Den første weekend i oktober samles slægtsforskere om spændende foredrag, workshops, uddeling af årets slægtsforskerpris og ikke mindst socialt samvær med ligesindede ”lidelsesfæller”.
En hel weekend, hvor det bare skal handle om slægtsforskning! Gamle og nye slægtsforskervenner mødes og bliver inspireret til at bruge kilder og metoder, der måske ikke tidligere har været fokus på. Derudover er der god tid til også at hygge sig med hinanden.
Slægtshistorisk Weekend finder sted på Kysthotellet i Grenaa. Det hele starter fredag eftermiddag og slutter søndag efter frokost. I år er der også mulighed for at tilkøbe overnatning og forplejning fra om torsdagen til en meget favorabel pris.