Horsensegnens Slægtsforskere / Andet / Historier om Slægten / Jødedrengen på gården

Jødedrengen på gården

Dette er en historie med mange huller og endnu uden slutning. Den viser klart, hvor vanskeligt det kan være at finde informationer uden at have ret meget at starte med. At finde informationer fra udlandet kan især give store udfordringer, når du ikke kender de lokale arkiver og regler.

Historien begynder med et brev. En gang i slutning af 1950-erne kom der et luftpostbrev sendt fra Israel til bedstefar Jakob Jørgensen på Såby Møllegård i Yding Sogn. Brevet var vel skrevet på tysk eller engelsk, og det har sikkert været et samtaleemne ved middagsbordet.

Min kone Hanne sad også med ved bordet og lyttede til samtalen. Hun fik forklaret, at brevet havde relation til en jødisk dreng, der boede på gården under krigen. Hanne er født i 1950 og har derfor intet personligt kendskab til krigen, men fortællingen om drengen, og det spændende udenlandske brev har sat sig i hukommelsen.

En gang for ikke længe siden, fortalte hun mig om drengen og brevet.

Folketælling november 1940

I folketællingen fra november 1940 fandt jeg drengen på gården. Han hed "Hermand Silberberg" og var født i 1924 i Barmen, Tyskland. Der stod også at han var "Liga Barn".

Når han nu var fra Tyskland, hed han nok nærmere "Hermann", så det kalder jeg ham fremover.

Betegnelse "Liga Barn" kendte jeg ikke, så det måtte jeg finde noget information om. På siden "folkedrab.dk" fandt jeg en beskrivelse af, at danske kvindeorganisationer (liga) igangsatte en flygtningetransport af jødiske børn fra Tyskland.

I Tyskland kaldte man dette for "Kindertransport", og disse transporter blev organiseret til mange andre europæiske lande. Flest børn (flere tusinder) blev sendt til England, hvor de heldigvis havde en mere sikker tilværelse end den, som børnene viste sig at få i Danmark

Ligabørnene – 320 jødiske børn reddet fra nazisternes forfølgelser af danske kvinder

I 1939 lykkedes det danske kvindeorganisationer at presse den danske regering til at lade jødiske børn komme i sikkerhed i Danmark. De skulle opholde sig kort i Danmark og derefter videre til Palæstina. Men krigens gang satte en stopper for planerne, og 184 børn strandede i Danmark under besættelsen. Under tyskernes jødeaktion i oktober 1943 måtte de igen flygte. To døde under flugten, og 43 blev fanget og sendt til kz-lejren Theresienstadt.

Hermann var kommet til Danmark og boede på Såby Møllegård, men hvordan var det så gået ham, og hvordan havde han fundet vej til Palæstina? Det var jo hele formålet med disse "Kindertransporten". At der kom et brev fra Israel i 50-erne, måtte være tegn på, at han var nået frem på et tidspunkt.

Desværre viste det sig, at det slet ikke havde været så ligetil.

Men først skal vi have lidt information om Hermanns familiebaggrund. Den er nemlig heller ikke "ligetil" som med far, mor, børn osv. Slet ikke...

Jeg forsøgte mig med de tyske søgesider "compgen.de" og "genealogi.net", men fandt ikke det match, som jeg håbede. En generel søgning på Google gav heller ikke det, som jeg søgte efter. Det gav dog noget andet, som jeg kommer tilbage til lidt senere.

Alte Synagoge Wuppertal

Barmen er en del af Wuppertal, og her fandt jeg museet "Alte Synagoge", hvortil jeg sendte min forespørgsel, om de kunne hjælpe mig med nogen som helst information om Hermann.

Jeg fik svar et par måneder senere:

Hermann, født i 1924, havde en lillebror Herbert, født i 1925. Deres far hed Leiser, også kaldt Leo, og deres mor hed Klara Elisabeth.

Far var skomager og kom oprindeligt fra Warszawa. Mor var hjemmegående husmor.

Desværre døde Hermanns og Herberts mor Klara Elisabeth i november 1926.

Jeg kan forestille mig, at far Leiser ikke kunne tage sig af de to drenge, og at de derfor blev sendt på børnehjem. Fra 1927 til 1931 boede drengene på "Fischertaler Waisenhaus" i Barmen og fra 1931 til 1939 på "Israelitische Kinderheim" i Köln.

I 1939 var Hermann på Hachshara kursus på Gut Winkel i Spreenhagen, nær Berlin. ("Hachshara" var en slags landbrugsuddannelse som forberedelse på livet i kibbutz i Palæstina).

Senere i 1939 blev både Herbert og Hermann sendt til udlandet på "Kindertransport". Herbert sendtes til England og Hermann til Danmark, hvor han boede på Såby Møllegård. Opholdet på gården var også en del af Hachshara.

Deres far Leiser fortsatte med at drive sin skomager forretning i Barmen, indtil han i 1941 blev arresteret og sendt til ghettoen Lodz i Polen. Senere sendtes han til kz-lejren Chelmno, hvor han i 1942 blev myrdet i gaskammeret.

Danmark havde en samarbejdspolitik de første år af den tyske besættelse af landet. Politikken gjorde livet lettere for den almindelige befolkning, og på landet, f.eks. på Såby Møllegård, har livet uden tvivl gået sin helt almindelige gang.

Efter sabotageaktioner, strejker og uro i befolkningen gik den danske regering af i august 1943, og den officielle samarbejdspolitik sluttede. I stedet kom der tysk ledelse af landet.

Ændringen fik stor betydning for den jødiske befolkning. I september 1943 fik Werner Best den ide, at udføre en aktion mod de danske jøder. Aktionen skulle foregå de første dage i oktober, hvor der var sabbat og fejring af det jødiske nytår. Forventningen var så, at de fleste jøder var hjemme eller i synagoge, og derfor lette at indfange.

Samarbejdspolitikken under besættelsen er normalt betegnelsen for den særlige ordning, som eksisterede mellem Danmark og Tyskland under besættelsen. Det er også betegnelsen for den politik, den danske regering førte overfor besættelsesmagten frem til den 29. august 1943. Grundlaget for samarbejdspolitikken var et ønske blandt danske politikere om at skåne den danske befolkning så meget som muligt samt om at bevare så megen indflydelse som muligt på danske hænder.

Heldigvis var der enkelte tyskere i administrationen, som ikke syntes om den plan. De fortalte om det til deres danske kontakter, som advarede det jødiske samfund. Advarslen blev taget alvorligt, og det lykkedes for over 7.000 jøder at flygte til Sverige.

Vores Hermann var desværre ikke så heldig. Jeg har ikke kunnet finde information om, hvorfor han ikke flygtede eller skjulte sig. Var der ingen kontakt til det jødiske samfund i omegnen (hvor?), eller troede han eller de andre i lokalsamfundet ikke på advarslen?

Mine Google søgninger efter Hermann gav få hits. Et af dem viste Hermann som fange efter "Judenaktion" den 2. oktober 1943, hvor han bliver transporteret i kvægvogn på et godstog til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Det var dårligt nyt!

I en bog om de danske jøder under Holocaust fandt jeg et citat, næsten sikkert fra vores Hermann, hvor han udtalte sig om madrationerne i lejren: "rationerne er for store til at dø af, og for små til at leve af". Citatet var fra april 1945, omkring den tid, hvor Hermann blev reddet ud af kz-lejren af De Hvide Busser.

Ifølge "Alte Synagoge" kom Hermann til Sverige med De Hvide Busser, og på et tidspunkt rejste han videre til Palæstina. Hermanns lillebror Herbert, som havde været i England under krigen, kom kort tilbage til Wuppertal men rejste også til Palæstina, hvor de to brødre slog sig ned i det ortodokse samfund Mishmar HaShlosha i den nuværende kommune Yavne'el nær Genesaret søen.

De skiftede fornavn. Hermann kaldte sig fremover Hirsch og Herbert tog navnet Chaim.

Det er desværre ikke lykkedes mig (endnu) at finde frem til Hermann / Hirsch eller hans slægtninge. Brevet er ikke gemt, og alle de i vores familie, som kunne fortælle mere, er døde.

Henk Knots
10-03-2022