Slægtshistorie: Skuster - Helboe.
af: Willy Helbo nyhedsbrev april 1993

Niels Nielsen Skuster blev født den 18. maj 1838 i Rosmus, døbt den 17. juni 1838 i Rosmus kirke, søn af Laurs Erik Nielsen Skuster og hustru Ane Andersdatter (Luttermand), Rosmus. Han blev konfirmeret i 1853 i Hyllested kirke, men datoen kendes ikke. Præsten gav ham følgende karakter for kundskab: "mg", og for opførsel: "mg". Niels Nielsen Skuster var oldebarn af mine tip4oldeforældre Søren Nielsen Skuster og Maren Michelsdatter Friis, Hyllested.
Marie Nielsen Helboe blev født der 22. april 1846 i hyllested, døbt den 7. juni 1846 i Hyllested kirke, datter af husmand og træskomand Niels Holm Rasmussen Helboe og hustru Inger Marie Pedersdatter, Hyllested. Hun blev konfirmeret den 15. april 1860 i Hyllested kirke. Præsten gav hende følgende karakter for kundskab: "mg" og for opførsel: "g". Maries mor, Inger marie Pedersdatter var også oldebarn af mine tip4oldeforældre Søren Nielsen Skuster og Maren Michelsdatter Friis, Hyllested, hvilket selvfølgelig vil sige, at Marie var tipoldebarn af de to.
Inger Marie Pedersdatters søster, Ane Pedersdatter var min tipoldemor og gift med min tipoldefar Jens Rasmussen Helboe, der var bror til Maries far Niels Holm Rasmussen Helboe. To Skuster-søstre var gift med to Helboe-brødre. Tidligere var endnu en Skuster gift med en Helboe, idet Niels Nielsen Skusters farfar, Niels Sørensen Skuster var gift med Anna Marie Laursdatter, der var barnebarn af en Peder Helboe i Hyllested. Som man vel kan forvente, så blev Niels Nielsen Skuster og Marie Nielsen helboe også gift med hinanden. De blev gift i Hyllested kirke den 3. februar 1866. Forlovere var Maries far, Niels Holm Rasmussen Helboe, "Strandgaarden", og dennes nabo, Niels Bruun, "Nymannsgaarden".
Om Niels Nielsen Skusters barndom vides ikke ret meget, fra flere kilder vides dog, at barndomshjemmet var meget fattigt. Faderen døde, da Niels var ni år gammel, så der er ingen tvivl om, at han derefter har måtet ud at tjene for derved at være med til at opretholde hjemmet. Da han blev konfirmeret, nævnes hans mor som fattiglem. I sine unge år arbejdede Niels Nielsen Skuster forskellige steder, uden at det helt sikkert kan afgøres, hvor han tjente. Dog nævner kirkebøgernes til- og afgangslister, at han i en periode før 1864 tjente i Ebeltoft sogn. Han vendte tilbage til Hyllested, hvorfra han blev indkaldt til soldatertjenesten. Det fortælles, at han under krigen 1864 opholdt sig på Fyn. Hjemvendt fra soldatertjenesten blev han gift med Marie Nielsen Helboe den 3. februar 1866 i Hyllested kirke.
Marie Nielsen Helboe kom efter konfirmationen ud at tjene, og her viser kirkebøgernes til- og afgangslister, at hun i 1862 tjente hos Schmidt i Hyllested, hvem denne Schmidt så end har været. Den 1. november 1862 flyttede hun til Hoed sogn, hvor hun skulle tjene hos Mads Konge i Glatved. Efter et år her vendte hun den 1. november 1863 tilbage til Schmidt i Hyllested. Det må have været et godt sted at være,for det var stadig hos ham, hun tjente, da hun den 3. februar 1866 blev gift i Hyllested kirke med Niels Nielsen Skuster. Tre måneder efter brylluppet fødtes deres første barn, og det sidste, deres tiende, kom til verden 25 år senere.
I ægteskabets første år boede Marie og Niels ved Rugaard strand, hvor de sad til leje i et ag Rugaards huse. Niels var arbejdsmand og benævntes også som sådan, da familien i 1872 flyttede til Hoed sogn. Niels har sikkert arbejdet på kalkværket. De lejede et stykke jord nær ved stranden, og her byggede de selv et hus. Dette hus er af deres efterslægt bedst kendt under navnet "Bedstes hus". Familien blev nu nabo til "Strandgaarden", hvor Maries far, Niels Holm Rasmussen Helboe var fæster.
Da Niels Holm Rasmussen Helboe ikke længere mente at kunne klare fæstet af "Strandgaarden", overgik fæstet til en Svigersøn, Karl Møller, der var gift med Maries søster, Petrine Nielsen Helboe. Da det efter nogle år viste sig, at Karl Møller ikke kunne klare fæstet, syntes det som om, at gården skulle "gå ud af slægten". Dette fik en kreds af naboer og venner til at henvende sig til godsejeren for at få ham til at prøve at få Niels Nielsen Skuster til at overtage fæstet af "Strandgaarden". Godsejer P. P. C. F. Mourier-Petersen, der var i København som rigsdagsmedlem, svarede omgående ved at skrive til sin godsforvalter at denne ikke måtte foretage sig noget, inden han, godsejeren, kom hjem.
Det blev så ordnet således, at Marie og Niels overtog fæstet af "Strandgaarden" efter svogeren Karl Møller. Efter svigerfaderen fik Niels Nielsen Skuster også pladsen som opsynsmand ved kalkværket, men det har nu nok været omkring den tid, da de lejede jord af godset og byggede deres hus. Medens de boede i huset, havde de en ko, som opfødtes på "Strandgaarden", men da det nu så ud til, at Karl Møller ikke kunne klare fæstet, lejede de nok et stykke jord af Rugaard gods, således at de nu selv kunne føde deres ko. Prisen for hele jordstykket blev sat til 3 speciedaler ( ca. 12 kr.) pr. år.
I forbindelse med Niels Nielsen Skusters overtagelse af fæstet på "Strandgaarden" blev der udfærdiget en lejekontrakt. Denne lejekontrakt er en standardkontrakt for Rugaard fæstere, dog med visse tilføjelser. Kontrakten er meget omstændig og udførlig affattet og vises derfor her i ret beskåret form således:
"Imellem kammerherreinde A. Mourier-Petersen til Rugaard og forpagter Niels Nielsen (Skuster) af Glatved er oprettet følgende
leiekontrakt.
Jeg Kammerherreinde Mourier-Petersen bortleier herved til Niels Nielsen (Skuster) de mig tilhørende eiendomme, nemlig matr. nr. 1 c
af Rugaard i Rosmus sogn, "Strandgaarden" kaldet, af hartkorn 0 tdr 3 skp 2 fkdk 2 3/4 alb, samt matr. nr. 16 b, 24 b og 25 af Glatved by i hoed sogn, af hartkorn 1 td 4 skp 3 fjdk 0 alb, henhørende under Rugaard gods. det bemærkes, at et stykke jord paa matr. 1 c er overlagt en anden leier. Alt paa følgende vilkaar:
1. Bygninger overleveres leieren ved lovligt syn - og han er pligtig at holde samme i forsvarlig stand, saavel indvendig som udvendig paa tag og fag og alt øvrigt uden udgift for eieren. Hvad der forgaar af ælde, istandsættes af leieren, men eieren leverer de nødvendige materialer, dog undtaget langhalm.
2. Heri bestemmes jordens drift, forbud mod forringelse af nogen del og mod at bortføre gødning fra ejendommen.
3. Hvis naboerne forlanger opført hegn, skal lejeren opføre dette, men modtage af ejeren 4 øre pr. favn for enkelt hegn eller grøft, og 8 øre hvis der er tale om dobbelt hegn.
4. Omtaler tørveskær og giver forbud mod at borthugge hvad der vokser på ejendommen, det være sig i have, mark eller hegn uden ejerens tilladelse.
5. Lejeren modtager den såede vintersæd, 2 tdr. og 4 skp., imod at han ved fratrædelse lader jorden tilså med samme mængde. Inden frosten sætter ind i efteråret 1905, skal jorden være pløjet (d.v.s. ved denne kontrakts ophævelse).
6. I tilfælde af ildebrand skal lejeren genoprette den skete skade, ligesom der skal forefindes de lovlige brandredskaber.
7. Alle ejendommen påhvilende skatter og afgifter svares af lejeren.
8. Der må ikke drives jagt på ejendommen eller holdes løsgående hunde.
9. Den årlige leleafgift er 100 kr. årligt, der skal svares på Rugaards godskontor med halvdelen hver 1. maj og 1. november. Derudover skal lejeren svare 5 tønder rug og 2 tønder byg årligt inden 1. februar og i gode sunde og velrensede varer.
10. Lejemålet hat taget sin begyndelse 1. maj 1898 og varer i 8 år, altså til 1. maj 1906.
11. Lejeren er pligtig at rette sig efter de kgl. love og bestemmelser. Ejeren forbeholder sig ret til når som helst at påse, at lejeren holder sig kontrakten efterrettelig.
12. Til sikkerhed for kontraktens opfyldelse skal lejen betales forud, ligesom lejeren giver ejeren 1. prioritets panteret i hans indbo, besætning og avl såvel på mark som på lo og loft.
13. Begge parter er underkastet forordningen af 25. januar 1828 om hurtig retsforfølgelse i tilfælde af søgsmål.
14. Udgifterne til kontraktens oprettelse betales med halvdelen til hver af parterne. Den originale kontrakt forbliver hos ejeren, og lejeren modtager kopi heraf.
Herefter følger specielle tilføjelser til kontrakten, ført med pen, efter de tidligere trykte afsnit - specielt med sigte til netop dette lejemål, disse lyder:
15. Lejeren maa ikke bryde kalksten paa ejendommen, hvorimod ejeren forbeholder sig ret til at bryde kalksten, naar og hvor han finder det for godt. dersom aaens fordybning eller udvidelse skulde blive besluttet, er denne bekostning lejeren uvedkommende og skal udredes af ejeren, hvorimod den aarlige oprensning besørges af lejeren.
16. Foruden afgift: penge og korn, er lejeren forpligtet at gøre 4 rejser aarligt til Grenaa eller Ebeltoft.
Foranstaaende kontrakt er saaledes afsluttet og indgaaet, hvilket erkendes med vore underskrifter.
Rugaards godskontor d. 1. november 1898.
Paa ejerindens vegne: som lejer:
L. P. Nissen Niels Nielsen
til vitterlighed:
Severine Jensen Peter Petersen"
Rugaards ejer P. P. C. F. Mourier-Petersen var netop død i 1898, og hans enke, Alvilda Mourier-Petersen, født Dahl, overtog driften af godset, indtil hun i 1904 afstod det til sin søn Adolph Mourier-Petersen.
Sa Marie og Niels Nielsen Skuster overtog "Strandgaarden" i 1898, var afgiften, som nævnt i kontrakten, 100 kr. samt 7 tønder korn. Da godsejeren døde, var sønnen endnu ikke myndig, og en københavnsk sagfører indsattes som formynder for den unge godsejer. Kort tid efter faderens død besøgte den unge Mourier-Petersen sine fæstebønder sammen med formynderen. Sagføreren hørte, hvor "lidt" fæsteafgiften var, og han krævede den sat op til 1000 kr. pr. år. Adolph Mourier-Petersen ville dog vente lidt, og da faderens testamente blev åbnet, viste det sig, at der i det var indføjet en bestemmelse, der sagde, at ingen fæsteafgift måtte sættes op, sålænge det var de samme fæstere, der besad godsets ejendomme.
Niels Nielsen Skusters lejekontrakt fra 1898 udløb i 1906, og da havde Rugaard så skiftet ejer. Imellem den nye ejer, løjtnant Adolph Mourier-Petersen og forpagter Niels Nielsen Skuster blev der den 1. maj 1906 oprettet en ny lejekontrakt, som skulle løbe i ti år. Man kan se på den rystende håndskrift, at Niels Nielsen Skuster var ved at blive en gammel mand, og han nåede da heller ikke at opfylde denne kontrakt. Niels Nielsen Skuster døde den 28. august 1911 i "Strandgaarden", han blev begravet den 4. september 1911 i Hoed.
Kort tid efter Niels Nielsen Skusters død overgik fæstet af "Strandgaarden" til hans datter Inger Marie Nielsen og hendes mand Ludvig Marthinus Jacobsen, Marie Nielsen Helboe flyttede derefter tilbage til huset, som de havde bygget i deres unge dage. Her var børn og børnebørn - ligesom på "Strandgaarden" - velsete gæster. Det var også i dette hus - "Bedstes hus" - Marie boede, da hun døde den 15. marts 1921, hun blev begravet den 21. marts 1921 i Hoed.
Flere af Niels og Maries børnebørn har givet bidrag til beretningen om bedsteforældrene. Mange af dem har tilbragt ferier på "Strandgaarden" og i "Bedstes hus". Et af børnebørnene, Rasmus Madsen (søn af Nielsine og Carl Madsen) har fortalt, at bedstefaderen fiskede til Rugaard gods både fra robåd og i ruser, der var sat i åen. Engang havde Rasmus sat en række kroge ud i åen, og han fangede en del ål, som bad bedstemoderen stege, Marie turde ikke tilberede ålene, for de tilhørte jo Rugaard gods. Rasmus måtte så selv tilberede sine (eller rettere Rugaards) fisk. Rasmus' søster Anne, der har tjent på "Strandgaarden", har fortalt, at hun engang imellem var med sin morfar ude på havet, når der skulle røgtes garn.
Rasmus og Annas yngste broder, Christian, der kun har kendt bedstemoderen Marie, har fået fortalt, at Marie ofte besøgte hans forældre (Nielsine og Carl), medens de boede i Aarhus. Ved et af disse besøg serverede Nielsine hestebøf til middagen. Carl, der vidste, at svigermoderen ikke kunne lide hestekød, spurgte efter middagen, hvordan bøffen havde smagt hende. "Udmærket", svarede hun, han sprugte derefter, hvad hun troede det var, "Det var da oksekød", svarede hun, da han sagde, at det var hestebøf, ville hun ikke tro ham. Da Nielsine måtte bekræfte, at det var hestebøf, blev Marie så vred, at hun omgående rejste hjem, og der gik meget lang tid, inden hun igen besøgte Nielsine og Carl.
Christian har også fået fortalt, at engang under 1. verdenskrig var hans bedstemor Marie indlagt på Grenaa sygehus for at gennemgå en mindre ufarlig operation. Overlægen fortalte hende derom og sagde endvidere, at når hun vågnede op efter bedøvelsen, skulle hun få en kop ren kaffe. Det var sagt for at glæde hende, for ren kaffe var jo på grund af krigen en mangelvare. Men Marie vrissede ad overlægen, at hun kunne få ren kaffe derhjemme, det behøvede hun ikke at komme på sygehuset for at få.
Christian vidste ikke, hvor de fik kaffen fra, men de havde så meget, at de også kunne levere til familien. Christians far kunne skaffe skråtobak, en anden mangelvare under krigen, og den byttede han hos sin familie i Glatved med kaffe.