Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Horsensegnens Slægtsforskere / Foreningen / Generalforsamling / GF2022

Generalforsamling 2022

 

VÆLG ÅR
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
 

Referat fra ordinær generalforsamling den 22/2-2022

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Det reviderede regnskab for 2021 og budget for 2022
  4. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en revisor
    På valg er næstformand Else Lund Jørgensen, kasserer Birthe Bang og revisor Claus Poulsen
  5. Valg af to bestyrelsessuppleanter og en revisorsuppleant
    På valg er bestyrelsessuppleanter Bente Østergaard og Finn Damgaard, og revisorsuppleant Jacob Hegaard Nielsen
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Indkomne forslag, der er modtaget af formanden senest 10 dage før generalforsamlingen
    • Forslag #1 (se vedhæftede bilag)
      Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægter §4, hvor to linjer om bestyrelsens konstituering og bestyrelsens forretningsorden tages ud og indsættes i ny paragraf. I denne nye paragraf om bestyrelsen tilføjes posten som næstformand i konstitueringen, og der indsættes nye linjer om opgaver, rettigheder og begrænsninger
    • Forslag #2 (se vedhæftede bilag)
      Bestyrelsen foreslår opdatering af nuværende §5 i vedtægterne, der omhandler foreningens kontingent. I 2020 blev kontingent året ændret til at følge kalenderåret. Det medførte en meget specifik beskrivelse med årstal. Ønsket er at gøre §5 generel ved at fjerne årstal
    • Forslag #3
      Torsten V. Thomsen, Claus Poulsen og Birthe Bang foreslår, at foreningen tilbyder 50% rabat på kontingent til unge medlemmer, for eksempel "unge under 25 og unge med gyldigt studiekort". (Studiekort udstedes af institutioner til ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse)
      Hvis vedtaget, skal den vedtagne klausul indsættes i vedtægternes paragraf om kontingent
    • Forslag #4
      Torsten V Thomsen foreslår, at bestyrelsen arbejder på at fremme kendskab til slægtsforskning i kommunens grundskoler
  8. Eventuelt
Efter pausen er der foredrag af Anne-Mette Knudsen om "Gader, veje og pladser i Horsens"
---
Referat
  1. Valg af dirigent: Ole Have Jørgensen
  2. Formandens beretning blev modtaget godt - uden kommentarer
  3. Regnskabet for 2021blev gennemgået af kassereren og godkendt - ligeledes det forelagte budget for 2022
  4. Else Lund Jørgensen, Birthe Bang og Claus Poulsen blev genvalgt
  5. Bente Østergaard, Finn Damgaard og Jacob Hegaard Nielsen blev genvalgt
  6. Kontingentet blev fortsat 175 kr.
  7. Forslag
    • Bestyrelsens to forslag til vedtægtsændringer blev gennemgået af formanden og vedtaget
    • Forslaget om halvt kontingent til unge under 25 år og unge med studiekort, blev ændret til ”unge under 25 og studerende med studiekort”. Dette skal indføres i vedtægterne om kontingent
    • Forslag om fremme af kendskab til slægtsforskning fandt de tilstedeværende som en god idé. Bestyrelsen retter kontakt til kommunens skoler
  8. Hanne Bjørn blev som afgået formand i september 2021 takket for sin formandsindsats gennem mange år

Aftenen blev afsluttet med kaffe og fastelavnsboller + en spændende gennemgang af oprindelsen for nogle af Horsens gader og pladser.

Der deltog 29 personer i mødet.

Referent: Hanne Hybschmann Thellesen
Dirigent: Ole Have Jørgensen