Hoveriforening ved Rugaard.
af: Willy Helbo nyhedsbrev april 1992

Den danske fæstebondes kår var i tiden før landboreformerne i 1788 meget dårlige. Hans tilværelse som bonde var stærkt tynget af godsejernes strenge og urimelige krav til ham. Hoveriet var den største byrde, som ofte afstedkom, at det gik ud over driften af hans egen fæstegård, med et dårligt udbytte til følge. Skatter og afgifter, som var blevet ham pålagt, tyngede også, så hans økonomi var i en elendig forfatning.
I 1770'erne var der enkelte godsejere, bl.a. brødrene Johan Ludvig og Christian Rewentlow, som blev opmærksomme på bøndernes utålelige forhold, og der opstod tanker om ophævelse af stavnsbåndet. Dette gennemførtes som bekendt i 1788. Men der forlangtes også, at hoveriet skulle gøres bestemt og ikke længere være overlagt til godsejernes urimelige krav til bønderne med hensyn til deres hovarbejde på godserne. Ved placat af 24. juni 1791 bestemtes det, at der skulle stiftes hoveriforeninger ved de enkelte godser.
På herregården Rugaard blev der som følge af placaten også dannet en hoveriforening i 1791. Godset ejedes dengang af Jacob Hansson, Lyngbækgaard. Dokumentet i forbindelse med stiftelsen fik følgende ordlyd:
Underskrevne fæstere på Rugaard gods have i følge den allernaadigste Placat 24de junii d.a. frievillig indgaaet følgende foreening med vores hosbonde S. T. Hr. capitain Hanson angaaende bestemte hoverie aarlig til bemelte hoved gaard.
Samme er saaledes af os indgaaet, at naar arbejdet bliver behørigen forrettet, som vi forbinder os til, saa kan og vores hosbonde være betaget at faae sit arbejde forrettet, som til gaardens drift nu udfordres, og vi paalægger derved ey heller meere hoverie arbejde, end det vi til afvigte aars begyndelse har forrettet og tillige kunde dyrke vores egne fæste gaarde. - Didder her efter og bestemte spand- og gangdage maae af vores hosbonde efter eget gotbefindende anvendes, dog med den reservation at i ingen uge maae fordres af os meere end 3 hoverie dage hvoraf den ene maae være en spanddag, undtagen i høe og kornhøsten, naar vanskelig veir skulle indtreffe, da enten een spanddag eller een gangdag meere om ugen. - I pløje tiid 1 spanddag med plov, og een med harve samt een gangdag om ugen. - I mog-agningens tiid 3 spand og 3 gangdage, og maae kuns en spand og en gangdag oskes samlede.
Denne foreening tager sin begyndelse førstkommende maiidag 1792.
(oskes = formentlig fra latin: osculari, oskulere = berøre hinanden.)
derefter følger i skematisk opstilling navnene på godsets bønder og de byer, hvor de bor. Ud for hvert navn er angivet hvor mange gang- og spanddage hver enkelt bonde skal arbejde for hvert af efterfølgende arbejder:
gang-dage:

tærskning 54 dage
korns rensning 10 -
skovning og tørve skiær 8 -
vandstæders rensning 6 -
grøfters vedligeholdelse 12 -
borg og lahde gaardens vedligeholdelse 8 -
korns røgtning (!!) 4 -
at høste høe 8 -
at høste korn 8 -
hæses fløtning 1 -

spand-dage:
pløyning og harvning 8 dage
brendes hiemkiørsel 4 -
høets indkiørsel 4 -
kornets indkiørsel 4 -
giødnings udførsel 5 -
ferdig korn vahres transport 7 -
fløtning for gaard: sælger, kiøber og forvalter a' 4 miil 2 -
Ialt 153 hoveridage på godset eller 41,9% af årets dage.
I stiftelsesdokumentet indgår også følgende: Arbejdets bestemmelse daglig: I december og januarii skal en karl i een dag aftærske 1½ tdr. korn af alle slags, i de øvrige maaneder 2 traver.
En karl eller pige skal i een dag rense 5 tdr. korn.
En plov skal i een dag pløye land og harve samt saae samme dag ligesaa meget.
En karl skal i een dag afmeje 1 tdr. land, en karl eller pige skal opbinde hvad en karl i een dag afmeier.
Alt der øvrige dag arbejde er fastsat efter forordningen af 20. februari 1771, tabeel 3, litra A. (indholdet af denne forordning kendes dog ikke).
Rugaards bønder anno 1792 var følgende ifølge godsets egen fortegnelse i dokumentet for hoveriforeningen:
Hyllested by:
Christen Iversen Peder Pedersen Nissen Rasmus Simonsen Christen Lægger Jens Jacobsen
Rasmus Kolding Niels Hansen Mikkel Sørensen Jens Thomasen Søren Pedersen
Jens Pedersen Niels Klausen Hans Pedersen Mikkel Lund

Ved sammenligning med underskrifterne under dokumentet for hoveriforeningen ses det, at Christen Iversen underskriver sig med Christen Nielsen, og der var dengang en gårdmand i Hyllested, der hed Christen Nielsen Iversen. I stedet for Niels Hansen er der en underskrift af Niels Pedersen. Mikkel Lund har underskrevet sig som Mikkel Christensen, så det fulde navn er sikkert Mikkel Christensen Lund.
Hyllested Skovgaarde:
Hans Samsing Rasmus Jørgensen Joen Therkildsen Rasmus Fisker Jens Nielsen Jacob Lægger

Rosmus:
Peder Hells Peder Bisp Niels Hansen Peder Madsen Hans Bisp Niels Bisp

Ørup:
Søren Hansen Hans Hvitved Søren Pedersen Jens Konge
Ved sammenligning med underskrifterne er der ingen underskrift af Søren Hansen, derimod har en Niels Jensen underskrevet, og han er ikke med i godsets fortegnelse.

Attrup:
Rasmus Rasmussen Mikkelsen Hans Pedersen Søren Therkildsen Niels Kolding Nikolaj Jørgensen
Rasmus Hvitved Søren Bunde
Ifølge fordelingen over gang- og spanddage skal Søren Bunde som den eneste af godsets bønder kun gøre hoveri det halve antal dage af alt arbejde.

Balle:
Jens Jørgensen Søren Olesen Niels Rasmussen Niels Bunde Niels Kruse Peder Mikkelsen
Rasmus Knippel Anders Olesen Mikkel Ladefoged Søren Lægger Søren Pedersen Christen Madsen
Jørgen Madsen Jacob Olesen Jens Sørensen

Ved sammenligningen med underskrifterne er Niels Bunde skrevet som Niels Jensen, så måske hed han Niels Jensen Bunde. Søren Lægger har underskrevet sig som Søren P. Lægger. Niels Kruse er skrevet som Niels Rasmussen, så måske er det Niels Rasmussen Kruse. Peder Mikkelsen er skrevet som Peder Michelsen. Mikkel Ladefoged er underskrevet som Mikkel Rasmussen, så måske hed han Mikkel Rasmussen Ladefoged. Christen Madsen er skrevet som Christen Sørensen. Jens Sørensen er skrevet som Jens Snedker, så måske skal det være Jens Sørensen Snedker.

Hoed: Glatved: Grouleff: (= Gravlev)
Niels Bach Niels Sørensen Jacob Larsen (han har underskrevet sig som Jacob Laursen)
Mads Konge

Efter dokumentets tekst, fordeling over gang- og spanddage og fortegnelsen over godsets bønder følger så samtlige bønders underskrifter.
Godsjerens godkendelse af hoveriforeningen er ganske kort således:
Med denne bestemmelse fornøyet.
Lyngsbeckgaard d. 16de december 1791.
Hanson
Amtmandens påtegning:
Efter at samtlige paagiældende bønder ifølge forhen redte (=rette) indkaldelse vare mødte paa Lyngsbeckgaard, blev foranførte foreening tydelig for dem oplæst, og af samtlige tilstaaet at være frievillig indgaaed og underskreven, hvis aarsag foreeningen med den i allernaadigst placat af 24. junii 1791 befalede paategning vorde forsynet.
Lyngbeckgaard d. 18. januar 1792
Gersdorff