Ind- og udvandring  

De fleste af os støder på et eller andet tidspunkt på familiemedlemmer, der kommer fra eller slår sig ned i et fremmed land. For at arbejde seriøst med dem må vi til det pågældende lands kirkebøger og andre arkivalier. Altså må vi forsøge at sætte os ind i, hvordan det fremmede land gennem tiden har registreret sine borgere.  

Det kan være besværligt, ikke mindst fordi de færreste lande kan stå mål med Danmark, når det gælder arkivalier, der er frit tilgængelige på nettet. Vi kan ikke regne med, at vi kan sidde hjemme ved skærmen og finde det hele. Og slet ikke at gøre det gratis. Men opgiv ikke, der er masser af hjælp at hente.   

I Danmark kan vi søge i henholdsvis ind- og udvandrerdatabaser, der dækker en del af de folk, der er kommet til landet, og andre, der har forladt det.   

Indvandrerdatabasen rummer bl.a. alle, der har fået dansk indfødsret fra 1776 til 1960. Basen er dog ikke fejlfri, så i stedet kan du vælge at bruge de originale registre på Arkivalieronline. Se her og se her . Desuden kan du søge blandt folk, der har fået arbejdstilladelse, og som er blevet udvist.  

Udvandrerdatabasen indeholder folk, der udvandrede fra København mellem 1869 og 1908.    

I den store database fra Ellis Island kan du søge mellem 65 mill. indvandrere til USA i perioden 1892-1924.   

Danske Slægtsforskere har lavet omfattende sider med vejledning til søgning af slægt i henholdsvis Norden, Tyskland og Andre lande. Se her. Her kan du læse om arkivsystemer, søgebaser og meget andet, du får brug for i søgningen.  

I DS-Forums gruppe Opslag Internationalt kan du finde et tilbud om opslag i betalingsdatabasen Ancestry.com, som medlemmer af Danske Slægtsforskere gratis kan benytte.  

Hvis du vil læse mere om udvandring, kan du finde en stor temaartikel om emnet i Slægt & Data (nu Slægtsforskeren) nr. 2 2016. Og om indvandring i samme blad nr. 1 2017.