Kommissoriet er godkendt af bestyrelsen 11. maj 2024.
Formål og rammer
Det er lokalforeningsudvalgets opgave at formidle og koordinere samarbejdet mellem Danske Slægtsforskere og lokalforeningerne.
Lokalforeningsudvalgets virke bygger på vedtægternes formålsparagraf, herunder primært: at støtte lokale tiltag i slægts-, personal- og lokalhistorie i alle egne af landet, at bistå ved oprettelse af nye lokalforeninger samt at formidle oplysninger og arbejdsredskaber gennem foredrag, kurser, publikationer, hjemmesider m.v.
Valg af udvalgsmedlemmer
Danske Slægtsforskeres bestyrelse vælger medlemmer til lokalforeningsudvalget. Genvalg/nyvalg foretages mindst én gang om året, normalt på det første bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling. De to bestyrelsesmedlemmer, valgt af Lokalforeningsrådet, er fødte medlemmer af udvalget. Udvalgets formand skal være medlem af bestyrelsen.
Udvalget konstituerer sig selv. For oplysning om udvalgsmedlemmer henvises til bestyrelsens oversigt over udvalg og arbejdsgrupper.
Udvalget har beføjelse til at træffe beslutninger inden for rammerne af dette kommissorium. Beslutningerne må dog ikke være i strid med bestyrelsesbeslutninger. Udvalget er alene ansvarlig over for Danske Slægtsforskeres bestyrelse.
Opgaver
Udvalget skal:
Økonomi
Udgifterne til lokalforeningsudvalgets aktiviteter optages som en separat post i Danske Slægtsforskeres budget og forhandles løbende for et år ad gangen. Udvalget er ansvarlig for at overholde det vedtagne budget for udvalgets aktiviteter.