Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Nyheder / Nyt Slægtsforskeren på vej
18-06-2023

Mens sommersolen fortsat stråler, er det tid for et nyt nummer af Slægtsforskeren, som vil blive omdelt i næste uge.

Denne gang kan I læse en spændende historie, hvordan dansksindede i Slesvig efter 1864 kunne blive nødt til at døbe deres børn ulovligt, og om hvor svært det kunne være for en dansk biskop i Lund at passe sit embede, efter at svenskerne havde taget over i 1658.

Læs om, hvilke følger en fødsel i dølgsmål havde i 1880’erne og følg en udvandrers vej fra Nyboder til Brisbane.

Nummerets tema handler om de store landboreformer sidst i 1700-tallet, og for nyere forskere er der en introduktion til lægdsruller. Der er nyt fra Slægtsforskernes Bibliotek og meget mere.

Rigtig god sommerlæselyst!