Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Horsensegnens Slægtsforskere / Generalforsamling / GF2020 / Beretning 2020

Formandens Beretning 2020

Den 18. januar 2019 holdt vi 20 års fødselsdag i aktiviteten. En god dag med både gæster og vores medlemmer på besøg.

Den 24. januar havde vi Erik Kann med foredrag om Posten der deltog 32.

Ved generalforsamlingen sidste år fortalte Ole Have Jørgensen om sin tid i Horsens Kommune.

Den 21. marts havde vi Jannie Uhre Estrud til at fortælle om fotografiets historie. Hun medbragte både gammelt fotoapparat og billeder. Der deltog 33.

Den 26. september havde vi foredrag om Møller og Møllere 35 deltog

Den 21. november holdt Erik Kann foredrag om DNA 37 deltog

Vi havde også studiekreds og medlemmernes aftener. I studiekredsen sidder vi og hjælper hinanden med vores forskning. Medlemmernes aftener er lagt op til, at der kan gennemgås et emne eller, hvis et medlem har en udfordring, at vi så fælles prøver om, vi kan hjælpe.

I september var foreningen tilmeldt Sport and Spartime på Søndergade. Men det blev aflyst på grund af renoveringen af Søndergade.

I oktober var vi på besøg i Stensballe lokalarkiv, hvor Per Kjærulf viste os rundt.ca. 20 deltog.

I december havde vi vores sædvanlige julemøde, hvor vi fik julehistorie og havde pakkeleg. Der deltog 3 foruden bestyrelsen.

Der er af bestyrelsesmedlemmer blevet brugt tid på møder i Danske Slægtsforskere. Vi deltager i Lokalrådets møder, så vi kan følge med i, hvad der foregår. Vi får nu et tilskud til FU møder regnet ud efter, hvor mange af vores medlemmer, der er medlem af Danske Slægtsforskere.

Det påtænkes, at vi på sigt bruger den gratis hjemmeside hos Danske Slægtsforskere, så den 20 år gamle side, vi har nu, kan droppes. Der søges hjælp til opdateringen i CMS systemet Umbraco, der køres kursus i dette den 14. marts i Odense.

Vi er pt. 82 medlemmer ca. 30 er medlemmer af DS.

Birthe og mig var på besøg i Silkeborg den 24. september, hvor jeg holdt et oplæg på et medlemsmøde. De har et medborgerhus, hvor de holder deres møder, men det virkede ikke særligt hyggeligt. Kaffen blev trukket i en automat i et koldt cafeteria.

Vi er også stadig på biblioteket første mandag i måneden gennem vinterhalvåret. Her i januar kom der 9, så nu har vi fået lov at bruge deres projektor og lærred, som er opsat i det område, hvor vi sidder.

Vores FU møde i januar blev et tilløbsstykke. Der kom 71, men alle fik en stol og kaffe eller the. Adam var mere lun og høre på end, når han kun leverer fakta i programmerne.

Medlemmerne er velkomne til at komme med forslag til emner, vi skal tage op både på medlemsaftenen og foredrag. Bestyrelsen sidder og gennemgår DSs foredragsholderliste.

Hanne Bjørn
20-02-2020