Christian murer i Albøge.

af: Willy Helbo nyhedsbrev dec. 1991

Når man beskæftiger sig med slægtsforskning, sker det af og til, man opsnuser noget om forlængst afdøde medlemmer af slægten, noget som man ikke kan finde i de gamle arkivalier. Det, man her får fat i, er det, som gamle mennesker kan fortælle om andre mennesker, de selv har kendt, da de var børn. Det man sådan for fortalt, bør man skrive ned, så det kan blive bevaret. I det følgende vil jeg fortælle lidt af, hvad jeg har fået fortalt af gamle mennesker fra Albøge om en mand, Christian murer kaldet, som engang boede i Albøge. Det er små sjove beretninger, som absolut ikke kan virke stødende på efterkommere, som eventuelt måtte læse dette. Men først lidt om Christian murers herkomst.
Christian hed Hans Christian Nielsen Friis, og han blev født den 7. januar 1845 i Lyngby, søn af bysmed Niels Jensen Friis. Faderen var gift to gange, første gang med Bodil Jensdatter og anden gang med Ane Nielsdatter Jammer. Smeden Niels Jensen Friis døde den 20. juni 1846 i Lyngby, og enken Ane Nielsdatter Jammer giftede sig et halvt år senere med smedesvend Jacob Bech Madsen.
Om Hans Christian Friis var ud af den store Friis-slægt, som har sin rod i Albøge helt tilbage i slutningen af 1500-tallet, skal ikke kunne siges. Hans farfar Jens Rasmussen Friis's herkomst fortaber sig i tågernes dunkelhed. Jens Friis var gårdmand i Allelev, og ifølge hans alder ved sin død i 1814 skulle han være født ca. 1739-40. Andre slægtsforskere, både professionelle og amatører, som har forsket i netop den gren af Friis-slægten, har heller ikke kunnet finde Jens Friis's fødsel.
Hans Christian Nielsen Friis var også gift to gange. Han blev gift første gang den 6. november 1869 i Albøge med Mette Marie Larsen, der blev født den 30. september 1844 som datter af husmand Lars Jensen og hustru, Maren Sørensdatter. Hun døde den 2. december 1873 i Albøge. Hans Christian Friis blev gift anden gang den 30. september 1876 i Albøge med Kristine Pedersen, der blev født den 4. januar 1850 i Drammelstrup, Tirstrup sogn som datter af husmand Peder Pedersen.
Hans Christian Friis nedsatte sig som murer og brøndgraver i Albøge. Det var nu mest om sommeren, han drev murerfaget. Om vinteren fremstillede han forskellige træting som f.eks. klaptræer, der var det mest almindelige hovedtøj til heste, køer og får dengang. Han lavede også tøjrpæle og tøjrkøller af træ. Hvad han således fremstillede om vinteren, solgte han til bønderne om foråret, når de skulle have dyrene ud på græs. Nogen dygtig murer var han nu vist ikke, og der er blevet sagt om ham, at vaterpas og snor var noget, han meget sjældent brugte.
I Albøge gik mændene dengang i træsko med langt "overlow", d.v.s. de var lavet udelukkende af træ. Der var slet ingen læder i dem, som der kom i de senere såkaldte basartræsko, men der var slået en jernkrampe om, så træskoene ikke kunne revne. Et sådant par træsko gik Hans Christian Friis i, men dem havde han dog ikke selv lavet. Jeg har et billede af ham, og der har han et sådant par træsko på.
Men det Christian murer (sådqan blev han altid kaldt i daglig omtale og vistnok også i tiltale) mest er blevet husket for var hans fornøjelse og evne til at rfortælle historier, som langtfra alle lå tæt op ad sandheden, og hans måske lidt kedelige tendens til at holde børnene i Albøge for nar på forskellig måde. Han var ellers er stor børneven, og børnene hang ved ham, så snart lejlighed bød sig trods det, at de kunne risikere at blive udsat for lidt af hvert. Her er nogle eksempler på hvordan han narrede børnene.
Engang da børnene fra Svendstrup og Hallendrup kom forbi Christian murers hus, som lå (og forøvrigt stadig ligger) overfor Albøge Stoergaard, de var på vej til skole. Christian stod da udenfor huset. "I ska sa'me ænt i skuel i dav degnen han a syg", sagde han til dem. Børnene, der troede på ham, vendte om og gik hjem igen - glade for en ekstra fridag. Hvad degnen senere har sagt til Christian murer melder historien ikke noget om. En anden gang skal han have sagt til nogle børn: "I foer tow øre for hver rui, i står i støkker åp i skuelen". Han var nemlig også landsbyens glarmester.
Christian murer brugte skråtobak. Når han tog en skrå, og hvid der var børn imkring ham, lod han de største af drengene smage hans skråtobak. Han fortalte dem, at de blev dobbelt så stærke som ellers, når de skråede. Følgen heraf blev ofte, at drengene kom til at bruge skråtobat resten af livet.
Dengang var der storke i Albøge. De havde deres rede oppe på tagmønningen af den store lade til Stoergaard. Engang lavede Christian murer en byttehandel med to drenge. Han skulle fange en stork til dem, og de skulle give ham et lam i bytte. Bag ved Christians hus lå Albøge enge, og når græsset om sommeren blev slået med le, kom storkene ovre fra Stoergaard for at fange frøer og andet kryb i det nyslåede græs.Christian tog nu en murersnor og bandt en frø i den ene ende, og fastgjorde den anden ende til en tøjrpæl. Storken fandt også frøen og slugte den sammen med snoren. Inden storken nåede at gylpe frøen op igen for at komme fri af snoren, sprang Christian murer frem og greb storken. Han bragte derefter storken til drengene, men om drengene holdt deres andel i den indgåede byttehandel vides ikke. Det gjorde de nok ikke, for det var jo igen et af Christian murers skøre påfund.
Et par småpiger kom engang ind til Christian murer og hans kone, netop som de skulle til at spise middagsmad. Menuen stod på kartofler og frikadeller. Et stort fad frikadeller blev først sat ind på bordet, og konen gik igen ud i køkkenet for at gøre kartoflerne klar til at blibe båret ind. Christian sagde da til pigerne: "Væ'sgu, bette piger, ta' jer en ævelskyv". Pigerne begyndte at spise løs, og de fandt, at "æwelskyverne" smagte godt. Da konen kom ind med kartoflerne, var der ikke mange frikadeller tilbage. "Men Christian da! Hvordan ku' do da find po'et?" udbrød konen, for hun vidste godt, at det var ham, der havde lokket pigerne til at spise frikadellerne.
Endelig skal der fortælles om, da Christian murer engang lokkede to drenge til med deres strømper at træde i noget olie og derefter i kønrøg. Kønrøg er et sort pulver, der i opløst tilstand brugtes til at male bindingsværkstolperne med. Drengene skal have været sønner af landsbyens to købmænd. Christian murer fortalte de to drenge, at deres strømper ville blive ekstra stærke efter den omgang. Da de to drenge kom hjem og i deres "nu forstærkede strømper" trådte ind på deres mødres hvidskurede gulve, blev der ellers lagt i kakkelovnen til dem, og de fik naturligvis en ordentlig overhaling. I ganske bestemte vendinger fik de at vide, at de for fremtiden ikke måtte lytte til den skøre murers fjollede påfund. Mødrene måtte nu harmdirrende og med stort besvær til at slette alle sporene fra deres hvidskurede gulve.