Transcript er et gratis program, der er designet til at hjælpe dig til nemt at afskrive teksten på digitale billeder af dokumenter.
Transcript er kommet i stand på grund af utilfredshed med at bruge et særskilt tekstprogram og billedprogram, når man afskriver digitale billeder af gamle dokumenter. Man har altid måttet skifte mellem tekstprogram og billedprogram, når der var behov for at flytte billedet, så den næste del blev være synlig.
Det er lettere, når dette kan ske inden for ét program. Transcript er løsningen.
Den grundlæggende idé er meget enkel. Opdel skærmen i to dele. I den øverste halvdel er billedet vist, og i den nederste halvdel kan du redigere teksten. Man kan endda maksimere billedet til hele skærmen og skrive videre i baggrunden. (Da dette ikke er et OCR program, kan programmet ikke konvertere teksten. Du skal selv foretage transkriptionen, afskriften). Størrelsen af disse vinduer kan ændres, som du ønsker det.
Inde fra editoren kan du flytte den synlige del af billedet på mange måder ved at bruge genveje. Du kan også bruge tasterne for at gå til forrige eller næste billede i samme mappe. Ud over det er det naturligvis muligt at bruge de fleste af de almindelige redigeringsfunktioner, som også findes i andre redigeringsprogrammer.
Transcript har desuden mange valgmuligheder og ekstra funktioner, der er designet til at hjælpe med at gøre det lettere for brugeren at afskrive et billede.
Som standard husker programmet den nøjagtige position i tekst og billede, hvor du var sidst, og går tilbage til denne indstilling, når du starter programmet.
Editoren bruger standard "rich tekst" format (rtf), som de fleste tekstprogrammer kan læse og skrive. Dette gør det nemt at læse teksten ind i en anden editor.
Det er også muligt at bruge import- og eksportfiltrene fra Microsoft ® Word eller Office, hvis disse programmer er installeret, så der kan importeres eller eksporteres i de samme filtyper, som Word kan.
Billedfremviserens vindue er i stand til at vise de mest almindelige billedformater JP(E)G, BMP, GIF, PNG og TIF og nogle andre. Hvis Ghostscript er installeret på dit system, så er det også muligt at læse PDF-filer.
Alle valg og indstillinger gemmes i en konfigurationsfil og ikke i Windows-registreringsdatabasen (undtagen afinstaller-oplysninger, som bruges af installationsprogrammet).