Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
(Alle links åbner i en ny fane)
Et uægte (uægteskabeligt) barn er et barn, som blev døbt, før forældrene blev gift.
Oftest er det sådan, at "uægte"børn er børn af ugifte mødre, som ikke senere bliver gift med barnefaderen.
Du vil finde betegnelserne:
Er moderen betegnet som fruentimmer, har hun typisk fået mindst et uægte barn tidligere.
I kirkebogen anføres indtil 1828, hvem moderen udlægger som barnefader. Barnet får typisk hans patronym som efternavn. Han skal betale til barnets underhold, til det er ti år gammelt.
Efter 1844 viser kirkebogen i hvilket sogn, moderen opholdt sig på 10-månedersdagen før nedkomsten.
Det skyldes, at barnet var forsørgelsesberettiget i dette sogn, hvis moderen eller barnefaderen ikke kunne forsørge barnet. Dåben blev registreret både i opholdssognet og i forsørgelsessognet. Oplysningen om opholdssted på 10-månedersdagen kan evt. hjælpe med at finde den udlagte barnefader.
Her kunne mødre føde anonymt. Stiftelsen førte egne kirkebøger og forskellige protokoller over bl.a. udsætterbørn og plejeforældre.
Bemærk: også i Aarhus findes et sogn med en fødselsstiftelse. Det drejer sig om Sankt Johannes Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt.
I folketællingerne finder du af og til børn, moderen aldersmæssigt umuligt kan være mor til. Det drejer sig typisk om børnebørn af en afdød eller ugift datter. Det bør du undersøge nærmere.
En særlig type plejebørn er de såkaldte "alimentationsbørn". Det var børn, som Den Kongelige Fødselsstiftelse (mod betaling - deraf ordet "alimentation") satte i pleje hos en familie. Disse børn var født på Fødselsstiftelsen af anonyme forældre. Brug linkene ovenfor for at komme i gang.
Adoption blev almindelig efter midten af 1800-tallet. Adoptivforældrene er typisk indskrevet i kirkebogen, hvor barnets fødsel er registreret.
(Siden er revideret 13/7-2026).