Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Horsensegnens Slægtsforskere / Andet / Historier om Slægten / Barnebrud på Tamdrup Bisgaard
Da jeg for mere end 30 år siden flyttede til Horsens, begyndte min interesse for slægtsforskning. Jeg anede intet om min slægt tilbage i tiden, men havde som barn hørt min moster fortælle om en pige, som fik 200 Rigsdaler og besked om at holde sig væk, fordi hun giftede sig under sin stand. Alle andre i familien afviste historien som det rene vås, men det pirrede alligevel min nysgerrighed. Nå, jeg gik på opdagelse i min mors familie og kom hurtigt tilbage til Anders Kruuse, som levede fra 1745-1811.
Anders Kruuse, bygherre og kancelliråd, levede det meste af sit liv i Horsens, hvor han var en driftig mand. I Horsens leksikon står: ”Kun meget få håndværksmestre opnåede en velstand som Anders Kruuse…..han nåede så vidt i ære, indflydelse og rigdom, som en mand med hans baggrund på nogen måde kunne forvente”. Det var ikke kun på det sociale og økonomiske område at han var en driftig mand, også familiemæssigt var han fremsynet. Han sørgede for at få sine døtre godt gift, hvilket dengang betød at de blev økonomisk sikrede. En af døtrene blev gift med købmand Houmann, en anden med borgmester Carøe, en tredje med apoteker Helms og den fjerde med proprietær Oluf Mandix på Tamdrup Bisgård.
Tamdrup Bisgaard
Den sidste er min tiptiptipoldemor, og hendes skæbne er den eneste, jeg har undersøgt. Hvordan hendes søstre levede i deres ægteskaber, hvor mange børn de fik osv. ved jeg intet om. Min formor, Johanne Marie Andersdatter Kruuse, voksede op i Nørregade i Horsens i en gård, hvor Sct. Ibs skole nu ligger. Det har været en privilegeret opvækst efter den tids forhold med tjenestefolk og uden bekymringer, men da hun er 17 år, stopper hendes barndom brat. Hun bliver d. 21. december 1792 gift med proprietær Oluf Mandix på Tamdrup Bisgård. Hun bliver, hvad man i dag kalder en barnebrud. Oluf Mandix var på dette tidspunkt 65 år, altså 48 år ældre end sin kone. Han havde allerede to ægteskaber bag sig og var to gange blevet enkemand. Var hun blevet en handelsvare mellem velhavere? ”Kald det (ikke) kærlighed, kald det lige, hvad du vil”. Som kvinde i vores tid er det svært at forstå sådan en forbindelse, men måske var det bare fornuftbetonet?
Hvad var det så for et liv, hun rykkede ind til? Hun blev kone på en stor gård, hvor hun blev husmor for et folkehold på 23. Det må have været overvældende. Hun må hurtigt tage ansvar. Oluf Mandix havde fra sine første to ægteskaber ingen levende børn, men allerede 10 måneder efter ægteskabet med den purunge pige fødte hun en søn. Børnefødslerne fulgte derefter støt, da Oluf Mandix dør i 1805, havde hun født 7 børn og det 8. af hans børn blev født 4 måneder efter hans død. Hvad gør så den unge velstående enke? Ja, hun gifter sig med den næsten jævnaldrende exam. jur. Steen Hasselbalch, som dog aldrig havde gjort sine juridiske studier færdige. Han havde været ansat hos hendes far, og der har hun sikkert lært ham at kende. De blev gift et halvt år efter Oluf Mandixs død. I dette ægteskab fødte hun 5 børn, hvoraf det sidste kostede hende livet. Hun døde to måneder efter fødslen som 38-årig efter at have sat 13 børn i verden.
Når man skal vurdere sådan et kvindeliv i et nutidsperspektiv, kan man kun gætte på kvaliteten af det, men på trods af tjenestefolk og økonomisk overflod, må det have været hårdt. Det sidste ægteskab blev på flere måder tragisk, idet denne Hasselbalch formøblede alt gennem en luksuriøs levemåde. Han plejede omgang med prinsesse Charlotte Frederikke, som var forvist til Horsens, med officererne fra Smedegade og med de velhavende familier, som han via ægteskab var kommet ind i. Han satte pris på en god vinkælder, og han yndede ”at drikke sine gæster under bordet”, hvor han også ofte selv befandt sig.
Blandt barnebrudens mange børn af første ægteskab var min tiptipoldemor, Jensine Marie Mandix. Hun blev født i 1801, og det var hende, som giftede sig under sin stand med en Laurs Christensen, der imidlertid døde relativt ung. Derefter giftede hun sig med Hans Enevoldsen Lund. De to, Jensine og Hans, var med til at starte Uldum Højskole, faktisk foregik undervisningen i den første tid i deres stuer.
Fra Horsens museum har jeg en kopi at et bindebrev fra 1810, som min tiptipoldemor har været med til at lave, da hun var barn på Tamdrup Bisgård. Når dette bindebrev betyder noget, er det bl.a. fordi det viser at også dengang havde børn hyggestunder, hvor de samledes om noget sjovt. Børnene på Tamdrup har omhyggeligt skrevet deres navn rundt på bindebrevet.
Der blev sørget godt for børnene på Tamdrup Bisgaard, medens deres mor levede. De havde privatlærerinde ansat, som varetog undervisningen af dem. Efter deres mors død blev lærerinden gift med stedfaren og hun blev mor til endnu en flok børn.
Uldum Højskole 1849
Min moster havde ret om giftermålet, men historien om de 200 Rigsdaler kan jeg ikke bekræfte.
Else Lund Jørgensen
16-09-2021
Bindebrev 1810
Bindebrev (gammelt gækkebrev)
Bindebrev fra 1810 skrevet til Carl Frederiks navnedag den 4. december 1810. Han boede på Tamdrup Bisgaard.
Et bindebrev er et udklippet brev, der var bundet sammen med en silkesnor med mange knuder på. Man gav dette brev til en ven på hans navnedag, men det skulle ske skjult, så han ikke vidste at han modtog et brev. For eksempel kunne man lægge det mellem det tøj, som han skulle tage på. Hvis han modtog et brev, og rørte det, var han bundet til at give en (navnedags)fest.
På dette brev står verset:
Wi binder dem hwerken med Baand heller med Bast
men med en liden Silke Traad saa fast
Bunden skal de wære indtil de
løsner dem med Ære
Det er underskrevet
Anders Mandix, Bodil Marie Mandix, Jensine Marie Mandix, Else Catrine Mandix, Ane Kirstine Mandix, Jakobine Catrine Hasselbalch, Oline Hendriette Hasselbalch, Jens Besp, Elisabeth Mandix, Johane Mari Madsen, Steen Hasselbalch, Johane Marie Kruuse.