Torben Albret Kristensen fortæller om:
Retsbetjente 1600-1919
Ligesom amtmanden havde retsbetjenten (by-, herreds- eller birkefogeden) en lang række opgaver, der satte ham i forbindelse med lokalbefolkningen på den ene eller anden måde. Han var dommer og politimester, skifteforvalter og foged, lægdsforstander og notarius publicus. Han forrettede borgerlige vielser og udstedte næringsbeviser samt en hel masse andet. I løbet af foredraget vil tilhørerne blive præsenteret for en bred vifte af de arkivalier, der er bevaret fra retsbetjentembederne, og hvordan de kan bruges i slægtshistorisk sammenhæng.