig at være til stor nytte. Vær også omhyggelig med at notere præcist, hvor du har fundet en oplysning, for chancen for, at du senere får brug for at tjekke igen, er ganske stor. Det er ikke nødvendigvis en strålende ide at bruge et link til en webside som henvisning, for websider har det med at blive flyttet eller – hvis du er rigtig uheldig – blive lukket. Tag eventuelt et skærmbillede af indførslen (Windowstast+Shift+S) og gem denne på din computer.