Kirkebøger 

I kirkebøgerne finder du oplysninger om en persons dåb, konfirmation (efter 1736), vielse og død. Herudover findes også (i kirkebøgerne indtil 1812) sporadiske oplysninger om vaccination (mod kopper, se https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Vaccination), introduktion (kvinders første kirkegang efter en fødsel, se https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Introduktion), absolution (tilgivelse for begåede synder, fx lejermål (uægteskabelige samlejer, resulterende i en barnefødsel), se https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Skrifte) og altergangslister. 

Den tidligste danske kirkebog blev startet i 1573, men først i 1646 blev det ved lov bestemt, at der skulle føres kirkebøger i hele landet. Desværre er der en del kirkebøger, som er gået til grunde, fx på grund af ildsvåde eller andre skader, fordi der indtil 1812 kun blev ført en kirkebog i hvert sogn, og hvis præstegården brændte, ja, så brændte kirkebogen også. Efter 1812 blev det bestemt, at der altid skulle føres 2 kirkebøger, nemlig en hovedministerialbog, som præsten førte, og en kontraministerialbog, som degnen førte. Og de to kirkebøger måtte ikke opbevares samme sted om natten. 

Opbygning af kirkebøgerne 
1645-1812 

Der var ingen fast systematik, så præsten valgte selv, i hvilken rækkefølge eller i hvilken opdeling, de kirkelige handlinger skulle indføres i bogen, ligesom han også selv besluttede, hvor meget eller hvor lidt, der skulle skrives i forbindelse med hver enkelt handling. 

Når du tager fat i de gamle kirkebøger, er det derfor en god ide at orientere dig lidt i bogen allerførst. Som regel er der en indholdsfortegnelse forrest i bogen, som giver en indikation af, hvor du kan finde de forskellige oplysninger. Bemærk, at sidetalshenvisningerne er til et ”folio”-nummer, og ikke til et opslagsnummer. Folio-nummeret er det rigtige sidetal, som står i øverste højre/venstre hjørne af den enkelte side. Du kan dog nemt være uheldig, at sidetallet mangler eller er ulæseligt; så må du blade lidt frem og tilbage, indtil du finder en side, hvor tallet kan læses. 

Der er 3 forskellige systematikker, som går igen: 

Alle handlinger indføres rent kronologisk, blandet imellem hinanden. 

Bogen føres kronologisk, men hvert opslag indeholder en kolonne med barnedåb, en kolonne med vielser og en kolonne med begravelser. 

Bogen inddeles i kapitler, hvor man fx har vielser (copulationer) først, derefter barnedåb og sidst begravelser. 

PAS PÅ: Nogle kirkebøger indeholder oplysninger fra mere end ét sogn. Undertiden er de to sogne jævnsides førte, med sogn A på venstre side og sogn B på højre side, eller også bare skrevet mellem hinanden med angivelse af det konkrete sogn i selve teksten. Men ofte er sognene adskilt, således at sogn A findes på de første 150 sider, og sogn B på de sidste 100 sider. 

Efter 1813-14 

Der indførtes nu en fast systematik i form af fortrykte skemaer. Rækkefølgen i kirkebøgerne er nu: døbte drenge, døbte piger, konfirmerede drenge, konfirmerede piger, viede, (tilgangslister, afgangslister), begravede mænd, begravede kvinder, (jævnførelseslister). De i parentes angivne findes kun i visse perioder. 

De oprindelige kirkebøger var alle sammen håndskrevne, og for at finde oplysningerne er det nødvendigt, at du finder den rigtige kirkebog for den rigtige periode og derefter blader igennem bogen, til du finder de oplysninger, du leder efter. 

Heldigvis er det sådan, at der efterhånden er mange, mange kirkebøger, der er indtastet eller indekseret, så det er en god ide først at forsøge at lave en søgning, inden du kaster dig ud i det møjsommelige arbejde med at blade igennem kirkebøgerne. 

Søgning i kirkebøger 

Søgning i de indtastede/indekserede kirkebøger kan ske på følgende hjemmesider: 

Dansk Demografisk Database (Rigsarkivets hjemmeside): http://ddd.dda.dk/dddkiip/find_personkb.asp. P.t. er det kun ca 5-10% af alle kirkebøger, der er indtastet (enten fuldindtastet eller indekseret), og som du derfor kan søge i. Fra 2020 forventer Rigsarkivet, at alle kirkebøger mellem 1812 og 1918 vil være fuldt søgbare på DDD, idet disse er under indeksering (dvs. der er en række oplysninger, som ikke bliver indtastet). 
Her kan du søge og se præcist, om konkrete handlinger i et sogn er i databasen: http://ddd.dda.dk/dddkiip/kirkebog_oversigt.asp.  

Danish Family Search: https://www.danishfamilysearch.dk/search/. Søgning kræver, at du er oprettet som bruger og logget ind. Det er gratis. De kirkebøger, der er søgbare her, er ikke de samme, som er søgbare i Rigsarkivets database. Søger samtidig også i alle indtastede folketællinger. 

Familysearch.org: https://www.familysearch.org/search/ - Søgning kræver, at du er oprettet som bruger og logget ind. Det er gratis. Søger samtidig også i alle indtastede folketællinger og i det store slægtstræ. 

Ancestry.com: https://www.ancestry.com/. Søgning kræver, at du er oprettet som bruger og er logget ind. Det er gratis. Søger samtidig i danske kirkebøger 1812-1918 og i danske folketællinger.
Du kan læse en vejledning i, hvordan du opretter dig som bruger og søger her: Søgbare kirkebøger

Opslag i kirkebøger 

Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/5. Her kan du læse alle kirkebøger frem til 1960 (og for døde frem til 1969) (hvis bøgerne er afleveret til Rigsarkivet).  
Bemærk, at du hos Rigsarkivet kan se de nye farveskanninger af kirkebøgerne fra 1812-1891.  
Hvis du ønsker at se en kirkebog, der ikke er tilgængelig på internettet, kan dette undertiden lade sig gøre. Læs mere om mulighederne her: https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/bestil-arkivalier/soeg-tilladelse-se-arkivalier/.  

De nedenfor nævnte opslagsmuligheder tilbyder forskellige brugergrænseflader i forhold til Rigsarkivet, men henter alle deres data fra Rigsarkivet, hvilket betyder, at hvis Rigsarkivets server er nede, så kan du heller ikke bruge de andre hjemmesider. 

Danske Slægtsforskeres hurtigopslag: https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_kb_vis_form.php. En hurtig og enkel indgang til de enkelte sogne og deres kirkebøger. 

Salldata.dk: http://ao.salldata.dk/. Her kan du via opslag på amt, herred, sogn og årstal få vist de enkelte sogne og deres kirkebøger. 

Danish Family Search: https://www.danishfamilysearch.dk/. Ved klik på kortet på forsiden i et relevant amt, får du vist de herreder og sogne, der hører under amtet. Herefter er der adgang til de enkelte sogne og deres kirkebøger.  

Læs mere om kirkebøger her: Slægt & Data 2011, nr. 1, side 21. Artikel af Kathrine Tobiasen. 

Læs mere om søgning og opslag i kirkebøger her.