DANSKE SLÆGTSFORSKERE SYDFYN
Nyhedsbrev nr. 7 OKTOBER/NOVEMBER 2020
Kære Medlemmer af DS Sydfyn
I oktober har vi haft 2 rigtig spændende foredrag.
Først havde vi besøg af Henning Frandsen, som gav os et indblik i,
hvordan det var at ”komme i ulykke”, og senest af Rigmor Lauridsen, der
fortalte om, hvordan det var for hendes mor og far at vokse op på den
tyske side af Kongeåen i årene omkring 1. Verdenskrig. Hun havde - som
en overraskelse - bagt Sønderjysk rugbrødslagkage til alle, som vi fik til
kaffen.
Begge foredrag var godt besøgt. Også ikke-medlemmer havde fundet vej
til Skallen.
I dette Nyhedsbrev ville vi gerne have fortalt om de 2 foredrag, der var
programsat til at finde sted i november måned: om Genforeningen ved
Peter Dragsbo, og om Den spanske syge ved Tommy Heisz.
Meget er sket siden sidste Nyhedsbrev – og bare siden fredag!
Som bekendt varslede regeringen, at det tilladte antal deltagere i større
forsamlinger fra torsdag den 29. oktober sættes ned fra 50 til 10. Vi ser
os derfor desværre nødsaget til at aflyse de 2 foredrag programsat til
den 5. november henholdsvis den 19. november.
Det er begge spændende foredrag, og vi vil gøre hvad vi kan, for at få
dem med på et senere tidspunkt.
Da vi sendte Nyhedsbrev nr. 6 ud kunne vi desværre se, at der kom en
del E-mails tilbage pga. fejl i modtagerens E-mail adresse. Vi vil gerne
bede hvert enkelt medlem om at logge ind på hjemmesiden og derfra til
Medlemsoplysninger, for at sikre at alle oplysninger er korrekte. Til dette
har vi udarbejdet en detaljeret vejledning, som er vedhæftet dette
Nyhedsbrev. Vi håber, at alle kan finde tid til dette vigtige ”arbejde”, så
vi kan trække en komplet og korrekt adresseliste, inden vi sender næste
halvårsprogram ud i december.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Hanne Nielsen
Formand
Vejledning til Medlemssystemet.
Se hjemmesiden under ANDET.