Daisy er Rigsarkivets arkivdatabase, dvs. en elektronisk fortegnelse over alle de arkivalier, Rigsarkivet har stående. Både de arkivalier, der er scannede og findes i Arkivalieronline, og dem, der skal bestilles frem til en læsesal og bruges i original.
Daisy er en søgemaskine og svarer på mange måder til bibliotek.dk. Når du bruger bibliotek.dk, er det bedst at kende forfatter og titel. Det samme gælder for Daisy.
Arkivskaber eller arkivserie: Skynd dig at glemme dette felt.
Arkivskaber: Navnet på den, der har skabt arkivet, dvs. myndighedens navn, fx "Københavns Amt", "Helsingør Politi", "Retten i Århus", eller hvad det nu måtte være.
Arkivserie: Arkivaliets titel. Det kan fx være "kirkebog", "skifteprotokol" eller "straffeakt". Med mindre du er stensikker, bør du slet ikke skrive noget i dette felt.
Periode fra-til: De sidste felter er periodefelterne fra-til. Hvis du fx skal finde et arkivalie fra 1910, skriver du 1910-1910. for så søger Daisy kun efter arkivalier, der dække dette årstal.
Kilde: "Med Adam i arkivet".
![]() |
Før du søger med Daisy, bør du læse Rigsarkivets vejledninger til de mest brugte arkivalier.
Når du søger, kan du nøjes med at udfylde et enkelt søgefelt, eller du kan kombinere "Arkivskaber" og "Arkivserie" og afgrænse tidsmæssigt.
Du skal ikke være bange for at søge med Daisy; systemet er indrettet, så du kan prøve sig frem. Start fx med kun at skrive “Holbæk” (uden anførselstegn). Så viser Daisy alle sammenhænge, hvor ordet indgår, uanset om det er herredsfoged, birk, politi eller noget andet.
Tilsvarende er det bedst at nøjes med en del af et ord i arkivseriefeltet. Hvis du skriver “skifte” (uden anførselstegne), finder Daisy også "skifteprotokol", "skiftebreve" m.v.
Prøv de forskellige muligheder. Det er sådan, du lærer Daisy at kende.
Når du har fundet dit arkivalie, klikker du på det og får en oversigt som denne:
![]() |
Læs arkivaliet: Arkivaliet er scannet og online Vis indhold: Arkivaliet er ikke scannet og er derfor ikke online. Klik på knappen for at bestille det frem til en læsesal. |
(Siden er revideret 6/7-2026)