Øen og ømanden
af: medlem nr. 16 (Åge Helbo) nyhedsbrev april 1984

I dette lille bidrag til slægt- og lokalnyt skal vi helt ud i det sydvestlige hjørne af Nørre Herred, til den lille landsby Sivested, eller rettere sagt, til den lokalitet som findes umiddelbar syd herfor, kaldet øen.
Går man tilbage til lige efter den sidste istid, var øen en decideret ø, i den indsø Kolindsund, men efterhånden som landet hævede sig, da isens tryk var forsvundet, blev øen landfast med Sivested. Inde midt på området findes en forhøjning, som kaldes Øbakken, og på nyere kort over området, kan man se, at denne bakke er 21 m over havet, og umiddelbar uden for øen, i det nu udtørrede Kolindsund, ses at der står - 4. Færdes man inde på Øbakken i dag, kan man se rester efter stenalderfolket, for overalt ligger der flintaffald, og der er tidligere fundet mange stenredskaber i området, så måske var det de første Sivestedborgere der slog sig ned her, for at drive deres jagt og fiskeri. Kolindsund var jo dengang rig på fisk, østers og muslinger. Senere blev man jo så landbrugere, og er flyttet ind på land.
Ser man på gamle kort er Øen oprindelig blevet kaldet Store Ø, og man ser også, at den er delt ud i små parceller til alle gårdene i Sivested. Øen har altid været bevokset med skov og krat, og i dag ses en del bøg omkring Øbakken, men i det store og hele er det mest elm og hassel, samt en del brombærkrat. skovbunden er fyldt med vild efeu, som faktisk burde tyndes ud til fordel for de mange skovanemoner, og ikke mindst den blå skovanemone, som er meget sjælden i denne del af landet.
Øen har gennem tiderne været et yndet udflugtsmål. Før Kolindsunds udtørring, for lidt over 100 år siden, var der skippere i Grenaa, der sejlede derud med turister, og der var dengang festplads og skydebane. Man kan i dag stadig finde en stensætning inde i krattet, som sikkert er en gammel stenmole, hvor disse skippere kunne landsætte deres gæster, og ligeledes har det nok været udskibningssted for bøndernes landbrugsprodukter, som skulle sendes ind til de store købmandsgårde i Grenaa. I nyere tid har Øen også været et sted, hvor de unge fra Sivested og omegn mødtes. Det kan man stadig se på bøgetræerne inde på Øbakken, for her er ridset adskellige hjerter og initialer i træernes bark.
Efter stenalderfolket var Øen ubeboet indtil efter Kolindsunds udtørring, men nu skete der noget. I det sydøstligste hjørne af Øen var en parcel, som ejedes af en gårdmand Palle Rasmussen i Sivested, og ved udtørringen fik han yderlig tillagt ca. 8 tdr. land. (Denne Palle Rasmussen var søstersøn til den, på Djursland så kendte Frands Pallesen, der blev så stærk grebet af præsten i Ørum, Vilhelm Beck). Palle Rasmussen havde 13 børn, bl.a. en datter ved navn Birthe Kirstine (født 1867). Hun var blevet gift med en mand ved navn Niels Nielsen, også fra Sivested (født 1863), og Palle Rasmussen solgte, iflg. skøde af 17. juli 1899, nu disse 8 tdr. land til sin datter og svigersøn, og der blev opført et lille husmandssted. Stedet blev døbt Øenslyst. Birthe Kirstine og Niels Nielsen havde 4 børn, hvoraf en søn, Kristian Ludvig Nielsen, senere overtog Øenslyst, og for både far og søns vedkommende, fik de begge tilnavnet Ømanden.
Når man arbejder med lokalhistorie, er det nødvendig at få oplysninger, som i dette tilfælde, om disse personer, hvorfor der søges kontakt med gårdejer Poul Petersen, Fladstrup, som er opvokset i Sivested, og i drengeårene færdedes han meget på Øen. Han er født i 1921, og kan huske meget fra tiden omkring 1930. Samtidig er Poul Petersen en glimrende fortæller, så der kan skrives mange sider, men bladets størrelse begrænser.
Desværre kunne Poul ikke fortælle meget om Niels Ømand, da denne døde omkring 1928, men han husker ham som en lille tætbygget mand. Derimod husker han tydelig enken Birthe Kirstine, og fortæller om engang han skulle hjælpe hende med at køre roer hjem fra marken. Poul kørte vognen hen ad den knudrede markvej, og Birthe Kirstine sad på bagsmækken. Ved en indskydelse vender Poul sig om, og til sin forskrækkelse ser han at bagsmækken er hoppet af med Birthe Kirstine, og hun sidder på rumpen et stykke tilbage på vejen. Hun var dengang omkring 65 år.
Senere flyttede sønnen Kristian Ludvig Nielsen hjem, sammen med sin kone Lykke, og tog ophold hos moderen. De boede sammen i et par år, men så flyttede Birthe Kirstine til Kolind.
Poul Pedersen beretter om en hændelse som skete, da han kom meget ud til Kristian Ømand. Poul var alene hjemme på husmandsstedet, og Kristian Ømand havde en dejlig flot italiensk hane, som havde den vane at gå og hakke i et stykke nysået korn. Poul så sig gal på denne hane, og fandt en flad sten, som han sendte efter den, men ak, stenen ramte hanen på siden af hovedet, så den dejsede rundt, og nu var han "bette kål", for at bruge Pouls eget sprog. Han fik hanen samlet op, og tog den med ind i skoven, hvor han stoppede den ned i en hul træstub, og så var den da væk. Enden på historien blev dog, at efter en halv times forløb, kom hanen spankulerende hjem, og Poul åndede lettet op.
Kristian Ømand blev ret så kendt på egnen, idet han drev ejendommen som et lille frilandsgartneri, med avl af kål, porer og selleri. Desuden havde han rugeri og biavl. Mange på egnen kan sikkert huske den kendte gule etiket på honningdåserne fra biavlerforeningen med navnet, Kristian Nielsen, Øenslyst. Hvert år havvde Kristian Ømand i tusindvis af kyllinger udruget i sin rugemaskine. Han startede i februar måned, og i hele forsommeren var der en valfart til øen efter kyllinger, men den største aftager var nok gården Sivested Odde, som på den tid havde et stort hønseri.
Om efteråret spændte Kristian Ømand sin hest for fjedervognen, som var læsset med kål, og han kørte nu rundt i omegnen, og solgte sine rød- og hvidkål. Han fik vel omkring 25 øre for et stort hvidkål og 35 øre for et rødkål. Om efteråret havde han også mange blomkål, og oppe ved vejen gennem Sivested havde Kristian Ømand fået lavet et stillads, som rutebilen, Ryomgård - Skiffard - Grenaa, kunne holde ind til, og her kunne rutebilchaufføren nu kravle op på taget af rutebilen og tage kasserne med blomkål derover. Disse kål skulle med ind til gartnerforretningen "Flora" i Grenaa. Flora er jo kendt op til nyere tid i Grenaa.
Poul Petersen fortæller også, at hans løn ved Kristian Ømand for en hel dag var 50 øre, og dage efter skoletid 25 øre.
Kristian Ømand og Lykke var desværre barnløse, men elskede at se sig omgivet af ungdom, og Poul fortæller også, efter at han var kommen rigtig ud at tjene hos en gårdmand i Sivested, at han mangen forårsaften, var ude og hjælpe Kristian Ømand med at plante kål. For dette fik han 50 øre, og aftenkaffen inde hos Lykke.
Nu er Kristian Ømand og Lykke borte, men mange husker med glæde tilbage til den tid, hvor de færdedes derude. Nu er der kommen en ny Ømand.
En lille søndagsudflugt kan anbefales til Øen. En forårsdag når anemonerne blomstrer. En sommerdag når solen sender sine stråler ned mellem bøgegrenene, eller en efterårsdag når vinden suser ind fra det vidtstrakte flade Kolindsund. Men husk! De blå anemoner er fredet.
dette lille bidrag er blevet til på grundlag af egne erfaringer, Carl Svendstrups: Grenaa bys historie, Brita Flou, Børge Kjær og Jytte Thorndal's: Kolindsund, samt beretningen fra gårdejer Poul Peternen, Fladstrup