Haderslev Slægtsforsknings Forening
Haderslev Slægtsforsknings Forening blev stiftet 23. januar 1984 og har ca. 60 medlemmer.
Foreningens formålsparagraf er at fremme interessen for slægtsforskning.
Dette formål udfører foreningen på følgende måde:
* Holder foredragsvirksomhed om aktuelle emner i forbindelse med slægtsforskning.
* Afholder kursus i læsning af gotisk skrift, så man kan læse kirkebøger, skifter, skøder m.v.
* Arrangerer turer til museer og andre samlinger med relation til slægtsforskning.
* En gang om måneden har vi Slægtscafe, hvor alle - både nybegynder og de lidt mere garvede - kan få hjælp til at komme i gang eller komme videre, hvis man er kørt fast.
* Efter behov holdes der kurser i slægtsforskning eller anvendelse af forskellige slægtsprogrammer.
* På vores hjemmeside - www.slaegt.dk/haderslev/ kan du finde flere informationer om foreningen og dens arrangementer, samt henvisninger til hjælp i din slægtsforskning.