Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Horsensegnens Slægtsforskere / Generalforsamling / GF2019 / Beretning 2019

Formandens beretning 2019

Vi er pt. 76 medlemmer.

Ved generalforsamlingen sidste år var der foredrag om Horsens Havns historie ved Lise Juul og Lykke Jensen, begge stud.mag. ved Aarhus Universitet.

Vores FU foredrag i januar og marts blev desværre aflyst på grund af sygdom. I september havde vi om Rigsarkivet ved Asbjørn Hellum og i november havde vi om Slægtsforskning i 1900 tallet ved Per Andersen.

Vi har også haft medlemsaftener og studiekreds

I september deltog foreningen i Sport and Spartime på Søndergade.

I november var vi på besøg i Hatting lokalarkiv.

I december havde vi vores sædvanlige julemøde, hvor vi fik julehistorie og havde pakkeleg.

Der er af bestyrelsesmedlemmer blevet brugt tid på møder om afvikling af SSF og sammenlægning af DIS-Danmark og SSF til Danske Slægtsforskere.

Vi sagde jo så godt nok på sidste generalforsamling, at vi nok ikke ville være med i Danske Slægtsforskere. Men da der kom et noget mere spiseligt tilbud i løbet af sommeren, meldte vi os til alligevel. Vi vil nu få et tilskud til FU møder regnet ud efter, hvor mange af vores medlemmer, der er medlem af Danske Slægtsforskere. Dem som kun er medlem af vores forening, får så ikke længere nogen blade.

Vi er også stadig på biblioteket første mandag i vinterhalvåret.

Medlemmerne er velkomne til at komme med forslag til emner, vi skal tage op både på medlemsaftenen og foredrag. Bestyrelsen sidder gerne og gennemgår tidligere blade for at se, hvad de andre foreninger har haft af foredrag. Det kan vi så ikke mere. Så kom endelig med forslag.

Hanne Bjørn
21-02-2019