Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kom i gang / Tips til søgning / DS-Arkivalielister

DS-Arkivalielister

Det kan være svært at finde rundt blandt de mange kilder på Rigsarkivets hjemmeside.

Arkivalierne er opstillet efter det såkaldte proveniensprincip, hvor materialet er ordnet efter den myndighed eller institution, der har skabt det. Det kræver ofte et vist kendskab til systemet for at finde frem til de ønskede kilder.

For at gøre det lettere har Danske Slægtsforskere oprettet Arkivalielister.

Her kan du klikke dig frem til de mest anvendte arkivalier, f.eks. kirkebøger, folketællinger og lægdsruller, eller vælge en generel søgning.

Kirkebøger

Når du vælger Kirkebøger, kan du enten:

  • skrive sognets navn i søgefeltet
  • vælge amt og sogn i menuerne.

Herefter får du links til kirkebøgerne med oplysning om de år, kirkebogen dækker (yderårene).

Folketællinger

Ved folketællinger vælger du først amt og år og derefter det ønskede sogn.

For købstæder og København vises gadenavne, så du kan gå direkte til den relevante gade.

Lægdsruller

Søgning i lægdsruller kan være vanskelig, fordi de er organiseret efter udskrivningskredse og lægdsnumre.

Arkivalielister hjælper dig med at finde den rigtige vej

Du finder desuden online lægdsruller for hele landet her.

Generel søgning

Brug Generel søgning, hvis du ikke ved, hvad arkivaliet hedder. Skriv et ord eller en del af et ord i søgefeltet.

Forberedte søgninger

Du kan også vælge en række forberedte søgninger, f.eks. borgerlige vielser eller dødsanmeldelser. Arkivalielister samler de ofte meget lange søgeresultater i overskuelige oversigter.

Arkivalielister giver også adgang til en række kilder hos Danish Family Search, bl.a.:

  • kirkebøger
  • godsarkiver
  • borgerlige vielser
  • den indtastede folketælling 1911.

Desuden finder du Københavns Stadsarkivs begravelsesprotokoller 1861-1940.

Du kan også bruge Wibergs Præstehistorie på wiberg.net, som desuden rummer Rettelser til Wiberg.

DS-Arkivalielister


(Siden er revideret 25/7-2026).