Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Horsensegnens Slægtsforskere / Andet / Historier om Slægten / Hunden og barneliget
Et medlem af Horsensegnens Slægtsforskere undrede sig over, hvorfor tre af hans forfædre sad i arresten i Brædstrup ved folketællingen i 1850. Med hint fra et andet medlem af foreningen, der havde fundet sagen i politiprotokollen for Tyrsting- Vrads Herred, gav jeg mig til at undersøge mysteriet.
I et hus på Løve Mark boede husmand Peder Jørgensen, hans kone, Inger Nielsdatter, deres 4-årige barnebarn Jacob Peter Goderum og deres søn, Jørgen Peter Pedersen 22 år. Deres tre døtre Else Marie 28 år og mor til Jacob, Ane Dorthe 26 år og Ane Marie 15 år var alle ude at tjene.
| Ifølge "Den store danske" var det indtil 1866 lige så strafbart, hvis et barn døde, når det var født uden professionel bistand - i dølgsmål - som for barnedrab. Dvs., at selv om man havde til hensigt at beholde barnet, kunne man blive straffet, hvis det døde, så det er ikke så mærkeligt, at der var mange, der blev begravet i det skjulte. |
Politiprotokol sag 1-1850
Ane Marie tjente hos Gårdmand Jens Jensen i Velling, og under en samtale i januar 1850 om børn, børnefødsler og henlagte børn kom Ane Marie til at fortælle, at hun om sommeren havde fundet et nedgravet barnelig, som hendes forældres hund gnavede i.
Gårdmand Jens Jensen anmeldte det, og sagen begyndte med en forhørsret hos ham dagen efter nemlig den 5. januar 1850. Hver gang en person blev afhørt, blev de formanet til sandhed, og Ane Marie var den første til at forklare sig.
Om sommeren 1849 kom Ane Marie og hendes bror Jørgen hjem fra mosen, og de så, at deres fars hund stod og gnavede på noget. Da de nærmede sig, løb hunden hen og gav sig til at gnave på noget andet, og hun kunne se, at det var et spædbarn, den havde gnavet på. Ane Marie var ikke i tvivl om, at det var et barn, da hun blandt andet kunne se den hovedløse krop og en ubeskadiget arm med alle fem fingre på. Jørgen undrede sig over, hvorfor der lå et barnelig der. Det blev fortalt til forældrene, da de kom hjem. Jørgen hentede en spade, og gravede barneliget længere ned. De gik derefter ind i stuen, og hendes forældre og bror forbød hende at tale om det.
Gårdmanden Jens Jensen blev også afhørt og bekræftede, at Ane Marie havde givet samme forklaring til ham aftenen før.
Tinghuset i Brædstrup
Sagen fortsatte samme dag ved forældrenes hus på Løve Mark, indtil det blev mørkt. Familiemedlemmerne forklarede på skift, hvad der var sket, og hvad de havde gjort, men forklaringerne var meget forskellige. Alt tydede på, at Jørgen og hans forældre var involverede i sagen, så de blev alle tre transporteret på en vogn med vagt til arresten i Brædstrup, så de ikke kunne snakke sammen. Resterne af barneliget var blevet gravet op, og forsigtigt svøbt i lærred og forsynet med rettens segl, så det kunne sendes til undersøgelse hos distriktslæge Doktor Ryge.
Retten er sat i Brædstrup
På Rigsarkivet i Viborg fandt jeg Tyrsting-Vrads Herredsfogeds Ekstraretsforhørsprotokol, hvor man kan læse om sagens videre forløb.
De tre familiemedlemmer sad i hver sin celle og blev kaldt ind enkeltvis til nogle af de efterfølgende 10 forhør på tingstedet i Brædstrup. Det ene forhør blev dog holdt i huset på Løve Mark, da den, der skulle afhøres, var sengeliggende!
Ane Maries far, Peder Jørgensen var den første, der blev afhørt i retten i Brædstrup og forklarede, at han sidste år i tørvegravningstiden bemærkede, at hans hund lå og gnavede på noget, da han trak hjem med køerne. Da Ane Marie i det samme kom hjem fra mosen, hvor hun og hendes bror havde været, råbte han til hende om at se, hvad hunden gnavede på. Da Ane Marie havde råbt, at det var et barn, svarede han blandt andet, at det ikke kunne være muligt, for han kunne ikke se, hvor det skulle være kommet fra.
Dommeren mente, han var vaklende og undvigende i hans forklaring, der også var mistænkelig, og at det var en påfaldende opførsel, at han ikke selv gik hen og så barneliget.
Ane Maries mor, Inger Nielsdatter var den næste, der skulle afhøres. Hun sagde, at hun var alene i huset da Ane Marie kom ind og fortalte, at hunden havde gnavet i et barnelig. Hun gik med Ane Marie derud, hvor hendes bror allerede stod. Hun så straks en barnekrop uden hoved og en arm. (I en senere afhøring forklarede hun dog, at hun ikke havde været ude og se liget)
Jørgen Peter mente, det var bedst, det blev gravet ned igen. Så han hentede en spade og gravede det dybere ned, end før. Bagefter gik de ind i stuen, hvor Jørgen Peter fortalte sin far, at han havde gravet det ned igen. De snakkede ikke om det siden. Hun havde ingen idé om, hvis barnet kunne være.
Celle i Brædstrup arrest
Dommeren syntes, det var højest mistænkelige omstændigheder, at de ikke straks havde fortalt myndighederne, at de havde fundet et barnelig, men hun havde ikke skænket det en tanke, at de skulle have anmeldt det.
Da personernes forklaring stadig var meget afvigende, uoverensstemmende og vaklende, mistænktes de for i det mindste at have været medvirkende i den forbrydelse, der øjensynligt var sket, og derfor blev de i arresten.
Næste dag beskrev distriktslæge Doktor Ryge i forhørsretten meget detaljeret alle dele af resterne af barneliget med antal ben, ribben mm., endog lugten af bløddelene, der var gået i forrådnelse og kun udgjorde en sæbeagtig substans. Han konstaterede, at det havde været et fuldbåret barn.
Dagen efter forklarede Søren Rasmussen fra Vinding at (Ane) Dorthe, Ane Maries storesøster, havde været i tjeneste hos ham fra november 1846 til maj 1848, hvor hun blev syg og sengeliggende og var blevet tilset af Doktor Ryge, der havde ordineret medicin til hende. Nogle dage efter kom hendes bror kørende med et par stude for at hente hende hjem, hvilket han protesterede imod, da det gik bedre med hende, og han ikke kunne undvære hende. Men til sidst måtte han give efter. Hverken han eller hans kone, der også blev forhørt, havde nogen mistanke om, at hun kunne have været gravid.
I Tyrsting-Vrads Herredsfogeds dokumenter til Ekstraprotokoller er der ud over indkaldelser til retsmøder bl.a. et brev, hvor Doktor Ryge bekræfter, at han har tilset hende, og hvilken medicin han har ordineret, og at hun ikke var gravid.
Else Marie
Der var rygter om, at Ane Maries ældste søster, Else Marie også havde været hjemme på grund af sygdom i foråret 1849. Dette kunne de øvrige vidner bekræfte. Hun skulle hjem i anledning af Ane Maries konfirmation og fik et ildebefindende kort efter, hun var kommet hjem Løverdags aften, så hun var ude og trække frisk luft i kort tid sammen med sin bror. Det hjalp, men hun blev ikke helt frisk, så hun måtte flere gange lægge sig i sengen de følgende dage, men intet tydede på, at hun havde født, omend hun ikke havde haft sit månedlige i flere måneder, men det månedlige kom igen, mens hun var hjemme.
Der var også delte meninger om, hvornår Else Marie kom tilbage efter at have været hjemme til Ane Maries konfirmation, og Jens og Ullrick, Jens Jensens enkes sønner fra Løvet forklarede, at Else Marie skulle have fulgtes med dem og hendes bror til Ring. Ullrick var på vej til Horsens for at komme til session, men det skulle allerede have været i januar eller februar!
Else Marie havde tjent hos Søren Hansen i Ring, og han forklarede, at hun var noget føer (kraftig), men det havde ikke ændret sig efter, hun havde været væk i fire dage. Hans kone Mette Sørensdatter havde heller ikke bemærket andet end, at hun ikke havde haft sit månedlige det første halve år, det kom først, da hun vendte tilbage efter konfirmationsbesøget.
Efterhånden blev familiens forklaringer dog mere enslydende, og Peder Jørgensen blev løsladt den 5. februar, mens hans søn Jørgen Peter og hustru Inger Nielsdatter først blev løsladt den 16. februar.
Det må da formodes, at sagen er faldet på grund af manglende bevis.
Arrestantprotokollen 05-01-1850
Herover et udsnit af Arrestantprotokollen fra Brædstrup Arresthus. I Arrestantprotokollen er der en beskrivelse af deres udseende, og hvornår de blev indsat og løsladt. Jørgen Peter Pedersen var 22 år, middel af vækst, havde blå øjne og var meget fregnet i ansigtet.
I Visitations- og arbejdsprotokollen kan man bl.a. læse, at Jørgen Peter Pedersen medbragt en tobakspibe, en tobakspung, en kniv og nogle svovlstikker, som blev taget i forvaring og udleveret, da han blev løsladt. Han har ikke arbejdet, mens han sad i arresten, da han ikke ville.
Bag tremmer
Udover at få optrevlet mysteriet, får man altså også mange oplysninger om samtiden, bl. a. at der kørtes med stude og ikke hest og vogn, at sessionen foregik i Horsens, og hvad familien havde i lommerne, da de blev arresteret, samt hvad det kostede at sidde i arresten for forplejning, barbering mm.
Det var nemlig ikke gratis, at sidde i arresten. Jørgen Peter blev vasket ugentlig og barberet tre gange og fik daglig forplejning mm, som i alt løb op i 7 Rbd, og 9 2/7 Skilling for de 42 dage han sad der.
Hans forældre fik også en regning for deres ophold.
Udover familien nævnes/forhøres følgende:
Under et af forhørene i 1850 indrømmer Peder Jørgensen, at han tidligere har siddet inde i 15 á 20 dages vand og brød, da han var involveret i løvekrigen. Den er grundigt beskrevet i en artikel på 40 sider i Årsskriftet for Them år 2017 skrevet Knud Erik Jensen og Bent Kokborg, hvor sagen oplyses via uddrag og konklusioner fra de 140 sider med over 80 forhør ved Herredskontoret i Brædstrup, der fik hjælp fra kommissionsdomstolen i Aarhus.
Peder Jørgensen tiltaltes for sammen med flere andre natten mellem den fredag den 20. og lørdag den 21. februar 1818 at have stjålet fire egetræer i Kalskov, som ligger syd for Kvindsø ved Bryrup og for at have opbevaret tre egestammer i hans lade. Da han nægtede at lade skovfogeden lave en undersøgelse hos ham uden ransagningskendelse, blev der sat vagter om hans gård.
Peder Jørgensen gik til to af de andre medsammensvorne for at få dem til at samle folk, der kunne få vagterne drevet væk, så de kunne få træet flyttet, inden der kom en ransagningskendelse. De skulle mødes og drikke brændevin.
Søndag aften kom en fuld mand ridende ind på gårdspladsen svingende med en kæp, så han nær havde skubbet en af vagterne i Lergraven. Da han var blevet passiviseret, kom 30-60 mænd hen imod vagterne, nogle vagter stak straks af, men der kom slagsmål mellem vagterne og nogle af mændene, som skød op i luften og drev de sidste vagter på flugt. Derefter flyttede mændene de stammer, der var opbevaret i Peder Jørgensens lade. Peder Jørgensen var ikke selv med i oprøret.
Peder Jørgensen fik sammen med fem andre den højeste straf - 1 år, men dommen blev anket til højesteret, hvor den blev væsentligt nedsat. så de fem og tre andre den 18. oktober 1820 kun skulle på vand og brød i 6 gange 5 dage. Det stemmer ikke helt overens med det, Peder Jørgensen erindrede i sin forklaring i 1850, hvor han sagde 15 á 20 dage, men man kan jo godt glemme noget på 30 år!
Nogle af de andre blev frikendt og andre fik henholdsvis 4 gange 5 dage og 2 gange 5 dage på vand og brød.
29 blev tiltalt for opløbet, og 20 blev tiltalt for at give falsk vidnesbyrd. De tiltalte skulle også betale sagsomkostningerne, der tilsammen udgjorde 2039 Rigsbankdaler.
I bogen oplyses det, at Peder Jørgensen ejede gården Overgård - i dag Løvevej 44, og at hans forældre boede samme sted. På kort vises hvor 29 af involverede mænd kom fra blandt andet så langt væk som Hampen, Vorret, Boest, og Velling, andre fra Vrads, og egnen om Løve.
Man må sige, at kriminelle aner kan give megen stof til slægtsforskere.
De 29 tiltalte personer er:
Udover de tiltalte og vagterne blev mange andre også afhørt.
Bente Østergaard
31-10-2021