Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Udvalg / Bogudvalget

Bogudvalget

Kommissorium

Kommissoriet er godkendt af bestyrelsen 11. maj 2024. 

 

Formål og afgrænsning  
Udvalgets formål er at være ansvarlig for foreningens materialesalg, der omfatter egne udgivelser og udgivelser fra andre forlag, såvel som salg af andre materialer, fx syrefri materialer, DNA-testkits mv. 

Afgrænsningen i forhold til Markedsførings- og Aktivitetsudvalget er, at udgivelser og materialer, der primært fremstilles til brug for markedsføring hører under markedsføringsudvalgets ansvar og budget. 

Afgrænsningen i forhold til Redaktionsgruppen er, at redaktionsgruppen har ansvaret for udgivelsen af Slægtsforskeren. 

De overordnede mål for udvalgets arbejde er:  

  • At sikre et bredt og dækkende udvalg af bøger og materialer til foreningens medlemmer og til alle slægtsforskere 

  • At foreningen er en ”one-stop-shop” for materialer om slægtsforskning 

  • At være en indtægtskilde for foreningen gennem overskuddet ved bog- og materialesalg. 

Valg af udvalgsmedlemmer
Danske Slægtsforskeres bestyrelse vælger medlemmer til bogudvalget. Genvalg/nyvalg foretages mindst én gang om året, normalt på det første bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling. Udvalgets formand skal være medlem af bestyrelsen.   

Udvalget konstituerer sig selv. For oplysning om udvalgsmedlemmer henvises til bestyrelsens oversigt over udvalg og arbejdsgrupper.  

Udvalget har beføjelse til at træffe beslutninger inden for rammerne af dette kommissorium. Beslutningerne må dog ikke være i strid med bestyrelsesbeslutninger. Udvalget er alene ansvarlig over for Danske Slægtsforskeres bestyrelse.  

 

Opgaver  

Strategiske opgaver: 

Udvalget skal udarbejde/ajourføre 

  • Foreningens udgivelsesstrategi 

  • Foreningens forhandlerstrategi (salg af 3. parts materialer) 

  • Foreningens salgsstrategi hvad angår salgsmaterialer 

  • Oversigt over rentabilitet af aktiviteterne på området. 

 

Taktisk/operationelle opgaver: 

Udvalget skal 

  • Fungere som fedaktionsgruppe for foreningens egne udgivelser 

  • Have det praktisk-tekniske ansvar for produktion af egne udgivelser 

  • Have overblik over den økonomiske rentabilitet af hver enkelt udgivelse 

  • Indgå aftaler om forhandling af 3. parts materialer 

  • Forestå distribution af salgsmaterialer og aftaler med distributionspartnere 

  • Markedsføre salgsmaterialer 

  • Bidrage med oplysninger til brug for s økonomi, herunder budget for det årlige materialesalg og -køb. 

 

 

Økonomi
Til udvalgets arbejde er tilknyttet et mindre budget til afholdelse af møder o. lign. 

Alle indtægter og udgifter driftsføres under materialesalg og varekøb. Begge poster indgår i foreningens normale budgetcyklus. 

 


Udvalgsmedlemmer: