Skudsmålsbog

Noter fra foredrag om skudsmålsbøger v. Karen Straarup

Karen Straarup: Foredrag om skudsmålsbøger

Fra 1814 kommer skoleloven og loven om kirkebog, hvor der noteres til- og afgange til sognet. Fra 1833 fik alle, som ønskede at tage tjeneste som tyende, pligt til at have en skudsmålsbog. Denne lov varede ved indtil 1921, hvor medhjælperloven trådte i
stedet.

Ikke alle havde en skudsmålsbog, f.eks. for gårdmændenes sønner og døtre, som ikke skulle ud at tjene.

Det var ulovligt at rive sider ud, eller at få den til at blive væk, der var store bøder forbundet dermed.

Hvem skrev så i skudsmålsbøgerne? Og hvad skrev de?
Det gjorde først præsterne, dernæst de arbejdsgivere, som tjenestefolkene havde.

Præsten skrev navn, fødsel og dåb, og forældrenes navne, og endelig en karakter over både over konfirmationen og evt. også om skoleeksamen. Der kunne også stå, hvis den unge havde været til alters, som oftest den første søndag efter konfirmationen.
Der blev skrevet, hvor længe den pågældende havde tjent og hvilket skudsmål, der kunne gives over tjenesten. Der kunne bruges fraser som at tyendet havde været ”flittig og tro, og har tjent mig til min fulde tilfredshed”. Efter 1867 måtte man ikke længere skrive den slags skudsmål om tyendet.

Hvordan skulle de bruge skudsmålsbogen til daglig?
Når den unge begyndte sin tjeneste, skulle der skrives i afgangslisten, hvis det var uden for sognet, og derefter i skudsmålsbogen. Den nye arbejdsgiver skulle opbevare skudsmålsbogen, og den blev først udleveret, når tjenesten ophørte. Det var dermed
også umuligt at forlade tjenesten i utide.

I 1873 stoppede til- og afgangslisterne i kirkebøgerne, og det blev sognefogedens arbejde at skrive folk ind i tyendeprotokollerne, i byerne allerede fra 1854.
Hvor finder man skudsmålsbøger?
På Rigsarkivet i Viborg er der godt 2000 bevarede skudsmålsbøger, de kan bestilles over DAISY, se på www.sa.dk.

Folkemindesamlingen har en hel del, der er nogle på Nationalmuseet i Brede, lokalarkiver og stadsarkiver har mange af de lokale skudsmålsbøger liggende. Kvindemuseet i Århus og andre mindre museer, https://www.kulturarv.dk/mussam/Forside.action

Prøv at søge på Google, der kan forekomme billeder og tekster fra privatpersoner. Private personer har også skudsmålsbøger, og I kan være heldige at finde dem på genbrug eller loppemarked – eller til salg på nettet. Kasserne på Rigsarkivet i Viborg

Skudsmålsbøgerne er stort set ordnet efter sogne, og man bestiller i DAISY. Der kommer så en kasse med ca. 50 bøger, selv om man kun har bestilt en enkelt skudsmålsbog.

Andre oplysninger, som kan findes i skudsmålsbøgerne ud over de allerede nævnte ting, kunne der f.eks. skrives, at den unge pige havde fået et uægte barn. Præsten kunne skrive sin mening om denne situation. Præsten kunne også skrive et bibelord ind, f.eks. det som han gav til den unge ved konfirmation.

Andre ting kunne være af privat karakter: familiedata, salmer, regnskaber, foto af gården, koppeattesten, avisudklip, fratrædelse fra lægdsrullen, uduelighedspas (altså i forhold til lægden) og andet. Jubilæum, dødsannoncer, børnetegninger, regnskab over
salg af æg. Hvor længe tjente de? Sådan i gennemsnit tjente de ca. 10 år, hvorefter de blev gift og kom til at blive husmødre, som måtte styre en husholdning. Andre tjente hele livet, og blev ”gammelpige” i tjenesten.

Det længste, Karen Straarup har set, er fra 1860-1904, altså hele 44 år.
Hvad kan vi bruge skudsmålsbøgerne til? Eftersom de indeholder personlige oplysninger om personen, kan vi bruge den direktei slægtsforskningen, og den kan også fortælle os enkeltheder om personens liv, hvis vi er heldige.

Hvad fortæller skudsmålsbogen så ikke?
F.eks. fortæller slet ikke om ægtefællerne og deres evt. død. Der står ikke nødvendigvis, at personen er blevet enke(mand).
Der står jo heller ikke, hvis der bliver givet tilladelse til ægteskab uden lysning – altså på kongebrev. Den fortæller ikke, hvor personerne traf deres ægtefæller.

Skudsmålsbogens endeligt
1890-1921 blev skudsmålsbogen efterhånden et forhadt dokument, mange holdt op med at bruge den, eller brændte den. I stedet gik man over til anbefalinger, som det kendes i dag. I samme tidsrum skete der meget for tyendet, således fik tyende valgret i 1915. 1923 fik vi så folkeregistret, som vi kender det i dag. Kommunerne førte kort over
alle familier, disse kort er nu på Rigsarkivet i København. Man kan mod betaling få at vide, hvad der står på disse kort.

Hvad gjorde man før skudsmålsbøgerne blev indført?
Man brugte et stykke papir, som så fik stempelmærker på.
Hvad med fremmede, f.eks. svenske jernbanebisser?
De medbragte pas og papirer fra eget hjemland. Prøv at søge i indvandrerdatabasen på www.ddd.dda.dk.

Vejledning til Rigsarkivet i Odense
Se særlig vejledning fra Karen Straarup.

'Litteratur
Tyendeloven findes på http://danmarkshistorien.dk
Tyendes retstilling. 1683-1921 sammesteds
www.historie-online.dk
Pia Fris Laneth: 1915- da kvinder og tyende blev borgere, udgivet 2015
Elisabeth Andersen: Fejekost og stemmeret. 1988
Anette Faye Jacobsen: Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark 1750-1920, udgivet 2008.
Herskab og tjenestefolk. Skæbnefortællinger fra Gl. Estrup, kan findes på nettet.
http://gammelestrup.dk
Peter Bøge: Husbond og tyende – landbohusholdet som arbejdsenhed 1868-86.
https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47412/88091
Agnete Birger Madsen: Familie- og arbejdslive på landet 1870-1900.

Ref. Bodil Grove Christensen.