Den fordums annexgård.

af: Aksel Rousing, Gravlev nyhedsbrev juli 1997

At Fuglslev har en meget lang fortid,både som by og vejknudepunkt, er hævet over enhver tvivl, selv om det så også må indrømmes, at vor viden om byen og dens betydning op gennem tiderne er meget begrænset.
Glemselens græs har dækket mange ting, også en forsvunder gård i byen. Den dukkede dog op i arkivalierne, da jeg, i min søgen efter sognets fortid, fandt den her, benævnt som "den fordums annexgård". Nu blev det spændende, for hvor havde den ligget? og hvorfor var den forsvundet?
Som man kunne forvente, havde den ligget ved siden af kirken - mellem den nordre kirkegårdsmur og vejen, hvor der tidligere var mere plads, da kirkegården i 1908 blev udvidet mod nord. De to sidste spørgsmål fik jeg delvis svar på gennem en præsteindberetning fra 1772 om gårdenes tiendeydelser til kirken, hvor sognepræsten, hr. Barfoed bl.a. skriver:
"En annexgård har været i Fuglslev og efter gamle folks sigende er der hus, som Jens Jensen Obsen nu bebor, et stykke deraf og står på annexgårdens grund. Den er i det øvrige øde og jorden overladt af herlighedsejeren, Rohde på Søholt, til 5 husmænd i byen. Inventarium kan ej ventes, thi den er bleven øde ved sidste fjendtlige indfald, da beboeren og hustru skal, efter gamle folks relationer, være skudt af fjenden tæt uden for gården på en bakke kaldet kirkebakken. Stedet vises endnu med en slags vished.
Sidste fjendtlige indfald? ja, det måtte være svenskerne i 1659, så nu blev spørgsmålene påtrængende: Hvorfor skulle manden af med livet? Og især, hvorfor skulle konen have samme behandling? Var det den lokale gøngehøvding, altså frihedskæmper, man her skaffede sig af med? Og hvad med eventuelle børns skæbne?
Disse spørgsmål får jeg nok aldrig besvaret, men hvad så med stedet, Kirkebakken, hvor var det? Nu kneb det, for lokaliteten nævnes ikke i udskiftningspapirerne fra 1795 eller andre steder - men heldet var med. I kirkens protokol står der i 1908 i forbindelse med kirkegårdens udvidelse, at "det skal drages i omsorg, at den såkaldte Kirkebakke geninddrages i kirkegården." Kirkebakken var altså en forhøjning på den nuværende kirkegård lige nord for kirken. Da man udvidede kirkegården, skulle man bruge fyldjord, og så har man meget praktisk afgravet forhøjningen og brugt den som fyld langs den nye mur. Det stemmer også godt med graverens udsagn, at gamle grave det pågældende sted kun ligger i halv dybde.
Når fjenden kunne foretage henrettelser på kirkegården, tyder det på, at den har brugt kirken som base, så måske er det forklaringen på kirkens ringe stand 40 år senere, konstateret ved et større kirkesyn i forbindelse med overdragelse af patronatsretten til heksejægeren, Jørgen Arnfeldt på Rugård.
Det hus, som Jens Jensen Obsen beboede i 1772, var ejet af Høegholm, der solgte det den 25.02.1782 til fæstegårdmand Niels Sørensen Ibsen på nabogården. Han solgte den igen d. 17.2.1789 til smeden Anders Andersen i Hyllested for 135 rdl. Han byggede smedie ved huset, men 1795 gik Søholt fallit, og på den efterfølgende aktion købte Ander Smed den tidligere jordlod til huset, kaldet annexavlet, for 210 rdl. Annexavlet havde "så længe nogen kan mindes" været lejet ud til Søholt, men præsten var træt af ordningen og fik 1794 af bskoppen tilladelse til at sælge jorden. Den kom nu tilbage, så der igen blev en mindre gård på stedet, hvor den fordums annexgård havde ligget. Anders Smed solgte gården til sin søn af samme navn, og for ham brændte den en stille søndag eftermiddag d. 25.6.1826 lige efter kirketid.
Ilden opstod hos Anders Smed, men yderligere 3 gårde brændte ned til grunden, så den brand huskede man i mange år. Anders Smed købte senere gård i Gravlev og overlod gården i Fuglslev til svigersønnen, Niels Laursen. Dennes søn, Niels, overtog gården i 1840, men efterhånden solgtes jorden fra og 1864 blev resterne af bygningerne udmeldt af brandforsikringen og derefter nedrevet.
I dag vokser jordbærrene frodig på stedet, hvor annexgården lå, og ikke så meget som en sten fortæller nu om det drama, der dengang må have rystet den lille by så dybt, at ingen en overgang ville bo i gården. Den forsvandt og blev glemt - og dog! fra arkiverne dukkede der brudstykker frem, som her er samlet til en noget ufuldstændig beretning om gårdens dramatiske historie.
Den kan nok fortjene at blive husket.