Liegstow i overstuen - bal i forsamlingshuset
af: Willy Helbo nyhedsbrev dec. 1982

Når man i gamle dage ville more sig og have det sjovt og skægt, så var der ikke mange andre muligheder end dansen. Forud for dansen var der dog arrangeret anden form for festligheder, f.eks. ringridning, pinsefesten, gadelamsfordelingen i forbindelse med Valborgaften og majfesten, hvor en gadebasse sammen med 2 hjælpere tildelte hver af landsbyens karle een af landsbyens piger som baldame for det kommende år. Hver pige var således den enkelte karls gadelam. Det er skikke, som forlængst er ophørt med at eksistere.
Enhver festlighed skulle altid slutte med dans - legestuer eller "liegstow" som disse danseaftener blev kaldt. Om sommeren foregik dansen udendørs, hvis vejret da var til det, enten ude på toften ved en gård, i engen i nærheden af landsbyen eller i en nærliggende skov. Om vinteren afholdtes legestuerne i storstuen eller overstuen på een af landsbyens gårde. Dansen gik da lystigt til tonerne fra en violin og en klarinet eller fløjte.
Nu har man altid troet, at man altid uden videre kunne arrangere legestue, når ungdommen fik lyst til at danse en lørdag aften. Disse danseaftener foregik dog i private hjem, så der kunne da ingen retsinstans komme og forpurre det hele. Sådan var det bare ikke - man slulle skam pænt indhente tilladelse hos herredsfogeden. Man kunne heller ikke afholde alle de legestuer, man ville. Der kunne kun gives tilladelse til et bestemt antal om året - eller måske rettere, om vinteren - i hver landsby. Man kunne heller ikke afholde legestuer flere aftener efter hinanden - een aften, og dermed basta.
Det var som nævnt herredsfogeden - datidens politimester - der skulle give tilladelse til afholdelse ag legestuer. Det hændte, at sogneforstanderskabet i en kommune sendte en ansøgning til herredsfogeden om at få overdraget denne ret til udstedelse af tilladelser til legestuer i kommunen. I 1843 sendte sogneforstanderskabet i Lyngby-Albøge kommune en sådan ansøgning til herredsfogeden i Grenaa. Herredsfogeden sendte imidlertid et afslag på denne ansøgning.
Men de gæve sogneforstandere i Lyngby-Albøge kommune, deriblandt sognepræsten lic. theol. Fr. Nielsen, der var formand for sogneforstanderskabet, gav ikke op. De blev enige om at sende en ny ansøgning afsted, og denne skulle indeholde et forslag om, at der kun måtte afholdes et bestemt antal legestuer i de to sogne. man "fandt det passende", at der fra november til maj blev givet tilladelse til afholdelse af 8 legestuer i Albøge sogn: nem,lig 3 o Albøge, 3 i Søby og 2 i Hallendrup. I Lyngby sogn kunne der gives tilladelse til 12 legestuer: 4 i Lyngby og Saldrup, 3 i Allelev, 2 i Fladstrup og 3 i Trustrup og Obdrup.
"Det fandtes endvidere passende", at disse legestuer ikke blev afholdt i fasten og i den stille uge - altså i påsken - samt at der skulle være mindst 3 uger mellem legestuerne i samme by. Endelig skulle alle legestuer slutte senest kl. 2.00 nat. Dette foreslag må have behaget herredsfogeden, for nu fik sogneforstanderskabet overdraget retten til at udstede disse tilladelser.
I Allelev i Lyngby sogn kunne man nu få lov til at afholde 3 legestuer i tiden fra november til maj. Ungdommen var, ligesom ungdommen i andre landsbyer, glade for at danse, og skulle der være fest, så skulle der være fest. I 1843, samme år som sogneforstanderskabet havde fået ret til at udstede tilladelser til legestuer, bestemte ungdommen i Allelev, at man ville afholde en legestue 2. juledag. Man sendte nogle repræsentanter til sognepræsten i Lyngby for at indhente den fornødne tilladelse, der blev givet. Legestuen skulle afholdes i overstuen hos gårdmand Jens Sørensen Sjørup i Allelev. Musikken blev skaffet, og man festede lystigt i Allelev denne 2. juledagsaften og - nat.
Som det så ofte går, når en fest går godt, og når man er ung og har mod på livet, så har man ikke lyst til at stoppe, medens legen er god. Sådan gik det også i Allelev i julen 1843. Festen gik så godt, at man havde lyst til at fortsætte 3. juledag. Gårdmand Jens Sjørup havde ikke noget imod, at ungdommen endnu en aften lagde beslag på hans overstue. Det var jo unge mennesker, og hvad pokker, han havde jo også været ung engang og kendte til at have spjæt i benene, når musikken spiller.
Altså blev en ny delegation sendt til Lyngby 3. juledag for at spørge sogneforstanderskabets formand, om man kunne få tilladelse til at fortsætte legestuen samme dags aften. Men nej, paster Nielsen var ubønhørlig. Det kunne der overhovedet ikke være tale om - een aften var nok, og så skulle der gå mindst 3 uger, inden den næste legestue kunne afholdes. Med denne besked måte de unge mennesker fra Allelev vende hjem igen.
Nu ligger Allelev jo lidt afsides i sognet - og vel mere i 1843 end nu, når man tager samfærdselsmidlerne til sammenligning. Der var dengang ikke de store chancer for, at der kom fremmede udefra, og i landsbyen var der altid sammenhold. Altså tog man chancen og afholdt legestue i Jens Sørensen Sjørups overstue 3. juledag uden tilladelse fra myndighederne, og man morede sig skønt.
Men ak, de unge burde alligevel have stoppet, medens legen var god. Rygtet om den gode fest i Allelev slap alligevel ug og kom sogneforstanderskabet for øre. En sådan tilsidesættelse af loven skulle ikke gå upåagtet hen, der måtte statueres et eksempel. Man forlangte, at Jens Sørensen Sjørup i Allelev skulle give møde for sogneforstanderskabet for at afgive forklaring, og så ville man ellers afgøre sagen, ved at Jens Sjørup erlagde "en liden mulkt til fattigkassen". Jens Sjørup gav imidlertid ikke møde, og sagen kom for retten i by- og herredsretten i Grenaa, hvor Jens Sjørup blev idømt en bøde på 2 rigsdaler.
Denne tildragelse i Allelev i 1845 fik mig til at mindes en oplevelse jeg selv havde samme sted 101 år efter. I 1944 under den tyske besættelse af Danmark blev der også holdt fest i Allelev - denne gang var det i forsamlingshuset. Da var jeg selv med som balgæst. Under besættelsen var der strenge restriktioner med hensyn til baller og fester. Ingen ungdoms- eller idrætsforening kunne en overgang få lov til at afholde bal. Men Allelev lå jo ikke sådan lige op ad stærkt trafikerede veje, så mon ikke det kunne lade sig gøre at afholde et bal i forsamlingshuset? 2-3 unge mænd dannede en festkomite, og det hele blev arrangeret. Et 3-mands orkester, bestående af harmonika, violin og opretstående klaver, spillede til dansen.
Vi morede os dejligt hele aftenen. Musikerne spillede den dansemusik, som vi unge dengang kunne lide at dansen til - vals, tango, quickstep, krydret med en rheinlænder og en hopsa. Jo, det var en skøn sommeraften. Det var varmt, og de fleste vinduer var åbne. Karlene dansede i skjorteårmer, og pigerne var i lyse sommerkjoler. Ude i den lune aften gik flere par tur tæt sammen, og sansynligvis er der nok også blevet stjålet et enkelt kys eller to. Jo, det var en dejlig aften.
Men ak, også denne aften gik det galt. Da klokken sådan nærmede sig henad midnat, dukkede tre granvoksne politibetjente op nede i indgangsdøren til salen. Lederen var en dengang meget kendt politibetjent fra Norddjursland. Stor og bred blev han stående i døren, så det var umuligt for nogen at komme ud ad døren. Men hvad, der var jo også andre smutveje. Nu blev også de sidste vinduer lukket op, og alle inde i salen, både karle og piger, røg ud af vinduerne. I løbet af ganske få øjeblikke var hele salen ryddet, uden at de tre betjente gjorde noget særligt til det - udover deres blotte tilstedeværelse. Jeg røg også selv ud af et vindue og fik i en fart fat i min cykel for at køre hjem til Albøge, hvor jeg tjente på en af gårdene.
Jo, det var nu alligevej en dejlig aften, og i Allelev ville man gerne holde fest - og helst med en dans.