Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Vedtægter 2021

Vedtægter for

Haderslev Slægtsforsknings Forening

 

 

  • 1. Foreningens navn er Haderslev Slægtsforsknings Forening og foreningens hjemsted er Haderslev.
  • 2. Foreningens formål er at fremme interessen for slægtshistorisk forskning.

 

  • 3. Som medlem kan optages enhver, der er interesseret i foreningens formål.

 

  • 4. Foreningens bestyrelse består 4 af medlemmer. Formand, næstformand, kasserer, samt 1 menigt bestyrelsesmedlem.

            To bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år.  To bestyrelsesmedlemmer i ulige år.

            Desuden vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. En er på valg hvert andet år.

            Suppleanter kan, såfremt bestyrelsen ønsker det, deltage i bestyrelsesmøderne.

            Der vælges 1 revisor og 1 revisor suppleant. De vælges for ét år ad gangen.

            Valgene foregår på foreningens generalforsamling. Genvalg kan finde sted.

            Den nyvalgte bestyrelse indkaldes til konstituerende møde inden udgangen af februar måned.

            Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg, der skal tage sig af specifikke opgaver.

  • 5. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
  • 6. Foreningens ordinære generalforsamling afholdes en gang om året inden udgangen af februar måned. Indkaldelsen publiceres i foreningens årsprogram og på hjemmesiden.

                       Generalforsamlingen har minimum følgende punkter på dagsordenen:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning over foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
  3. Fremlæggelse af foreningens driftsregnskab og status.
  4. Fastsættelse af medlemmernes årlige kontingent til foreningen.
  5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne.
  6. Valg ifølge vedtægterne.
  7. Eventuelt

            Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet til godkendelse under § 6 pkt. 5, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.

  • 7. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller såfremt et antal medlemmer, svarende til mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer, skriftligt har begæret en generalforsamling afholdt.
  • 8. Tegningsret og prokura

8.1 Bestyrelsens formand eller næstformand og kasserer tegner foreningen.

8.2 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.

  • 9. Kontingentet fastlægges hvert år på generalforsamlingen for det efterfølgende år.

            Kontingentet betales via netbank eller direkte til foreningens kasserer, og betalingen skal være kasseren i hænde senest 1. februar i betalingsåret.

Ved overskridelse af betalingsfristen modtager medlemmet én rykker fra foreningen, hvis betalingen ikke er sket inden 8 dage efter modtagelsen, ekskluderes medlemmet uden yderligere varsel.

Et ekskluderet medlem kan optages på ny som medlem af foreningen, når medlemmet har betalt kontingent for det pågældende år.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til kassereren med mindst en måneds varsel til den næste 1. januar.

  • 10. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
  • 11. Foreningens opløsning kan kun ske efter to på hinanden følgende generalforsamlinger, som afholdes med mindst 14 dages mellemrum.

            På den første generalforsamling skal mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer, der har stemmeret, stemme for en opløsning.

            På den anden generalforsamling, bliver det afgjort ved simpelt stemmeflertal af de stemmeberettigede fremmødte.

  • 12. Såfremt foreningen opløses, skal den sidst afholdte generalforsamling bestemme, hvad der skal ske med foreningens midler, inventar, bøger, arkivalier m.m.

 

Vedtaget på generalforsamlingen d. 15. sept. 2021.

 

Bestyrelsen