Årets første Slægtsforskeren skulle gerne dukke op i postkasserne i løbet af de næste 8-10 dage.
Denne gang kan medlemmerne glæde sig til et forslag til, hvordan man kan skrive en læseværdig slægtsbog, og der er en fin historie fortalt gennem flotte gamle postkort. Der er beretninger om tilværelsen under fattigforsorg, om jagt på ulve i 1600-tallet og om en landsbyskole i 1700-årene.
Temaet handler om vildspor, eksempler til skræk og advarsel på, hvor let det kan være at få en forkert ane koblet på.
Naturligvis er der også en håndfuld gode slægtshistorier, fra Nyboder, Norge og USA og om opvækst på et børnehjem. Og meget andet.