Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kilder / Find slægt uden for Danmark / Norge

Norge

Vi har en aftale med DIS Norge om adgang til deres medlemssider.
Læs mere her.

Indhold

  • At slægtsforske i Norge
  • Fylker
  • Rigsarkivet og Statsarkiver
  • Brug af internettet – Digitalarkivet
  • Registreringscentralen for historiske data
  • Diverse arkiver, museer og biblioteker
  • Norske fotografer
  • Norske aviser
  • Dødsfald i Norge
  • Lokalhistorie
  • Norske laug og medlemmer
  • Matros dagbøger
  • Bygdebøger
  • Gårdnavne
  • Folkedragter
  • Norske kirker
  • Geografiske kort
  • Norsk indvandring i Danmark
  • Norske slægtsforskerorganisationer
  • Nogle oplysninger om kirkebøger
  • Norske links med relation til Norge
  • Nulevende norske slægtninge

At slægtsforske i Norge

Vil man slægtsforske i norske forfædre, må man tænke på, at de 2 lande indtil 1814 var i rigsfællesskab og derved vil der være mange lighedspunkter i arkivalier og oplysninger.

Da mange embeder i Norge indtil 1814 blev besat af danskere, vil det være muligt at finde ansøgninger om embeder og udnævnelser under Rentekammerets Kgl. Resolutioner på Rigsarkivet i København. Da man før 1814 intet universitet havde i Norge, måtte nordmænd tage turen til København, for at få en universitetsuddannelse. Man finder dem under universitetsmatriklen på Rigsarkivet i København. Ligeledes vil man ofte kunne finde de norske embedsmænd og deres hustruer under Enkekassen. 

Skriftsproget var dansk, så der er ikke de store problemer med at forstå indholdet i arkivalier. Dog kan der være enkelte ord man ikke lige kan genkende fra dansk som f.eks.:

Ehaant = egenhændig underskrift.

Kårmand = aftægtsmand.

Leilending/gårdbruker = en person der lejer en gård.

Skysskaffer = person der havde til opgave at skaffe heste/båd til befordring af en embedsmand. Strandsitter = betegnelse for folk der boede i små husklynger langs kysten.

Hvor Danmark var inddelt i amter var det tilsvarende for Norge, fylker. For at finde rundt i diverse arkivalier som f.eks. kirkebøger er det nødvendigt at vide hvilket fylke begivenheden skal findes under. Nogle af fylkerne har ændret navn og er slået sammen fra den 1. jan. 2018 mens andre ændres fra 1. jan 2020 og enkelte ikke ændres. Fylkerne kaldes efter 1. jan 2020

Fylker

Trøndelag er slået sammen af Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag

Vestland er slået sammen af Hordaland og Sogn og Fjordane

Agder er slået sammen af Aust-Agder og Vest-Agder

Vestfold og Telemark er ikke ændret

Innlandet er slået sammen af Oppland og Hedmark

Viken er slået sammen af Buskerud, Akershus og Østfold

Troms og Finnmark er ikke ændret

Rigsarkivet og Statsarkiverne

De statslige arkiver, der fysisk er til rådighed for slægtsforskeren er Rigsarkivet, samt 8 statsarkiver. Det er omkostningsfrit at få mindre opslag i arkiverne udført, dog må man betale for evt. kopier.

Rigsarkivet befinder sig i Oslo. Har fælles adresse med Statsarkivet på Sognsveien 221, få skridts afstand fra bybanens station, Sognsvann. Blandt den store mængde af arkivalier er et stort bibliotek til rådighed, deriblandt en stor samling af bygdebøger.

Statsarkiverne befinder sig i:

Bergen

Hamar

Kautokeino (Samisk arkiv)

Kongsberg

Kristiansand

Oslo

Stavanger

Tromsø

Trondheim

Brug af internettet – Digitalarkivet

Hvordan man slægtsforsker i Norge, kan man få råd om ved at gå ind på: https://arkivverket.no/digitalarkivet.no Her kan man få introduktion til at komme i gang med ”slektsgranskning”. Digitalarkivet er absolut det bedste sted at bruge i sin slægtsforskning, her er meget at søge i for slægtsforskeren. For blot at nævne enkelte typer af arkivalier, der er til rådighed her kan nævnes: Kirkebøger – folketællinger - skatter og afgifter – tinglysningsmateriale – skifter - genealogiske samlinger - historiske fotos – adressebøger.

Hvis man ikke er øvet, kan det være en god idé, inden man går i gang, at kigge på https://slektogdata.no/ (se omtale under Norske slægtsforskerorganisationer). Der er desuden også kommet flere nye sider på internettet, f.eks.: http://slektinorge.no/ Her finder man mange gode links, bl.a. til historiske kort og geografiske oplysninger. Andre netsteder er https://slekt1.com/ og https://www.slekt.no/

En relativt ny database er Historisk befolkningsregister, som har en ambition om at beskrive hele den norske befolkning: http://histreg.no/ 

Registreringscentral for historiske data/RHD

Universitetet i Tromsø har denne elektroniske tjeneste, som slægtsforskeren kan have glæde af at se nærmere på. Her kan søges i kirkebøger, folketællinger, matrikler m.m. Adressen er: https://books.google.dk/books/about/Registreringscentral_for_historiske_data.html?id=7mZCQwAACAAJ&redir_esc=y

Diverse arkiver, museer og biblioteker

En elektronisk indgang til alle arkiver findes i https://www.arkivportalen.no/. Dette er en database, der bruges af alle som arbejder på arkiver i Norge. Hvis noget materiale er digitaliseret henvises der Digitalarkivet (se ovenfor), ellers må man opsøge det pågældende arkiv og finde arkivalierne der.

Det kan også anbefales at søge på byarkivers og universiteters hjemmesider, der kan være mangfoldige oplysninger, der kan belyse forfaderens liv i den pågældende by. Her skal blot nævnes nogle forslag:

Har forfaderen været arbejder, findes Arbejderbevægelsens arkiv og bibliotek i Oslo: https://www.arbark.no/

Har forfædrene levet i Bergen er hjemmesiden til Byarkivet et virkeligt godt sted at besøge på adressen:
https://www.bergen.kommune.no/omkommunen/avdelinger/bergen-byarkiv

Har man søfolk i slægten i f.eks. Bergen, vil Bergens Søfartsmuseum og bibliotek være et godt sted at se på: http://www.bsj.uib.no

Nasjonalbiblioteket: Henrik Ibsens Gate 110, Oslo. Nasjonalbibliotekets databaser. Det kræver dog en norsk IP adresse for at bruge bibliotekets databaser. adresse: www.nb.no

Deichmanske Bibliotek: Landets ældste og største bibliotek er et absolut besøg værd. Biblioteket har en meget stor samling af de såkaldte bygdebøker. Man skal tænke på, at danske og norske biblioteker har aftale om fjernlån, spørg dit bibliotek f.eks. Biblioteket befinder sig i Oslo på Arne Garborgs Plass 4. www.deichman.no 

Norske fotografer

Under Nasjonalbiblioteket er tjenesten: Preus Museum hvor man får oversigt over norske fotografer. Register over norske fotografer findes under: www.nb.no/nmff

Man kan også søge i norske billedbaser, som https://digitaltmuseum.no/ eller https://foto.digitalarkivet.no/fotoweb/.

Norske aviser

Norsk avishistorie kan ses under: https://no.wikipedia.org/wiki/Norsk__avishistorie

Aviser kan søges under Nasjonalbiblioteket, det kræver dog en norsk IP adresse for at kunne bruge aviserne på nettet under: www.nb.no

Dødsfald i Norge

Man kan få god hjælp med at finde dødsfald nævnt i aviser v d at søge i Jørgen Gløersen’s store værk: Dødsfall i Norge. De digitaliserede bøger, der dækker tidsrummet 1763-1850, findes under: http://old.genealogi.no/litteratur/gloersen_1/index.html
Ellers er gravminnebasen hos Slekt og Data et godt hjælpemiddel, og relativt nye dødsannoncer kan man finde i https://www.vareminnesider.no/

Lokalhistorie

Landslaget for lokalhistorie er en paraplyorganisation for lokalhistoriske foreninger i Norge. Der findes en lokalforening i næsten alle kommune. Der udgives bladet ”Heimen”, der vil kunne ses på nettet. Hovedorganisationens adresse på nettet er: http://landslaget.org

En lokalhistoriewiki kan også være værd at se nærmere på under adressen: www.lokalhistoriewiki.no

En oversigt over alle norske historielag findes på denne adresse: http://historielagene.no/

Matroser – dagbøger

Matros Niels Trosners dagbok 1710-1714: https://www.arkivverket.no/utforsk-arkivene/norges-dokumentarv/matros-trosners-dagbok-1710-1714

Matros Jacob de Langes rejsebeskrivelse og ophold ved Prisonen 1806-1811: www.ub.uib.no/avdeling/spes/godbit99/prisonen.htm 

Bygdebøger

Har ens slægt boet på det samme sted i lang tid, vil det være en god ide at anskaffe sig en såkaldt bygdebok. Disse følger ofte gårdenes beboere gennem tiderne. Bøgerne udgives ofte af kommuner og kan evt. købes derfra, evt. fjernlånes fra norske biblioteker. Nogle slægtsforskerforeninger/lag, udgiver også bygdebøger og vil kunne købes derfra.

En oversigt over hvilke bygdebøger der findes over hele landet finder du på http://slektinorge.no/litteratur/bygdeboker/. Når man først har identificeret en bog man er interesseret i, kan man google titlen for at søge den på internettet. Mange bøger er digitaliserede, og enkelte er frit tilgængelige på nettet. De fleste skal man dog ind på Nasjonalbiblioteket (nb.no) for at læse, men der er kun adgang med norsk IP-adresse. Hvis man tager sin PC med til Norge får man adgang. Ellers kan man besøge et norsk bibliotek, hvor man de fleste steder frit kan bruge deres computere til at søge.

Gårdnavne

Oluf Rygh har udgivet værket Norske Gaardnavne, der kan ses elektronisk på:

http://www.dokpro.uio.no/rygh_ng/rygh_felt.html

Folkedragter

Hvis du evt. skriver slægtsbog og gerne vil vise hvordan befolkningen gik klædt på egnen, hvor din slægtshistorie foregår, kan du se folkedragter fra Norge på: https://no.wikipedia.org/wiki/folkedrakt

Ordet for folkedragt er bunad.

Norske Kirker

Oplysninger om de enkelte kirker kan findes under: https://no.wikipedia.org/wiki/Liste_over_kirker_i_Norge

Geografiske kort

Kort kan findes under: www.kartverket.no/kart

Norsk indvandring i Danmark

Har man norske forfædre i nyere tid, der er indvandret til Danmark, eller selv er indvandret, vil man på Rigsarkivet i Kbh. evt. kunne finde oplysninger om dem ved at søge på: Tilsynet med de fremmede. Fødte udlændinge i København i tidsrummet 1926-1968 blev registreret og kan findes optegnet med fødselsdato og navn og nationalitet i kartotekskasse under: Rigspolitichefen: Tilsynet med udlændinge. Fødselskartotek for udlændingesager.

Norske Slægtsforskerorganisationer

Gode steder for slægtsforskeren at søge oplysninger er på de 2 norske slægtsforskerforeningers hjemmesider – læg mærke til at en lokalforening kan hedde ”lag”. Begge foreninger har lokale afdelinger rundt omkring i landet. 

DIS-Norge Slekt og Data: www.slektogdata.no

Foreningen har til huse i Øvre Slottsgate 2 i Oslo. Udgiver bladet Slekt og Data. DIS i Norge og Danmark har aftale at medlemmer i de 2 foreninger kan bruge hjemmesiden i det andet lands lige som i eget land. Det kan betale sig at besøge foreningens hjemmeside, der er meget slægtsforskeren kan have nytte af, blandt andet en stor linksamling, samt et forum, hvor man kan stille spørgsmål og få god hjælp. Man stiller her spørgsmålene i det landsområde, spørgsmålet hører ind under. På hjemmesiden kan man se bygdebøger, slægtsbøger, folketællinger, kirkebøger, gravminnebasen,  og digitale kilder m.m.

Norsk Slektshistorisk Forening/NSF: www.genealogi.no

Foreningen, der har sine lokaler på Industriveien 6, 1473 Lørenskog udenfor selve Oslo. Her er foreningens bibliotek også. Foreningen udgiver medlemsbladene: Genealogen, samt Norsk Slektshistorisk Tidsskrift. Under foreningen finder man også slektshistoriewiki: www.slektshistoriewiki.no herunder kan man finde slægtsbøger, bygdebøger og kildeskrifter m.m.

Nogle oplysninger om kirkebøger

Ældste kirkebog er fra 1623 (Andebu/Vestfold), 1634 (Bragernæs). En del af de ældste kirkebøger er i tidens løb gået til.  Kirkebogen blev fra 1814 ført i 2 eksemplarer: præstens i hele perioden, samt klokkerens (degnen) fra 1814 – 1820; 1890 –

Kirkebøgerne kan findes på nettet på Digitalarkivet.

Dåb. Forældrenes fødselsår nævnt efter 1877. Fødte og døbte tilgængelig til og med 1929. 100 års klausul fra og med 1930.

Konfirmation: En slags konfirmation/overhøring ved bispevisitatserne fra 1536.

Konfirmationsalder i 1700 tallet er ofte i 17/18 års alderen. Konfirmerede tilgængelig til og med 1934.100 års klausul fra og med 1935.

Trolovelse og lysning: Trolovelse var påbudt 1582 – 1799. Denne var bindende. Efterfulgtes med lysning i kirken.

Vielse: Før 1812, hvis der kun bliver nævnt 1 dato, er det trolovelsesdatoen.

Viede, trolovede og lysning tilgængelig, men fra 2016 og frem i tid 60 års spærring.

Døde og begravede, samt dødfødte:

Før 1812 er nævnt afdødes navn – alder – erhverv – af og til dødsårsag.

Efter 1812 nævnt afdødes navn – dødsdag – begravelsesdag – erhverv – opholdssted. 80 års spærring når dødsårsag er nævnt.

Til- og afgang til sognet

Oplysningerne er fuldt tilgængelig – samt ind og udmeldte af statskirken dog 60 års spærring.

Danske links med relation til Norge

Norske matroser ved slaget på Reden den 2. april 1801: se Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets venners hjemmeside hvor projekt om de norske matroser ved slaget på Reden er tilgængelig til fri download: www.marinehist.dk  under Det orlogshistoriske bibliotek: Bonde-Nielsen, I. Bøgvad, J. Børresen, T. ”Norske matrosers deltagelse i Slaget på Københavns Red 2. april 1801 (2019)

Nulevende norske slægtninge

Nulevende slægtninge i Norge, hvor man kender navnet, vil evt. kunne findes med navn, tlf. numre, og adresser, samt kort over hvor vedkommende bor. Søg på tjenesten: http://www.1881.no

Linksamlingen udfærdiget den 5. juli 2017 af Ingrid Bonde Nielsen

Revideret oktober 2019 af Ingrid Bonde Nielsen og Torger Børresen