Horsensegnens Slægtsforskere / Andet / 25-års Jubilæum
Den 18. januar 2024 fyldte Horsensegnens Slægtsforskere 25 år, og begivenheden blev fejret med en reception på Horsens Bibliotek den 14. september, hvor der deltog ca. 70 personer, både medlemmer og inviterede gæster.
Det blev en rigtig god dag med taler af byens borgmester Peter Sørensen, formand for Danske Slægtsforskere, Kirsten Sanders, og formand for Horsensegnens Slægtsforskere, Henk Knots. Borgmesteren fik overrakt en anebog, udarbejdet af Else Lund Jørgensen og Henk Knots.
På dagen præsenterede bestyrelsen også jubilæumsbogen "Fra slægtsforskning til slægtshistorie", der udkom den 11. september.
Efter talerne var det tid til at hygge og snakke med alle de fremmødte om deres projekter og om alle billeder fra "Det Gamle Horsens", udlånt af Museum Horsens og Byarkivet. Bestyrelsen havde også arrangeret en lille udstilling af medbragte artefakter.
Nedenstående er et udpluk af billederne fra receptionen. Hvis du er medlem af foreningen, kan du abonnere på medlemmernes facebookgruppe, hvor samtlige næsten 110 billeder fra dagen kan ses.