Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Efterårets foredrag – DS Odense


Torsdag, 8. oktober·19:00-21:00 (slægtscafeaften):
DNA Introduktion / Kirsten Sanders
DNA-Introduktion Overvejer du at få lavet en DNA-test, men vil gerne vide lidt mere om, hvad man kan få ud
af en test? Kirsten Sanders giver et indblik DNA-testens muligheder.

Onsdag, 28. oktober·19:00-21:00
Foredragsholder Mette Gundal
Om tvangsarbejde og fattigforsorg i Danmark
I foredraget kommer vi tæt på fattiggårdenes lemmer og hører om hvordan livet og hverdagen formede sig
for dem, og om hvordan fattiggårdene var indrettet og hvordan de blev drevet. Regler var der mange af,
nogle af dem forekommer aldeles urimelige. Dagene startede kl. 5.30 med morgenbøn og 14 timers arbejde,
kun afbrudt af 4 måltider mad, og dagen blev altid afsluttet med bøn. Maden var den samme hver uge.
Pålæg på brødet var så usædvanligt, at det blev skrevet ind i protokollen, og en straf kunne være at tage
eftermiddagskaffen fra lemmerne. Tobak, brændevin, dans og sang var forbudt, og ægtefolk blev skilt fra
hinanden, så de ikke producerede nye fattiglemmer, lige som man ofte fjernede børnene fra forældrene.

Torsdag, 5. november·19:00-21:00 – (slægtscafeaften):  
DNA  Begyndertrin  / Kirsten Sanders
DNA-Begyndertrin Genealog Kirsten Sanders giver et overblik over de muligheder, man har, for at arbejde
med sine match og forstå de mange informationer, der findes. Foredraget tager udgangspunkt i MyHeritages
DNA-verden.

Onsdag, 25. november·19:00-21:00
Foredragsholder: Hans Peter Poulsen
Skolearkiverne
Skolernes arkivalier giver oplysninger om både elever og skoleholdere.
Foredraget forsøger at give et overblik over materialet, der er spredt i mange arkiver, og vil vise eksempler.

HER FINDER DU DS ODENSE
Slægtscaféer og foredrag finder sted:
Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, indgang K via skolegården, 5200 Odense V