I sidste nummer af "Slægts og lokalnyt" fortalte jeg om Niels Nielsen Skuster og Marie Nielsen Helboe og deres tid på "Strandgaarden", en fæstegård under "Rugaard".
Denne gang vil jeg fortælle om Niels og Maries ældste barn, datteren Nielsine.
Nielsine Nielsen blev født den 4. maj 1866 ved Rugaard strand i Hyllested sogn, og den 8. juli 1866 blev hun døbt i Hyllested kirke. Faddere ved hendes dåb var hendes to mostre, Rasmine Nielsen, Sønderskoven, og Petrine Nielsen, Hyllested, hendes to farbrødre, Rasmus Peter Nielsen Skuster og Anders Nielsen Skuster, begge fra Hyllested, samt hendes morfar Niels Holm Rasmussen Helboe, "Strandgaarden".
Nielsine kom allerrede ud at tjene som 9-årig. Sin første plads havde hun hos bysmeden i Hyllested. Smedens var glade for hende, og hun var på sin side også glad for at tjene hos dem. Senere, blandt flere andre steder, tjente hun også på "Frydensberg", nabogård til "Strandgaarden" i Rosmus sogn.
Da Nielsine var 20 år, tjente hun på godset "Rantzausgave" i Hvilsted sogn mellem Odder og Skanderborg, hvor hun var mejerske i godsets mejeri. Kokepigen på godset, Lucie Rasmussen, blev senere Nielsines svigerinde, da hun blev gift med Nielsines ældre broder, Laurits. En af mejeristerne i mejeriet hed Carl Christian Theodor Madsen, og der opstod et langt venskab og senere ægteskab mellem Nielsine og Carl.
Carl Christian Theodor Madsen blev født i Lyngby ved Trustrup den 26. februar 1870 og hjemmedøbt den 7. april 1870. Han blev fremstillet i Lyngby kirke den 15. april 1870, søn af arbejdsmand Rasmus Madsen og hustru Christiane Frederikke Lovise Bisserup, Lyngby. Selv om Nielsine og Carl var fra nabosogne på Djursland, så kendte de ikke hinanden, før de kom på "Rantzausgave".
Om Carls fødehjem i Lyngby er der blevet fortalt, at der var en del "knas" i hjemmet, men forældrene "levede dog lykkeligt sammen til deres dages ende". Carl var som barn sat i pleje hos gårdejer Niels Pedersen i Allelev. Efter sin skolegang i folkeskolen kom Carl i trustrup Realskole, hvorfra han fik realeksamen, og derefter kom han i lære som bager på Fannerup Mølle. Ved konfirmationen gav præsten ham karakteren "meget godt" for både kundskaber og opførsel. Karakteren for kundskaber var over gennemsnittet for de 17 konfirmerede drenge, medens karakteren for opførsel var ens for dem alle.
Carl tjente også andre steder, for fra hans skudsmålsbog vides det, at han har tjent i bl.a. Lyngby, Nødager, Tirstrup, Hem, Ginnerup og Hvilsted sogne. Lønnen var ikke stor set med nutidens øjne. Fra 1. november 1889 til den 1. november 1890 fik han kr. 80.00 - skriver: firs kroner -, 2½ år senere var hans løn dog steget til kr. 125.00 for et helt år. Den 1. november 1891 kom Carl i mejeristlære på "Rantzausgave", hvor han så lærte Nielsine Nielsen fra Rosmus sogn at kende.
Carl Madsen var et rastløs menneske, han skiftede ofte arbejdsplads og bopæl. Den 1. november 1892 rejste han fra "Rantzausgave" til "Harldskær" i Skibet sogn mellem Vejle og Bredsten, hvor han havde fået stilling som mejeribestyrer, hvilket vist må siges at være godt klaret efter et år i faget. Nielsine blev tilbage i Rantzaugave huse, hvor hun tre uger efter Carls afrejse, den 23. november 1892, fødte deres første barn, datteren Klara.
Fra "Haraldskær" rejste Carl Madsen til Nordslesvig, som var tysk besat område fra 1864 til 1920. Her skulle Carl være med til at bygge mejerier. Nielsine fulgte nu efter ham for at arbejde som mejerske. De bosatte sig i Sommersted mellem Vamdrup og Vojens. Medens de boede her, kom Carl til at arbejde som bødker på "Revsøgaard" i sommersted sogn. Fra Sommersted flyttede de til Taps mellem Kolding og Christenfeld. Da var Nielsine gravid for tredie gang, de havde nemlig fået en søn, Niels Rasmus, medens de boede i Sommersted. Nu mente Nielsine, at de hellere måtte se efter at blive gift, den 26. juni 1895 stod deres bryllup i Taps kirke.
Umiddelbart efter brylluppet flyttede de fra Taps til Gl. Haderslev, hvor de den 23. juli 1895 fik sønnen, Niels Holm. Den 14. oktober 1895 var Nielsine på togrejse fra Haderslev til Trustrup for at besøge sine forældre på "Strandgaarden". Hun havde børnene med sig på rejsen. Da toget nærmede sig Trustrup, døde den lille Niels Holm ganske pludselig. der er ikke fundet noget om, hvad han døde af. Han blev begravet den 20. oktober 1895 i Hyllested, kun tre måneder gammel.
På grund af de tyske myndigheders politik mod de dansksindede og deres tjestefolk blev Carl og Nielsine udvist af Tyskland i slutningen af 1890,erne. De flyttede da til Aarhus. Her arbejdede Carl som arbejdsmand på et cementstøberi, og han arbejdede også en tid som lygtetænder under Aarhus Gasværk. Familien boede på Aarhus mark, nærmere betegnet Randers Landevej nr. 84. Jamen dog! Hvor meget er der ikke siden blevet bygget længere ud ad Randers Landevej - eller Randersvej, som den nu hedder.
Omkring april 1910 flyttede familien til Lindaa i Løgten sogn uden for Aarhus, hvor de overtog en lille landbrugsejendom. Ejendommen var i en sørgelig forfatning ved overtagelsen. Alle gulvbrædderne var brækket op og anvendt til brændsel, og samme skæbne var overgået skillerummene i båsene ude i stalden. Penge var ikke noget, familien havde mange af. Gæld blev ofte stiftet, og det kneb med tilbagebetalingen. Det var noget sønnen Niels engang fik at mærke. Han tjente i 1926 hos en mand, hvem Carl Madsen skyldte penge. Da Niels skulle have sit tilgodehavende den 1. november, sagde manden til ham, at lønnen skulle skrives af på faderens gæld. Det var en hændelse, som var temmelig ubehagelig for Niels, da han netop stod for at skulle giftes.
Carl var temmelig diskussionslysten. Engang de havde faliliekomsammen i Lindaa, kom Carl i en diskussion ved eftermiddagskaffen, og han glemte tiden og dyrere. Nielsine gav ham et praj: "Carl, du husker vel kreaturerne?" Det gentog sig et par gange, uden at Carl kunne slippe diskussionen. Så forlod Nielsine stuen, og efter en times tid kom hun igen og henvendte sig til Carl og spurgte, "har du fodret dyrene, Carl?" Carl kikkede på sit ur, sprang op og var på vej ud af døren, da sagde Nielsine: "Du kan såmænd godt blive siddende, for jeg har fodret og malket."
Det blev til ikke mindre end tre ejendomme mere, inden Nielsine og Carl i slutningen af 1927 flyttede til Skødstrup. Carl virkede igen som arbejdsmand. Det var medens de boede i Skødstrup, Carl en tidlig morgenstund, da han var på vej til sit arbejde, blev kørt ned af en bil. Ulykken skete i Krydset ved kirken. Han var en tid indlagt på sygehuset i Aarhus efter ulykken, og han pådrog sig en høreskade, som hæmmede ham resten af livet.
Da de var flyttet til Skødstrup, fik Nielsine noget malkearbejde på en gård i byen. Det var under dette arbejde, hun pludselig blev ramt af en hjerneblødning. Hun blev kørt til sygehuset i Hornslet, og her døde hun den 25. marts 1931. Hun blev begravet på Skødstrup kirkegård
I midten af 1930,erne flyttede Carl til Hadsten. Hans datter og svigersøn, Anna og Niels Anthon Andersen var også flyttet hertil fra Hadbjerg. For at supplere sin aldersrente virkede Carl flere steder som havemand, bl.a. passede han i flere år haverne til Hadsten Børnehjem og Hadsten Husholdningsskole. For dette arbejde fik han kr. 3.00 pr. dag + kosten. Til sammenligning kan oplyses, at en arbejdsmands ugeløn for 48 timer dengang var ca. kr. 40.00.
I den tid Carl boede i Hadsten, passede datteren Anna hans lejlighed og hans tøj. Det hændte, at der kom en kurre på tråden mellem Carl og datteren og svigersøn. Men Anna var ikke for intet sin fars datter, hun kunne sige ham sin mening på en meget forståelig måde, selvom hun ellers havde arvet moderens venlig og langmodige sind. Carl cyklede engang imellem på besøg hos sønnerne Niels i Sønderbæk og Rasmus i Aalborg. Et efterår gjorde han en sådan tur og havde fortalt Anna, hvornår han kom tilbage. Anna benyttede lejligheden til at give hans lejlighed en større omgang og sluttede med at fernisere gulvene, tre dage før Carl skulle vende tilbage. Uheldigvis kom han hjem samme aften og vadede lige ind på de endnu ikke tørre gulve. Næste morgen stillede han hos Anna og var meget vred, skældte ud over, at gulvene nu så forfærdelig ud, og han havde, som han kunne bande, ikke bedt hende fernisere hans gulve. Den dag fik besøget hurtig ende, og han måtte i lang tid fremover leje en anden til at foretage sin rengøring af lejligheden.
Carl Christian Theodor Madsen led af en sygdom, hvor urinen gik i blodet. Allerede medens han boede i Skødstrup, var han indlagt for denne sygdom. Carl Madsen afgik ved døden på Hadsten Alderdomshjem den 22. juni 1941, godt 71 år gammel, han blev begravet på Skødstrup kirkegård ved siden af Nielsine.
