Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

 

DS-Skive har fokus på:

  • lokal undervisning
  • hyggeligt samvær om slægtsforskning
  • gode foredrag
  • hjælp til Slægtsforskning

 

Gode idéer:

Har du forslag til emner vi kan tage op, foredrag eller gode idéer, så er du meget velkommen til at kontakte os på disskive@gmail.com.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gå til Danske Slægtsforskere - Skive's Facebook side her.

DS - Skive's Facebook.

Danske Slægtsforskere - SKIVE:

Danske Slægtsforskere - Skive har en lang række tilbud foredrag og ekskursioner med slægts- og egnshistorisk indhold. Foreningen kan tilbyde undervisning i basale færdigheder indenfor slægtsforskning, og samtidig være med til at sætte slægts- og egnshistorie på dagsordenen i Skive og omegn.

 

Åbent Værksted - Hjælp til slægtsforskning:

Vi har hjælp til slægtsforskning den første torsdag i hver måned kl. 15-17 i caféområdet på 2. sal på Skive Bibliotek.

Danske slægtsforskere i Skive holder med jævne mellemrum "Åbent Værksted". Se datoerne for hjælp til slægtsforskning på arrangementskalenderen. 

Tanken bag "Åbent Værksted" er, at vi mødes og får hjælp / hjælper hinanden med vores egen slægtsforskning. Du er måske "kørt fast", eller måske har du bare lige brug for at få hjælp til at tyde lidt gotisk skrift eller andet for at komme videre ...

Så tag dine noter eller bærbare computer under armen og mød op, så vil vi i et fælles socialt forum arbejde med vores egen slægtsforskning.

 

Workshop for medlemmerne:

Foregår på Skive bibliotek på 1. sal, Multirummet kl. 18.30-20.00. Nedenfor er de kommende workshops emner:

Se datoerne for Workshop på arrangementskalenderen. 

Workshop bruges til at tage mange forskellige slægtsrelaterede emner op som eksempelvis nedenstående.

Legacy, Lægdsruller/kirkebøger/folketællinger, Matrikler/skifter/skøde- og panteprotokoller og DNA blive taget op... og MEGET MEGET Mere... det er helt op til medlemmerne hvad programmet skal indeholde så har du et ønske så giv os et præg om det så kan vi tage det op i dette forum. 

 

Arrangementer i Danske Slægtsforskere - Skive

Foreningens medlemsaftener finder sted på Skive Bibliotek, Multirummet på 1. sal og i cafeen på 2. sal, Østergade 25, 7800 Skive, hvis ikke andet er oplyst ved arrangementet.

Der er elevator udvendig nede fra parkeringspladsen til hovedindgangen. Der er indvendig elevator fra indgangen op til 1. sal.

Du skal være oprettet som bruger på Skive Bibliotek for at kunne komme ind på biblioteket efter normal lukketid. Du kan få hjælp her til oprettelse. https://www.skivebibliotek.dk/ny_laaner.

 

Multiruimmet på Skive Bibliotek.

Multiruimmet på Skive Bibliotek.