Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen

Den 10. januar 2017 - Om at arbejde med slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger, et foredrag af Erik Kann

Det er de fleste slægtsforskeres drøm at komme så langt tilbage i anerækkerne som muligt. Forfølger du også denne drøm, indebærer det nødvendigvis, at du på et tidspunkt ”rammer muren” og må i gang uden kirkebøger og folketællinger. En stor og på flere måder anderledes udfordring end den anejagt, du kender fra 1800-tallets anden halvdel. Skal du godt i gang med den opgave, kræver det, at du både ved hvilke kilder, der findes, og hvordan du anvender dem. Begge dele er centrale emner i aftenens foredrag, som gennem praktiske eksempler viser, hvorledes du tager de første spæde skridt for at komme videre uden kirkebøger og folketællinger.

 

Den 24. januar 2017 - Klubaften

Her hjælper vi hinanden

   

 

Den 7. februar 2017 - Lokale kræfter

Her var det medlemmer, som holdte et lille foredrag om diverse emner

 

 

Den 21. februar 2017 - Generalforsamling samt foredrag om slægtsforskning omkring kirkebøgernes begyndelse.

Dette er den 3. ordinære generalforsamling. Efter generalforsamlingen holdt Anton Blåbjerg et foredrag om slægtsforskning ved kirkebøgernes begyndelse. Kirkebøger og folketællinger i
slægtsforskningen er blevet meget nemt og naturlig nu hvor det ligger på nettet. Hvad gør man så, og hvilke muligheder har man, når kirkebøgerne, ikke rækker længere .tilbage? Foredraget hjælper dig på vej på vej med nogle ideer til hvad du kan gøre, der hvor du før syntes det var umuligt.

 

Den 19. april 2017 Åben hus på Vejen Bibliotek

 

 

Den 9. maj 2017 - Et foredrag af Jørgen Dieckmann Rasmussen omhandlende Ejendomshistorie

I slægtsforskning er det ikke kun interessant at finde ud af, hvor og hvornår forfædrene er født, og hvornår de døde. Det er også centralt at finde oplysninger om de gårde og huse, de har boet i og hvor længe samt på hvilke betingelser. Også hvordan gårde og huse så ud, og hvad de var bygget af, kan der findes oplysninger om. Foredraget fokuserer på centrale kilder til ejendomshistorie på Internettet, både i arkivalieronline og arkiv.dk

 

Den 10. oktober 2017 - Et foredrag af Jørgen Green omkring Forsvarets arkiver

Forsvarets arkiver indeholder mange oplysninger om de udskrevne og hvervede soldater samt deres officerer.  Oplysningerne kan bl.a. findes i stambøgerne, men også i mange af de andre af hærens arkiver, kan der findes oplysninger om de værnepligtige, de hvervede og officerernes forhold.

Rigsarkivet har gjort det nemmere for slægtsforskere at finde oplysninger om hærens personel ved at lægge lægdsrullerne for hele landet og senest en række registre og hjælpemidler til hærens arkiver ud på ArkivalierOnline.

Cand. jur. Jørgen Green vil i foredraget gennemgå de vigtigste af disse registre og hjælpemidler og fortælle om, hvordan man finder frem til og bestiller de originale arkivalier på Rigsarkivet.
Herudover vil Jørgen Green besvare spørgsmål om hærens og søværnets arkiver.
Jørgen Green har bl.a. skrevet
Slægtsforskerens ABC og Slægtsforskning i i lægdsruller, søruller og hærens og søværnets arkiver.

 

Den 18. november 2017 - Slægtsforskermesse i Åbenrå

 

Den 5. december 2017 - Slægtsforskning og brug af skøder og panteprotokoller et foredrag ved cand. phil. Svend-Erik Christensen

Foredraget vil have fokus på personoplysningerne, som kan hentes i skøde- og panteprotokollerne. Hvor meget kan slægtsforskerne finde i dag? Hvor meget er digitaliseret?