Søgning på nettet 

Når vi skal have svar på næsten alt mellem himmel og jord, er vi vant til at gribe til den mulighed, der ligger lige for hånden: Vi googler den bare og får straks en stribe svar.  

Det kan vi naturligvis også gøre, når det drejer sig om vores slægt. Mange forskere har lagt resultatet af deres forskning ud på egne hjemmesider, om det så drejer sig om hele slægtstræer, lokalhistoriske undersøgelser eller indtastning af forskellige kilder. Store og små arkiver og foreninger har lagt masser af stof ud, der kan give dig fantastiske oplysninger.   

Problemet er bare, at der ligger så vildt mange informationer på nettet, at du risikerer at få alt for mange hits og måske gå glip af de virkelig gode svar. Du må derfor forsøge at gøre dine søgninger mere præcise. Der er et hav af personer ved navn “Niels Jensen”, men du kan sortere de fleste fra, hvis du tilføjer et årstal og/eller et stednavn. Med kvinder er det lettere, for “Jensdatter” signalerer automatisk, at vi skal tilbage i 1800-tallet eller tidligere. Du kan også tilføje et “slægt” eller “anetavle”, som kan være med til at lede Google på rette vej.  

Sjældnere navne er på sin vis nemmere at have med at gøre, men måske kan stavemåden her være et problem? Der var ikke faste staveregler før i tiden, så skal du skrive “Deichman” eller “Dikmann” i din søgning? Selv gængse navne som Lars kan være drilske, for er han mon skrevet som “Las” eller “Laust” eller “Lauritz”? Brug fantasien, hvis du ikke synes, du får nok ud søgningen.  

Hvis du søger oplysninger om et sted, så prøv både på sognets og herredet navn – eller navnet på en gård eller en gade. Der ligger mange fine registre til kirkebøger og fx skifte- og fæsteprotokoller ude på nettet, og dem kan du finde frem til ved at søge på stednavnet + register, skifte, fæste m.v.   

Husk altid at skrive webadressen ned, når du har fundet noget. Du kan meget nemt få brug for at gå tilbage og tjekke oplysningen igen.   

Billeder  

Du kan finde masser af billeder på nettet, men af særlig interesse for slægtsforskere er lokalarkivernes fælles søgeside arkiv.dk. Her har mange små og store arkiver over hele landet lagt tusindvis af billeder ud. Det kan være billeder af personer, gårde, gader, institutioner, skole- og konfirmationsbilleder m.v.   

Selv om billederne ligger frit tilgængeligt, kan du dog ikke uden videre bruge løs af dem, især ikke hvis du vil bruge dem på en hjemmeside. Der kan være ophavsret på dem, og derfor bør du henvende dig til det lokalarkiv, der har lagt billedet ud, hvis du vil bruge det.   

Vær kritisk  

Uanset hvad du går efter og finder frem til, skal du være klar over, at nettet er fyldt med såvel skidt som kanel. Alle kan lægge ud, hvad de har lyst til, uden at nogen på forhånd siger god for det. En side kan være lavet af en omhyggelig og grundig forsker, der undersøger sine kilder, eller en, der springer over, hvor gærdet er lavest, og gladelig har skovlet oplysninger ind uden at tænke over, om de nu var pålidelige.   

Fordi det er så let at kopiere tekster og oplysninger og videregive dem, florerer der et utal af letbenede historier og ikke-beviste påstande på nettet. Gør op med dig selv, om du bare vil flyde med strømmen eller standse op og undersøge, om oplysningerne kan have noget på sig.   

At en hjemmeside er flot sat op, giver ingen garanti for, at indholdet er i orden. Hvis du ikke kan tjekke det hele, fordi stoffet evt. er utilgængeligt for dig, så prøv at sammenholde med andre forskere, hvis det er muligt. Stemmer de med hinanden? Ser kildehenvisningerne ud til at være i orden?   

Se også under Er oplysningerne rigtige 

Læs evt. mere om kilder og kildekritik i DS-Wiki