Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Horsensegnens Slægtsforskere / Foreningen / Generalforsamling / GF2024

Generalforsamling 2024

 

VÆLG ÅR
2025
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
 

Referat fra ordinær generalforsamling den 20/2-2024

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Det reviderede regnskab med budget ved kassereren
  4. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor
    På valg er næstformand Else Lund Jørgensen, medlem Yvonne Bolbro og revisor Claus Poulsen
    (Alle er villige til at modtage genvalg for en periode af to år)
  5. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter og 1 revisor suppleant
    På valg er suppleant Thomas Stougaard Dalby og revisorsuppleant Jakob Hegaard Nielsen
    (Thomas er villig til at modtage genvalg for en periode af et år. Jakob ønsker ikke genvalg) 
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Indkomne forslag, der er modtaget af formanden senest 10 dage før generalforsamlingen
    Bestyrelsen foreslår at opdatere vedtægternes §6 og fjerne beskrivelsen af kontingentrabatter
  8. Eventuelt

Efter pausen er der et spændende oplæg om Bjerre Arrest af Poul Erik Honore, formand for "Foreningen til bevarelse af Bjerre Arrest"

Referat

Formanden indledte mødet med at byde velkommen til 24 deltagere og ønskede foreningen tillykke med 25-års jubilæet den 18. januar 2024. Der afholdes senere et jubilæumsarrangement på Horsens Bibliotek, nemlig den 14. september dette år.

  1. Thomas Stougaard Dalby blev valgt som ordstyrer og redegjorde for at mødet var lovligt indvarslet
  2. Formandens beretning blev godt modtaget
  3. Det reviderede regnskab blev fremlagt, og kassereren og formanden knyttede kommentarer til enkelte punkter, bl.a. at der var oprettet en midlertidig konto ”jubilæum 2024” for at man tydeligt kan se, hvor stort et beløb, der bliver brugt i den forbindelse. Der var stemning for at 25-års jubilæet skulle holdes, men opfordring til lidt sparsommelighed på andre punkter. Der blev rejst spørgsmålet, om der søgtes midler fra fonde til udgivelse af jubilæumsbogen, hvilket blev bekræftet
  4. Else Lund Jørgensen, Yvonne Bolbro og Claus Poulsen blev genvalgt
  5. Thomas Stougaard Dalby blev genvalgt og Christine Riber Thomsen nyvalgt begge som suppleanter for 1 år. Som revisor suppleant valgtes Jens Andersen
  6. Bestyrelsen foreslog ændring af kontingent fra DKK 175 til DKK 200 og DKK 350 (200+150) for hhv. individuelle og familiemedlemsskaber.
    Kontingentet har ligget fast på DKK 175 siden 2002, men priserne er steget siden da. DKK 175 i 2002 har efter pristalsregulering en værdi af DKK 251 i 2023. En del af vores arrangementer koster i gennemsnit DKK 125-150 pr deltager. Især familiemedlemmer har derfor modtaget meget værdi ved deltagelse i foreningens arrangementer. Formanden viste en oversigt over de mange aktiviteter man i løbet af året kan deltage i (ses som side 2 til beretningen).
    Bestyrelsen vil gerne lægge medlemsadministration hos Danske Slægtsforskere og lade dem varetage kontingentopkrævning fra 2025. Det vil lette arbejdet med kontingentopkrævning meget da de har et etableret system til fakturering mm. For at Danske Slægtsforskere kan overtage denne proces, skal samtlige medlemmer være registreret med navn og egen mailadresse.  Danske Slægtsforskere sender faktura og op til 2 rykkere. Har man stadig ikke betalt, vil man automatisk blive slettet.
    Forslaget om forhøjelse af kontingent affødte en del diskussion. Nogle syntes at det var en meget stor stigning, især for familiemedlemmer som indtil nu har deltaget gratis. Også det nye deltagergebyr for FU foredrag med FUHH var for nogle et større problem.
    Efter argumentationen var der dog forståelse for en nødvendig forhøjelse. Forslaget blev derfor vedtaget med 20 stemmer for, 2 imod og 2 blanke
  7. Bestyrelsen fremsatte ændringsforslag til vedtægternes §6 for at fjerne afsnittet ”Ved indmeldelse efter 31. juli betales kun halvt kontingent indtil 31. december samme år. Foreningen tilbyder 50% rabat på kontingent til unge under 25 år og til studerende med gyldigt studiekort”.
    Ændringsforslaget blev vedtaget
  8. Eventuelt
    Erling Hisselholm opfordrede til deltagelse i kursus ”Gotisk Skriftlæsning” hos FOF når et nyt hold starter til efteråret. Nuværende deltagere kan varmt anbefale det

Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden, som takkede dirigenten for veludført arbejde og bød forsamlingen på kaffe og fastelavnsboller.

Da alle havde forsynet sig, fortalte Poul Erik Honore, formand for ”Foreningen til bevarelse af Bjerre Arrest”, og Jan Simris, lederen af Bjerre Lokalarkiv, hvorledes man havde fået renoveret den gamle bygning. Det var et par ihærdige ildsjæle, der veloplagt fortalte om det fine resultat, lokalbefolkningen i Bjerre havde opnået. Foredraget blev ledsaget af dejlige billeder. I dag sker der aktiviteter i form af musikarrangementer og kunstudstillinger, ligesom der kommer mange besøgende, som skal vises rundt.

Formanden takkede for det interessante foredrag og afsluttede mødet.

Referent:
Hanne Hybschmann Thellesen

Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig med disse poster: formand Henk Knots, næstformand Else Lund Jørgensen, kasserer Erling Hisselholm, sekretær Hanne Hybschmann Thellesen, medlem Yvonne Bolbro. Suppleanter Thomas Stougaard Dalby og Christine Riber Thomsen.