DANSKE SLÆGTSFORSKERE SYDFYN
NYHEDSBREV nr. 4 – DECEMBER 2024
Kære Medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn
2024 lakker så småt mod enden – og dermed også endnu en sæson hos Danske Slægtsforskere Sydfyn.
Bestyrelsen vil gerne sige medlemmer og gæster tak for sæsonen, der er gået – og ser frem til at se jer igen i starten af 2025.
Vores bestyrelsesmedlem, Preben Sørensen, er på valg ved den ordinære generalforsamling i februar 2025. Preben ønsker ikke genvalg. Vi håber derfor, at der blandt vores medlemmer sidder en, som kunne tænke sig at stille op til en bestyrelses-/suppleantpost.
Inden vi alle går helt på juleferie, vil vi komme med 2 gode bog-tilbud til jer.
”Med Adam i arkivet” – af Adam Jon Kronegh og Michael Dupont.
Bogen koster kr. 300.
Ved en samlet bestilling gennem Danske Slægtsforskere Sydfyn på 10 stk. eller flere, sparer vi portoen. Og dem der ønsker det, kan få bogen signeret af Adam Jon Kronegh – og Michael Dupont.
Se yderligere omtale af bogen på hjemmesiden.
”DNA-detektiven” – af Per Andersen.
Bogen koster (normal pris) kr. 198. Ved en samlet bestilling på 5 stk. eller flere sælges bogen for kun kr. 168 – og portoen er sparet.
Se yderligere omtale af bogen på hjemmesiden
Fristen for at bestille begge bøger er den 15. januar 2025.
Bøgerne bestilles ved at sende en mail til Danske Slægtsforskere Sydfyn: dssydfyn@gmail.com
Så bliver bestillingerne samlet sammen – og I vil få besked, når bøgerne er ankommet og er klar til afhentning.
I skal ikke betale før end I får besked herpå.
I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Hanne Nielsen
Formand