(Bemærk: Alle links åbner i en ny fane)
For at komme i gang skal du kende navn, fødselsdato og fødesogn på mindst én person født i 1960 eller tidligere. Det kan lade sig gøre at komme i gang, hvis du kun har oplysninger, der stammer fra perioden efter 1960, men det kræver lidt ekstra indsats; fx kontakt til kirkekontoret i det relevante sogn, opslag i CPR eller besøg på Rigsarkivet.
En af de bedste og sjoveste kilder er dine ældre slægtninge. Spørg dem fx om:
Tag udgangspunkt i billederne i gamle albums. Her kan dine slægtninge måske fortælle om familiens boliger, fester, ferieminder etc.
Spørg om der findes gamle breve eller andre dokumenter (pas, vielsesattester, dåbsattester etc.), som fortæller om familien.
Breve og dagbøger er unikke, og giver dig indhold ud over datoer.
Det er vigtigt at notere, hvor oplysningerne stammer fra. Når du finder en oplysning, er du glad og noterer hvad, du har fundet – men ikke hvor du har fundet det.
Når du – måske 20 år senere – finder ud af, at der kan være flere oplysninger knyttet til den oprindelige oplysning, som du ikke fik noteret, kan du bruge flere dage på at finde ud af, hvor du fandt oplysningen.
Brug altid tre minutter på at dokumentere dit fund.
Billeder er også kilder. Notér hvem der har lånt/givet dig billedet og hvornår.
Når du begynder at slægtsforske, har du typisk blot et ønske om at finde dine aner så langt tilbage som muligt. Men det er en overvejelse værd at tænke over dit mål.
Vil du:
Dit mål og den måde du slægtsforsker på skal naturligvis passe sammen.
Du bør altid sikre dig, at alle oplysningerne er rigtige. Kontrollér gerne flere gange. Der er ikke noget værre end at have gravet en stor slægtsgren med mange personer frem og så efterfølgende at opdage, at det var den forkerte ægtefælle etc.
Det er især at være kritisk over for de familier, du finder ved at søge på nettet.
Mange kopierer kritikløst oplysninger fra det ene slægtstræ til det andet uden at kontrollere de originale kilder. Det må du aldrig gøre.
Du finder hurtigt mange informationer om aner og andre familiemedlemmer. For at de ikke skal drukne i papir bør du taste oplysningerne ind i et slægtsprogram. Der findes mange programmer at vælge mellem.
Denne side fortæller om programmer til slægtsforskning
Mange originale kilder er tilgængelige online. Det er dem, du skal bruge.
Du begynder med kirkebøger og folketællinger.
(Siden er revideret 16/7-2026)