25. maj 2018 trådte EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft.
Reglerne har betydning for:
Herunder har du en kort gennemgang af de vigtigste regler.
Persondata omfatter alle oplysninger, der kan identificere en person, fx navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fotografier og oplysninger om helbred eller strafbare forhold. Også visse manuelle registre er omfattet.
For slægtsforskere er det vigtigt at vide, at fotografier af personer også betragtes som personoplysninger, hvis personen kan identificeres.
Loven skelner mellem almindelige og følsomme personoplysninger.
Følsomme oplysninger omfatter bl.a. race eller etnisk oprindelse, politiske eller religiøse forhold, fagforeningsforhold, helbredsoplysninger og seksuelle forhold.
Oplysninger om adoption, faderskab og lignende bør også behandles som følsomme.
Nej. Opbevarer du dine oplysninger til privat brug i dit eget slægtsforskningsprogram, er du som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne. Det samme gælder normalt, hvis oplysningerne kun deles med den nærmeste familie.
Databeskyttelsesloven gælder som udgangspunkt ikke for afdøde personer. De danske supplerende bestemmelser betyder dog, at loven gælder i ti år efter en persons død.
Efter de ti år kan følsomme personoplysninger som udgangspunkt offentliggøres, hvis øvrig lovgivning overholdes.
Det anbefales dog fortsat at udvise omtanke og tage hensyn til de efterladte samt at overholde eventuelle vilkår fra arkiver og anden lovgivning.
Almindelige personoplysninger som navn, fødselsdato, vielsesdato og nærmeste familie kan fortsat offentliggøres. Nulevende personer har dog ret til at gøre indsigelse mod offentliggørelsen af deres egne oplysninger.
Følsomme personoplysninger om nulevende personer kræver et udtrykkeligt samtykke. Samtykket bør være skriftligt og klart beskrive, hvad der gives samtykke til.
| Nulevende personer | Afdøde personer | |
|---|---|---|
| Ikke-følsomme oplysninger | Kan offentliggøres. Personen har dog indsigelsesret. | Kan offentliggøres. |
| Følsomme personoplysninger | Kræver udtrykkeligt samtykke. | Kan offentliggøres ti år efter dødsfaldet, hvis øvrig lovgivning overholdes. |
Datatilsynet oplyste i 2018, at der ikke var udsigt til væsentlige ændringer i de generelle retningslinjer for slægtsforskning. De hidtidige principper er derfor fortsat et godt udgangspunkt.
(Siden er revideret 10. juli 2026.)