Anders Fogh Rasmussen's aner
Anders Fogh Rasmussen Aner og mine, II. Indlæg i Slægten, foråret 2004.
Af Ivan Jensen, Hyldehaven 60, 8520, Lystrup, ij@oncable.dk
I forlængelse af Else Skovbo Jensens indlæg i Slægten i december 2003 vil jeg nedenfor beskrive en anden gren af Anders Fogh Rasmussens aner fra Djursland, som falder sammen med en gren af mine aner.
Det drejer sig igen om forfædre til Anders Fogh Rasmussens mormor, Oda Henriette Jensine Busk Hansen.
Odas far er Otto Helmand Hansen og moderen er Sofie Rasmine Lovise Andersen.
Else S. Jensen har beskrevet Otto’s gren, Jeg vil i det følgende beskrive Sofie’s gren og sammenhængen til mine egne aner.
Sofie Rasmine Lovise Andersen er Statsministerens ane nr. 15 og hun og hendes aner er beskrevet i heftet ’I alle de riger og lande…’ op til Statsministerens ane nr. 62, Søren Jørgensen.
Søren Jørgensen er søn af Jørgen Hansen Smed (født juni 1780 i Glatved, Hoed Sogn og død i marts 1855 i Glatved) og Bodil Sørensdatter Præst (født 25-4-1806 i Aalsrode død ????).
Jørgen Hansen Smed (som er Statsministerens ane nr. 124) er søn af Hans Jørgensen Smed (født 1747 i Glatved, Hoed Sogn og død samme sted 6-5-1797) og Anne Rasmusdatter Friis (født i Hoed 1753 og død i Glatved 15-5-1823)
Hans Jørgensen Smed, som er statsministerens ane nr. 248 og min ane nr. 82, er søn af Jørgen Jensen Smed (født 1706 og død nov. 1771 i Glatved, Hoed Sogn) og Marie Rasmusdatter Hiort (født i Hoed 1715 og død samme sted 12-3-1785).
Marie Rasmusdatter Hiort, som er statsministerens ane nr. 496 og min ane nr. 165 og 282 og 347, er datter af mølleren i Balle, Rasmus Sørensen Hiort, hvis efterslægt, jeg vil skitsere lidt af nedenfor.
1. Generation.
Rasmus Sørensen Hiort (født 1687 i Glatved, Hoed Sogn, død i marts 1751 i Balle Mølle, Rosmus Sogn).
Rasmus Hiort fæstede Balle Vandmølle under Rugaard Gods, omkring 1718. Vandmøllen eksisterer ikke mere, men der er stadig spor af mølledammen og møllebækken i Balle.
Rasmus var gift 3 gange; først med Margrethe Hansdatter (født omk. 1695, død i Balle Mølle feb. 1731), derefter med Karen Jensdatter (født omk. 1706, død i Balle Mølle okt. 1739) og endelig med Maren Jensdatter Brun (født 1704 i Hyllested, død feb. 1772 i Balle Mølle).
Med disse 3 hustruer fik Rasmus Hiort mindst 20 børn, og han blev således stamfader til en talrig slægt, hvoraf i hvert fald en gren (som ikke er min og statsministerens) nåede samfundets højeste embeder, især gejstlige. Denne del af slægten er beskrevet i Dansk Biografisk Leksikon og forskellige andre steder (se i slutningen af artiklen). Adskillige forskere har i denne forbindelse haft svært ved at placere Balle Mølle rigtigt på landkortet, men det er altså Balle i Rosmus Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.
2. Generation
a. børn med Margrethe Hansdatter
1. Anne Rasmusdatter Hiort (født 1713 i Hoed død nov. 1781 i Hoed) gift med Jørgen Andersen Smed ( født 1699 i Attrup, Rosmus Sogn, død 1768 i Hoed Sogn). 8 børn.
Jørgen var smed i Hoed.
2. Ellen Rasmusdatter Hiort (født 1714 i Hoed, død 1794 i Attrup, Rosmus Sogn) gift med Peder Sørensen Broge (født 1702 i Balle, Rosmus Sogn, død feb. 1768 i Balle). 7 børn. Broge-slægten er også vidt udbredt i Djurs Sønder Herred. Det er ikke lykkedes mig at finde en forbindelse til storkøbmand Hans Broge i Århus, men da han stammer fra Grenå, er det sandsynligt, at der kan findes en sådan forbindelse.)
3. Marie Rasmusdatter Hiort (født 1715 i Hoed, død 12.marts 1785 i Hoed), gift med Jørgen Jensen Smed (født omk. 1706, død nov. 1771 i Glatved, Hoed Sogn), 16 børn.
Marie og Jørgen er statsministerens aner nr. 496 og 497 (og mine 164 og 165).
Jørgen var smed og selvejer i Glatved og solgte kort før sin død smedien med lidt jord til sin søn Hans Jørgensen Smed (se nedenfor).
4. Hans?. December 1716 i Balle
5. Else Rasmusdatter Hiort (født i Balle Mølle nov. 1718, død 28-8-1805 i Hoed), gift med Jens Lauritsen Møller (f. omk 1694 i Fredericia, død omk. 1775), borger i Grenå, 4 børn
6. Elisabeth Rasmusdatter Hiort (1720-1721)
7. Søren Rasmussen Hiort (1721-)
8. Anne Marie Rasmusdatter Hiort (1722-)
9. Elsken Rasmusdatter Hiort (1723-)
10. Peder Rasmussen Hiort (født 1725 i Balle Mølle, død 2-3-1799 på Clausholm i Voldum Sogn). Gift med Else Frederiksdatter Holm (født 1731 i Svanninge Præstegaard, død 24-12-1812 i Førslev), 9 børn.
Peder var sandsynligvis den førstfødte søn, som nåede voksenalderen, og han fik åbenbart al mulig støtte fra den gamle møller til at komme frem i verden. Han sluttede karrieren som Herredsfoged i Lysgaard herred, og hans børn nåede høje stillinger, se nedenfor.
11. Elisabeth Rasmusdatter Hiort (1726-)
12. Thomas Rasmusdatter Hiort (født 1727 i Balle Mølle, død jan. 1792 i Fladstrup, Lyngby sogn), gaardmand i Fladstrup.
13. Cathrine Hedvig Rasmusdatter Hiort (1729-??) gift med Philip Christensen fra Grenaa, skæbne ukendt.
b. børn med Karen Jensdatter
1. Margrethe Rasmusdatter Hiort (1732-??)
2. Giertrud Rasmusdatter Hiort (1733-1738)
3. Jens Rasmussen Hiort (1735-??). Er muligvis flyttet til Norge, hvor hans sandsynlige søn fødes omk.1764.
4. Kiersten Rasmusdatter Hiort (1737-1739).
c. børn med Maren Jensdatter Brun
1. Karen Rasmusdatter Hiort (født 1740 i Balle Mølle, død marts 1780 i Hoed), gift med Terkild Hansen Lund (født 1727 i Balle), 11 børn.
Karens moder, Maren Brun fortsatte fæstet af møllen sammen med sin nye mand, Laurs Mortensen. Herefter overtog Karen og Terkild møllen og havde denne frem til 1776, hvorefter den blev overtaget af en Jens Hansen.
2. Rasmus Rasmussen Hiort (født 1742 i Balle Mølle, død i 1807 i Aastrup, Grenaa), 5 børn.
3. Jens Rasmussen Hiort (1744-1751)
3. Generation
a. Børn af Marie Rasmusdatter Hiort og Jørgen Jensen Smed.
11. Hans Jørgensen Smed (født 1747 i Glatved, død 6-5-1797 i Glatved, Hoed Sogn), gift med Anne Rasmusdatter Friis (født 1753 i Hoed, død 15-5-1823 i Glatved).
Hans og Anne er Statsministerens aner nr. 248 og 249 (og mine nr. 82 og 83)
Hans forsatte som smed i Glatved efter faderen. De fik 6 børn, heriblandt altså statsministerens ane nr. 124, Jørgen Hansen Smed og min ane nr. 41, Elisabeth Hansdatter.
b. Børn af Peder Rasmussen Hiort og Else Frederiksdatter Hiort.
1. Christian Hjort.
Født 29-6-1756, Aggersvold, Hjembæk Sogn, død 21-4-1835 Harrestedgaard, Værløse Sogn. Gift med Maria Anna Eggers, født 22-9-1763 og død 16-10-1817. De fik 6 børn.
Christian var birkeskriver og forvalter og senere Cancelliraad og Birkedommer.
2. Frederik Christian Hjort. Født aug 1757 og død dec. samme år, Aggersvold
3. Margarethe Hjort. Født født 23-8-1758, Aggersvold og død 9-7-1794 i København
4. Frederik Christian Hjort.
Født 6-10-1760 på Gunderslevholm og død 3-4-1820 i Hyllested, Djurs Sønder Herred.
Gift med præstedatteren fra Holme ved Århus, Karen Bagge. 5 børn.
Frederik vendte hjem til sin fars fødeegn, idet han blev præst i Hyllested-Rosmus Sogn.
5. Elisabeth Diderica Hjort.
Født 30-8-1762 på Gunderslevholm og død 23-5-1826 i Bergen.
Gift med Nicolai Lambrecht, født 1758 i København og død 1833 i Bergen. 5 børn.
Nicolai var stiftsrevisor, foged og kammerraad i Norge og fra dette par nedstammer en talrig slægt Lambrecht.
6. Charlotte Amalie Hjort.
Født 5-11-1763 på Gunderslevholm og død 11-3-1828 i Kongens Lyngby.
Gift med Jørgen Christian de Linde (1750-1814), proprietær på Clausholm, mindst 1 barn.
7. Victor Christian Hjort
Født 13-10-1765 på Gunderslevholm og død 26-7-1818 i Ribe.
Gift med Marie Pauline Schiørring (1775-1848) 9 børn.
Victor var provst i Holmens Kirke og var fra 1811 til sin død i 1818 Biskop i Ribe.
8. Siegfred Frederik Christian Hjort. Født okt 1765 på Gunderslevholm og død samme sted dec. 1765.
9. Birgitte Hjort. Født 12-11-1769 og død 9-12-1855 i Førslev.
4. Generation
a. børn af Frederik Christian Hjort og Karen Bagge.
5. Lovise Theodora Petrine Hjort.
Født 21-12-1800 i Hyllested præstegård og død 25-4-1881.
Gift med Peter Worm (1788-1865) som blev Frederiks efterfølger som sognepræst i Hyllested-Rosmus. 3 børn.
b. Børn af Victor Christian Hjort og Marie Pauline Schiørring.
Blandt deres 9 børn findes en Doktor Phil og forfatter, en hustru til en præst, en adjunkt og præst, en birkedommer, herredsfoged og justitsråd, en lærer, en hustru til en konferensråd, endnu en lærer, en cand. Theol, og endelig en etatsråd og folketingsmand.
5. Generation
a. børn af Lovise Hjort og Peter Worm.
1. Pauline Frederikke Worm, født 29-11-1825 i Hyllested præstegård og død 13-12-1883 i København.
Pauline var ugift og arbejdede som lærer, pigeskoleleder og forfatter. Hun kæmpede for kvindernes ligestilling og bl.a. imod Indre Mission. Hun er blevet kaldt Danmarks første rødstrømpe!
Således kan man se, at der i statsministerens slægt findes både møllere, smede, fæstebønder, en herredsfoged, kammerraad, præster, en biskop, og en rødstrømpe!
Mon ikke vi alle kan finde en lignende mangfoldighed i vores slægt, hvis vi betragter den lidt bredere end bare lige de direkte aner.
Litteratur:
Diverse kirkebøger og folketællinger samt private slægtsoversigter.
Dansk Biografisk Leksikon.
F. Hundrup: Stamtavle over Familien Hjort.
Sofus Elvius: Danske patriciske Slægter.
Gregers Hansen: Bispen og betleren.
I alle de riger og lande… Særnummer af Slægten.
Slægten. Nr. 29.