Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

 

Slægtsforskerne i Vesthimmerland

Bor du i Vesthimmerland eller stammer din slægt derfra?

Så er vores lokalforening sikkert noget for dig! Som medlem hos os bliver du en del af et hyggeligt fællesskab på omtrent 80 medlemmer fordelt på alle niveauer fra begyndere til rutinerede, hvor vi tilstræber at hjælpe alle på deres eget niveau.

Vi har typisk

  • 8-10 medlemsaftener om året med undervisning og lokal hjælp til slægtsforskning
  • 4 foredrag i samarbejdet med Folkeuniversitetet
  • udflugter, fx til Rigsarkivet i Viborg.

Ved siden af det, er der med mellemrum medlemmer, der frivilligt tilbyder

  • begynderkurser i slægtforskning og
  • kursus i læsning af gotisk skrift

rundt omkring i Vesthimmerland.

Bliv medlem

Du kan blive medlem af lokal­foreningen for 100 kr. om året ved at kon­takte vores kasserer (se bestyr­elsen her).

Slægts-café

Fredag formiddage har vi slægts-café både i Løgstør og i Aars, hvor vi mødes og hjælper hinanden med slægtsforskning.

Kontakt Lis Thomsen for at høre om møderne i Aars, og Bodil Klitgaard for at høre om møderne i Løgstør.

Links fra medlemsaftener og foredrag