Den 8. januar 2019 - Hvad kan skudsmålsbøgerne fortælle os om vore aner og skillingsviser

Et foredrag med Gitte Bergendorff Høstbo 
Skudsmålsbøger: Hvad kan skudsmålsbøgerne fortælle os om vore aner? Og hvor finder vi skudsmålsbøger fra anerne, hvis vi ikke selv har arvet nogen. Med Forordning om Skudsmålsbøgernes Indførelse for Tjenestetyender af 5. september 1832, blev det bestemt, at alle tjenestefolk skulle have en skudsmålsbog. Det var en lille fortrykt bog, hvori mange forskellige attester kunne indføres. Foredraget kommer ind på hvilke attest og hvad man kan finde af historier, når man først har fundet en skudsmålsbog fra ens ane.
Skillingsviser: Hvordan kan skillingsviserne fortælle om de historier der hurtigt blev glemt eller gjorde de? En skillingsvise var en vise publiceret som tryksag. Viserne var populære fra det 16. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. I foredraget kommer vi til at se og høre skillingsviser og hvem ved måske er det netop din ane der synges om?

Den 5. februar 2019 - Generalforsamling og foredrag om "Da vore forfædre var fæstebønder" med Jørgen Dieckman Rasmussen

Den 19. marts 2019 - Et foredrag af Frode Engbæk med emnet "Find din slægt, gør den levende og gør den kendt".

Mange personer kan føre deres slægt tilbage til den 7. generation, hvor der er 64 aner. For Frode Engbæks vedkommende blev denne generation født omkring 1760. Da disse 64 personer kan have 8.000 nulevende efterkommere, er det vigtigt, at du deler dine oplysninger med andre, så de ikke skal gøre det samme arbejde, men kan bruge tiden til at finde flere oplysninger.
Husk, at den, der skriver historien, sejrer!
Når du skriver historien, skal den skrives godt, så den omstændelige historie undgås. Den moderne teknik gør det muligt at sprede oplysningerne til en rimelig pris.

Den 2. april 2019 - Foredrag med emnet "14 generationer med rod i marsken" af lektor og vicerektor Svend Jakobsen, København

Den 10. september 2019 - Et foredrag om Kriminalhistorier af Leif Sepstrup

På Østedgård ved Bredstrup nordvest for Fredericia var der i 1883-84 ansat en svensk mejeripige Christina Olsdatter. Hun forlod Østedgård den 31. oktober 1884 for at tiltræde en ny plads på
Ravnholtgård i Gesten sogn, hun blev behørigt ledsaget af røgteren Christen Jochumsen fra Østedgård. Hun forvandt sporløs på turen til sin nye arbejdsplads, først et halvt år senere dukkede hun op som lig i en mergelgrav på Østedgård mark. Gerningsmanden fandt man frem til i Lindknud, en mørk majaften i 1885, hvor han blev anholdt og straks tilstod. Hør historien om en dramatisk hændelse, politiets opklaringsarbejde, om tjenestefolk og samlivsformer.
Vedhæftet Skitse af tjenestepigen som hun var klædt da hun forsvandt

Den 22. oktober 2019 - Foredrag om at "Gå på opdagelse i erindrigslandskabet" af Lotte Printz

”Åh, skal vi nu til at høre om de gamle dage igen!” Har du ikke sukket det højlydt, har du nok en gang eller to (i dine yngre dage!) tænkt tanken. Men de fleste af os kommer i ”erindringsalderen”, og ærgrer os så over, at vi ikke lyttede, mens tid var – eller at tidligere generationer ikke var mere rundhåndede med deres erindringer. Og det er ikke kun den nære familie, der vil lægge lyttelapper eller læsebriller til. Også forskere og andet godtfolk anerkender i dag, at erindringer bidrager med uvurderlig viden og kan være både forebyggende og lindrende. Baseret på sin mangeårige og alsidige erfaring på erindringsområdet dykker Lotte Printz ned i, hvad erindringer er for en størrelse, hvad de gør for dem, der fortæller, hvordan de bliver taget imod og brugt og binder generationer sammen.

Den 6. november 2019 - En tur til Århus

Den 12. november 2019 - Et foredrag om Fødselsanstalten i Jylland 1910 – 1996 ved Merete Ipsen, medstifter af Kvindemuseet. Cand. psych.

I ældre generationer var det en ulykke at få barn uden for ægteskab. Uskyldige sværmerier kunne føre til graviditet og skam. Mange ugifte svanger rejste til København, hvor man kunne føde i anonymitet. Det sociale pres var stort, og Fødselsanstalten i Jylland blev åbnet i 1910 som en statslig institution, der tilbød trygge rammer for ugifte, ofte ubemidlede kvinder i jyllandsområdet. Også vanskelig fødsler blev henvist til stedet i en tid, hvor hjemmefødsler var det normale. Over årene udviklede FiJ sig fra at være et socialt og højt specialiseret sted for de relativt få, til det sted, hvor størstedelen af de fødende kvinder i Aarhus fik deres børn, mens fødeklinikker og –afdelinger skød op i alle småbyer og gjorde hospitalsfødslen til det normale.
Foredraget følger udviklingen omkring FiJ for hvert årti fra 1910erne til 1990erne. Gennem personlige beretninger, der er indsamlet som interviews, møder vi forskellige tiders forventninger,
håb og angst, omsorg og svigt, udvikling i unge kvinders muligheder og tro på autoriteter samt ændringer i normer for fødsler, – men gennem alt: en stor taknemmelighed for hver en fødsel, der er gået godt.

Den 10. december 2019 - Et foredrag om Faderskaber og skilsmisser af Svend-Erik Christiansen

Mon ikke vi alle i vores slægtsforskning er stødt på børn født udenfor ægteskab, og ægteskaber som er endt med skilsmisse. I første det af foredraget vil vi kigge nærmere på den vanskelige
sporing af de udlagte barnefædre, og se på kildemulighederne gennem tiden. Muligheden for skilsmisse og de skriftlige regler omkring disse vil vi komme ind på i andel del af foredraget. Stikord til foredraget er bl.a. adoption, alimentationssager, forligskommissioner, hustrubidrag og uægte børns navne.